Kilde: Politiken / Johannes Skov Andersen og Michael Jarlner

Moskva: Hvorfor rykker I tættere og tættere på?

Russerne er vrede over Nato’s plan om at sende bataljoner til Baltikum og Østeuropa. Svaret er tre nye russiske hærdivisioner.

Internationalt

Allerede inden Nato har truffet sin endelige beslutning om at sende roterende bataljoner til Baltikum og Østeuropa, har Rusland meddelt sit svar: 3 nye hærdivisioner på hver mindst 10.000 mand i den vestlige og sydlige del af landet.

»Forsvarsministeriet gennemfører en serie tiltag for at modvirke ekspansionen af Nato-styrker i umiddelbar nærhed af den russiske grænse«, erklærede Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, tidligere på måneden.

Sjojgu lancerede de nye divisioner i januar, men forklarede nu, at der er en direkte sammenhæng med Nato’s planer i Ruslands nærområde. Og at der bliver tale om tre motoriserede infanteridivisioner med base i regionerne Smolensk, Voronesj og Rostov. Alle tre regioner ligger ved Ruslands vestlige grænse, om end ingen af dem grænser direkte op til Nato.

Rigt ordvalg, begrænsede ressourcer

En anden tænkelig russiske replik er en permanent stationering af avancerede våben i eksklaven Kaliningrad såsom taktiske missiler af typen Iskander, der kan bestykkes med atomvåben, antiluftskyts-missilsystemet S-400 eller Tu-23-bombefly. Den russiske militæranalytiker Aleksandr Golts vurderer dog, at Ruslands svar på Nato-bataljonerne i praksis bliver relativt begrænsede.

»Rusland har et rigt ordvalg, men er begrænset i sine ressourcer«, siger Golts, der siden februar har været gæsteforsker på Uppsala Universitet i Sverige.

Han påpeger, at det russiske forsvarsministerium i december meddelte, at man budgetterede med ’kun’ 10.000 nye soldater i 2016. Hvis det skal overholdes, kan man ikke etablere tre nye divisioner fra nul, men må flytte tropper eller udbygge allerede eksisterende enheder.

»Tilsyneladende vurderer Moskva, at blot annonceringen af de tre nye divisioner er tilstrækkeligt«, mener Golts.

Fjenden rykker nærmere

Mens Nato forklarer de nye bataljoner med Ruslands voksende aggressivitet – deriblandt annekteringen af Krim, støtten til separatister i det østlige Ukraine, barsk retorik over for andre nabolande, en serie af storstilede militærøvelser samt hasarderede manøvrer med kampfly – er Ruslands syn på situationen noget anderledes.

Set fra Moskva er den militære trussel fra Vesten gradvis vokset siden Sovjetunionens kollaps i 1991. Nato er rykket tættere på i form af udvidelser med en lang række central- og østeuropæiske lande samt de tre baltiske lande. De første etaper af det amerikanske missilskjold er for nylig kommet på plads i Polen og Rumænien. Og nu tyder alt på en permanent tilstedeværelse af Nato-tropper i nabolande, der frem til 1991 blev styret fra Moskva.

»Vi har i sinde at udtrykke vor bekymring over blokkens åbne politik af militær og politisk afskrækkelse over for Rusland og den fortsatte østlige bevægelse af dens militære infrastruktur, som vi ser som værende i strid med ånden i samarbejdsaftalen mellem Rusland og Nato fra 1997«, noterede talsmanden for det russiske udenrigsministerium, Marija Sakharova, forud for et ambassadørmøde i Nato-Rusland Rådet i sidste måned.

'Det minder om 1941'

Blandt Kreml-loyale kommentatorer er tonen ofte betydeligt skarpere.

»Nato arbejder på reelle planer om militære handlinger mod Rusland på den europæiske scene«, hævdede Igor Korottjenko, chefredaktør på tidsskriftet Nationalt Forsvar, på russisk tv i februar.

Måneden inden forklarede en anden prominent høg i Ruslands sikkerhedspolitiske debat, Ivan Konovalov, at de tre nye divisioner er helt nødvendige, fordi Nato ved at opruste i Baltikum udgør en trussel mod Ruslands sikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

(Artiklen fortsætter under grafikken)

»Rusland er tvunget til at reagere, eftersom dette minder om situationen i 1941, da tyskerne flyttede store militærstyrker frem til vore grænser, men omtalte dem som defensive tiltag«, sagde Konovalov, der er direktør for tænketanken Center for strategiske konjunkturer, til den russiske netavis Svobodnaja Pressa.

Militært er det ingenting

Aleksandr Golts, der som Putin-kritiker befinder sig i den modsatte ende af Ruslands sikkerhedsdebat, benægter over for Politiken, at de nye Nato-bataljoner skulle udgøre nogen offensiv trussel mod Moskva.

»Fra et militært synspunkt er det ingenting. Men eksistensen af disse bataljoner vil gøre det helt klart, at Nato i en undtagelsessituation vil bruge artikel 5«, siger Golts med henvisning til den del af Nato-traktaten, der sidestiller et angreb på ét af landene med et angreb på hele alliancen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce