Pengejagt. Grønland har akut brug for indtægter og håber på at kunne tjene penge på salg af uran, sjældne jordarter, jern og andre råstoffer. Billedet er fra Grønlands sidste aktive mine, guldminen i Nalunaq, der lukkede i 2013.
Foto: Joachim Adrian

Pengejagt. Grønland har akut brug for indtægter og håber på at kunne tjene penge på salg af uran, sjældne jordarter, jern og andre råstoffer. Billedet er fra Grønlands sidste aktive mine, guldminen i Nalunaq, der lukkede i 2013.

Internationalt

Kina kan købe kontrol med Grønlands uran: »Det vil blive lagt mærke til i USA«

Danmark risikerer ifølge flere eksperter at komme i en storpolitisk klemme om Grønlands råstoffer.

Internationalt

Det er normalt altid dejligt, når nogen vil købe det, man sælger. Men Grønland har fundet en mulig køber til sine råstoffer, der kan risikere at blive problematisk for både Grønland og Danmark.

Det kinesiske råstofselskab Shenghe Resources indgik fredag en aftale om at købe 12,5 procent af det australske selskab Greenland Minerals & Energy (GME) for 23,5 millioner kroner. Ikke en stor pose penge i international råstofjagt, men der er to grunde til, at det ifølge flere eksperter vækker politisk opsigt internationalt – ikke mindst i USA.

Den ene grund er, at GME sidder på retten til at grave efter råstoffer i det sydgrønlandske Kvanefjeld, der rummer store mængder af både de såkaldte sjældne jordarter og af uran. To typer mineraler, der hver især er vigtige internationalt. Sjældne jordarter skal bruges til at producere bl.a. smartphones og vindmøller, og Kina har noget nær monopol på verdenshandelen. Uran kan bruges til atomkraft – og til atombomber.

LÆS ARTIKEL

Den anden grund er, at i den børsmeddelelse , Shenghe Resources har sendt til børsen i Shanghai, fremgår det, at Shenghe ikke blot har købt en aktiepost, der gør det til den største enkeltstående aktionær i GME. Det kinesiske selskab har også fået en option på at købe op til 60 procent af aktierne på et senere tidspunkt, hvis minen bliver til virkelighed. I så fald får det næsten fuld kontrol med selskabet.

Blød magt i Nordatlanten

»Jeg er helt sikker på, at det her er noget, der vil blive lagt mærke til i USA«, siger Nils Wang, der er kontreadmiral og leder af Forsvarsakademiet.

Han fremhæver, at et andet kinesisk selskab, General Nice, sidste år købte det selskab, der har retten til en stor jernmine ved Isua ikke langt fra hovedstaden Nuuk. De to projekter i Isua og Kvanefjeld er de to største potentielle mineprojekter i Grønland.

LÆS ARTIKEL

»Det er meget let at tolke det ikke blot som den klassiske kinesiske måde at tænke langsigtet på, men også som to eksempler på, at Kina langsomt skaber sig den samme soft power-indflydelse på Grønland, som de allerede har på Island«, siger Nils Wang, der allerede i en kronik i 2012 forudsagde, at denne situation kunne opstå.

Damien Degeorges, der rådgiver om investeringer i Arktis i sit islandske selskab Degeorges Consulting og længe har fulgt debatten om Grønlands råstoffer, er enig.

Hvis der er et projekt, hvor kineserne kan udfordre amerikanerne og europæerne med investeringer i Grønland, så er det det her

»Hvis der er et projekt, hvor kineserne kan udfordre amerikanerne og europæerne med investeringer i Grønland, så er det det her«, siger han.

»Grønland er strategisk vigtigt for USA, og i Washington ser man helst, at Grønland undgår at blive afhængig af andre stormagtsinteresser som Kina. Og det er klart, at et projekt som Kvanefjeld kan komme til at betyde meget for Grønlands udvikling«, siger han.

Statslig storaktionær

Shenghe Resources, der specialiserer sig i at udvinde og forarbejde sjældne jordarter, er som så mange andre selskaber i Kina tæt forbundet med regeringen. Dets største aktionær, med lidt over 20 procent af den samlede børsværdi på 13 milliarder kroner, er en statslig kinesisk forskningsinstitution.

Men den konstruktion har investeringen i GME sandsynligvis krævet politisk accept, siger Camilla Nørup Sørensen, der er adjunkt på Københavns Universitet og i gang med et forskningsprojekt om kinesiske interesser og investeringer i Grønland.

Kineserne er lidt bekymrede for at blive involveret i forholdet mellem Danmark og Grønland

»Kineserne er lidt bekymrede for at blive involveret i forholdet mellem Danmark og Grønland, især fordi de har deres egne udordringer med selvbestemmelsesbevægelser. Alligevel går de altså denne gang ind med en investering, der kan vække røre. Det har nok været lidt af en afvejning: Kina har en stærk strategisk interesse i, at der ikke er andre, der sætter sig på produktionen af sjældne jordarter«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lang vej til en mine

På papiret kan Kvanefjeld blive en global spiller inden for både sjældne jordarter og uran. GME har oplyst, at der er forventede indtægter på 10 milliarder kroner, hvis minen bliver til virkelighed.

Men dels kræver det, at priserne på begge dele retter sig på verdensmarkedet, for lige nu kan de ikke forsvare anlægget af en dyr mine. Og dels kræver det, at man får lov til at eksportere uran, hvilket betyder, at Danmark på Grønlands vegne skal undertegne international konventioner om ikkespredning og sikre, at der er styre på det producerede uran. Shenghe køber som sagt kun de 60 procent, hvis disse betingelser opfyldes.

LÆS ARTIKEL

Endelig skal aftalen godkendes af Kinas og Australiens myndigheder, fremgår det af den kinesiske meddelelse. Det sidste skyldes, at Australien har en særlig kommission, der skal godkende alle investeringer for at se, om de er i Australiens strategiske interesse, og GME er australsk.

Danmark mangler en stopklods

Hverken Danmark eller Grønland har en kommission som den australske. Det virker besynderligt, siger Liselotte Odgaard, der er ekspert i kinesisk politik ved Forsvarsakademiet.

»Sådan en investering har nogle sikkerhedspolitiske undertoner, som gør det problematisk at sige ja til en investor, der er strategisk opponent til en af vores hovedallierede, USA«, siger hun.

Både Kinas verdensdominans inden for sjældne jordarter – metaller, der navnet til trods ikke er specielt sjældne, men på den anden side kan være dyre at udvinde – og den særlige følsomhed ved uran gør Kvanefjeld til et oplagt emne for et sikkerhedspolitisk tjek efter australsk forbillede, mener hun.

»Det bliver man nødt til at have, for ellers fremstår man som naiv. Kina siger jo heller ikke ja til alle investeringer – de anlægger også en sikkerhedspolitisk vurdering«, siger hun.

Tages op politisk

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den grønlandske regering, der har ansvaret for landets råstofindustri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi har da en klar bekymring

I det store oppositionsparti IA (der svarer nogenlunde til SF) siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen, at hun gerne ser en model, hvor både Danmark og Grønland får bedre muligheder for at kontrollere, hvem der køber sig ind i et selskab af vigtig betydning for økonomi og sikkerhed.

»Vi har da en klar bekymring. Sagen rejser et behov for at vide, hvor stor indflydelse, Kina kan få på projektet. Jeg vil selv stille spørgsmål til både Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) og den danske regering om det«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce