Foto: Ivan Sekretarev/AP

Lavrovs trussel puster til Nato-debatten

Analyse. Rusland advarer Sverige og Finland mod at gå med i Nato, men effekten kan blive den stik modsatte.

Internationalt

Årtiers debat i Sverige og Finland om Nato-medlemskab eller ej har fået en saltvandsindsprøjtning, efter at den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i et interview med det svenske avis Dagens Nyheter har advaret om, at et svensk medlemskab ville få Rusland til at »træffe nødvendige militærtekniske tiltag« .

Lavrov præciserede ikke, hvad disse tiltag måtte være, men militæranalytikere forklarede over for statskontrollerede russiske medier, at det bl.a. handler om Iskander-raketter med en rækkevidde på mindst 400 kilometer samt krydsermissiler af typen Kalibr, som Rusland med succes har anvendt i Syrien. Begge missiltyper kan bestykkes med atomvåben.

Truslen vækker harme og giver nyt liv til en debat i Sverige, som i de seneste år langsomt er blevet mere Nato-positiv. Alle de fire borgerlige partier er nu erklærede tilhængere af svensk Nato-medlemskab, mens venstrefløjspartierne er lige så kategorisk imod. Afgørelsen ligger hos Socialdemokraterne, hvor partiledelsen stadig er imod, men hvor kræfter i partiet arbejder for medlemskab.

Også i Finland ligger afgørelsen reelt hos Socialdemokraterne, hvis ledelse foreløbig har været imod, men kan tænkes at ombestemme sig.

Det er uklart, hvor meget Lavrovs udspil vil forandre. Reelt sagde han ikke så meget andet, end hvad hans underordnede allerede tidligere har gjort.

»Det land, som går med i Nato, må være bevidst om, hvilke risici det udsætter sig for«, advarede Ruslands ambassadør i Stockholm, Viktor Taratintsev, i Dagens Nyheter i juni sidste år.

»Sverige indtræden i Nato ville have militær- og udenrigspolitiske konsekvenser, der ville kræve nødvendige reaktioner fra russisk side«, supplerede talsmanden for det russiske udenrigsministerium, Marija Sakharova, i september.

Det nye er, at ordene kommer fra udenrigsministeren selv. Lavrov giver kun sjældent separate interviews til udenlandske medier uden en specifik anledning såsom et forestående besøg af en udenlandsk kollega. At han nu lader sig interviewe af en svensk avis, tyder på, at han virkelig vil have budskabet frem.

Rusland føler sig i stigende grad omringet af et Nato, der siden Sovjetunionens opløsning er blevet udvidet med ikke blot en række tidligere Warszawapagtlande, men også de tre baltiske lande, der i hvert fald i praksis var en del af Sovjetunionen. En udvidelse med Finland og Sverige, for ikke at tale om Georgien eller Ukraine, ville yderligere skærpe fornemmelsen af, at man er indkapslet af en militæralliance, der som udgangspunkt har haft brodden rettet mod Moskva.

Bliver effekten den modsatte?

Mere usikkert er, hvad Rusland vinder på regelmæssigt at gøre opmærksom på sine synspunkter på en måde, der dårligt kan opfattes som andet end truende af modtagerne.

»Opnår man en dialog med den type af truende signaler, som de russiske statsmedier – med Kremls velsignelse – udsender? Bliver effekten ikke snarere den modsatte: at lande som Sverige og Finland endnu mere tyr til Nato?«, hedder det i en analyse fra Dagens Nyheters mangeårige udlandsjournalist og tidligere Moskva-korrespondent Michael Winiarski, som også foretog interviewet med Lavrov.

I hvert fald har Sveriges politiske etablissement reageret med vrede.

»Vældigt unødvendigt og uigennemtænkt. Vi i Sverige træffer selv vore beslutninger om vor forsvars- og sikkerhedspolitik«, siger den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Helt uacceptabelt«, lyder det fra forsvarsminister Peter Hultqvist.

»Hårrejsende«, mener Annie Lööf, formand for det borgerlige Centerpartiet.

Samme dag som Lavrov-interviewet offentliggjorde det finske udenrigsministerium en ny analyse om konsekvenserne af et Nato-medlemskab, udarbejdet af fire førende sikkerhedspolitiske eksperter fra Finland, Sverige og Frankrig. Rapporten tager ikke stilling for eller imod, men tonen er generelt Nato-positiv.

Frem for alt slår rapportforfatterne fast, at Finland og Sverige bør handle i fællesskab, det vil sige enten søge om optagelse i Nato sammen eller fortsætte med at stå uden for. Det forekommer sandsynligt, at samtalerne på regeringsniveau mellem de to lande vil blive intensiveret i den kommende tid – uden at det nødvendigvis kommer til offentlighedens kendskab, før Sverige og Finland har truffet deres endelige beslutning.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce