SORG Navnene på flere af ofrene for angrebet i Nice er identificeret.
Foto: Luca Bruno / AP/AP

SORG Navnene på flere af ofrene for angrebet i Nice er identificeret.

10 børn blev dræbt af lastbilen

Navnene på flere af ofrene efter angrebet i Nice er nu offentliggjort.

Internationalt

»Tanker til alle ofrene«, står der på maven af en bamse.

Den ligger på et leje af blomster, der hvor en 31-årig mand torsdag pløjede gennem en ellers feststemt menneskemængde med en 9 ton tung lastbil.

Nu er der sat navn på flere af ofrene efter torsdagens angreb. Flere deler sorgen på de sociale medier, mens de franske myndigheder arbejder videre på at skaffe afklaring til de sidste pårørende.

Yannis Coviaux var det første offer, som blev identificeret. Han var på promenaden sammen med sine forældre og venner for at se fyrværkeriet. Han blev fire år.

»Jeg er tom. Der er intet tilbage. Det er som om, mit hjerte er blevet flået ud«, udtaler hans far, Mickael Coviaux, til den franske avis Le Parisien.

LÆS OVERBLIK

Foruden Yannis Coviaux er 34 andre personer offentligt identificeret.

Heriblandt den amerikanske familiefar Sean Copeland, 51, som blev dræbt sammen med sin 11-årige søn Brodie.

Parisianeren Timothe Fournier, 27, blev dræbt, da han forsøgte at beskytte sin gravide kone, Anais Fournier. »Han var en ung drømmer, men han var der altid for sin kone og sit kommende barn«, har hun ifølge BBC udtalt efter tabet.

Laura Borla blev erklæret død, efter at hendes familie og venner havde søgt efter hende med billede efter angrebet. Hun var teenager.

Laurence Tavet, 49, blev dræbt sammen med sit 7-årige barnebarn Yanis. Hendes andet barnebarn var også med på promenaden, men det er endnu uvist, hvad der er sket med hende.

Christoph Lion er den eneste overlevende ud af en familie på seks, der var rejst til Nice fra området omkring den franske grænse. Hans kone, Veronica Lion, 55, døde sammen med sin 28-årige søn Michael Pellegrino, 28, forældrene Francois, 82, og ChristianeLocatelli, 78, og Christoph Lions forældre Gisele, 63, og Germain Lion, 68.

Statsborgere fra Frankrig, USA, Tyskland, Rusland, Ukraine, Tunesien og Schweiz er blandt de dræbte.

Den tunesiske familiefar Olfa Bent Souayah Khalfallah på 31 døde sammen med sin 4-årige søn KillianMerji.

Bilal Labaoui var også tuneser. Han blev 25 år. Mohamed Ben Abdelkader Toukabri Abdelkader var oprindeligt fra Tunesien, men arbejdede og boede i Frankrig.

29-årige Saskia S. var på skoleudflugt i Nice som lærer for sin tyske skoleklasse. Hun døde sammen med to elever.

Mino Razafitrimo boede i Nice, men var oprindeligt fra Madagascar. Hendes børn på fire og seks overlevede, mens hun selv omkom.

I alt 303 mennesker blev fragtet til hospitalet efter angrebet. Heraf er 65 stadigvæk indlagt, mens 18 er i kritisk tilstand.

Kilder: BBC, The Guardian.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce