Ødemark. Under indlandsisen ligger Camp Century. Billedet er fra den ekspedition i 2010, hvor William Colgan første gang besøgte området for at tage boreprøver af isen.
Foto: William Colgan

Ødemark. Under indlandsisen ligger Camp Century. Billedet er fra den ekspedition i 2010, hvor William Colgan første gang besøgte området for at tage boreprøver af isen.

Internationalt

Forbløffet forsker: Vi ville bare advare om klimaforandringerne

En videnskabelig artikel fik debatten om USA’s baser i Grønland til at koge over.

Internationalt

Egentlig var det blot tænkt som et forskerindlæg i debatten om klimaforandringer.

Men da seks forskere fra Canada, USA, Schweiz og Danmark 4. august offentliggjorde en artikel om den forladte militærbase Camp Century i Grønland i tidsskriftet Geophysical Research Letters, satte det gang i en storpolitisk debat. For artiklen viste, at den nu forladte base dybt under indlandsisen måske ikke er sikret for tid og evighed.

Artiklen påviste, at basen – reelt en hel by med et tunnelnetværk under isen – kan blive afdækket helt, hvis den globale opvarmning fortsætter. Det vil tage tid; forskerne regnede sig frem til år 2090, måske et par årtier før, hvis der sker afsmeltning, der løber under overfladen. Men det vil ske før eller siden, med mindre vi stopper opvarmningen med stærke klimaaftaler.

Genlyd verden over

Pludselig var den teoretiske diskussion om alt det kemiske og giftige affald under isen, de omtrent 200.000 liter dieselolie, det lavradioaktive spildevand, blevet konkret.

Artiklen blev anledning til en ophedet brevveksling fra Nuuk til København, hvor det grønlandske landsstyre krævede øjeblikkelig handling over for USA. Den var hovedemnet for et samråd i Folketingets Grønlandsudvalg. Og blev citeret fra USA til Tyskland, fra Nigeria til Japan.

Så meget omtale fik artiklen, at den på en global rangliste over verdens mest citerede forskningsartikler fredag lå som nummer 301 ud af de over 6,5 millioner artikler, der ligger på databasen Altmetric. En placering, der normalt forbindes med banebrydende nyt om kræftforskning eller muligheden for liv på Mars.

Hov, hvad skete der lige?

Midt i tumlen stod hovedforfatteren til artiklen, William Colgan, der er gletsjerforsker og lektor på Lassonde School of Engineering ved York University i Canada. Lettere overrasket.

Det er lidt af et helligt sted for videnskaben

»Vi blev totalt overvældet af interessen. Artiklen var faktisk blevet afvist af to forskellige videnskabelige tidsskrifter, før den blev bragt i Geophysical Research Letters – ikke fordi den var ukorrekt, men fordi den blev set som for esoterisk. Men den interesse, den fik fra medierne, var overvældende«.

LÆS ARTIKEL

Hvordan fik du ideen til artiklen?

»Tja, Camp Century er temmelig velkendt blandt videnskabsfolk, fordi det er det sted, den første borekerneprøve på indlandsisen blev lavet. Så det er lidt af et helligt sted for videnskaben, især blandt folk, der forsker i klima og gletsjere. Jeg var der selv første gang i maj 2010, hvor jeg var med til at lave en 35 meter dyb boreprøve«.

»På den tur hørte jeg for første gang, at stedet i virkeligheden havde været en militær og ikke en videnskabelig base. Så det var min personlige passion for klimaforandringerne, der fik mig til at samle gruppen af bidragydere«.

Det grønlandske mikrokosmos

Hvad var jeres mål med at skrive artiklen?

»Vi så det som en mulighed for at vise, hvordan nogle af de udfordringer, klimaforandringer giver os, finder sted over flere generationer. Camp Century er et casestudie af, hvorfor det er vigtigt at stoppe de udledninger, der fører til klimaforandringer. Hvis emissionerne kan holdes nede, så forbliver basen nedfrosset. Men hvis vi fortsætter på den nuværende kurs, så er den et eksempel på, hvordan fremtidige generationer bliver påvirket. Så Camp Century er lidt af et mikrokosmos for den store historie: Enten stopper vi den globale opvarmning, så vi undgår disse problemer, eller vi fortsætter som nu og får problemerne«.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det uundgåeligt, at udviklingen fortsætter, så vi for eksempel ser, at Camp Century blotlægges?

»Absolut ikke. Jeg er meget optimistisk med hensyn til, at vi kan komme væk fra den kurs, hvor udledningen fortsætter uforandret. Dette studie var blot ment som endnu en god grund til at komme væk fra den kurs«.

Vi blev totalt overvældet af interessen

»Vores studie viser, at det formentlig først er i 2090, at udviklingen ikke kan stoppes. Og hvis vi kommer væk fra det nuværende udledningsniveau, kan det endda være, at det aldrig sker. Vi har tid til at stoppe udviklingen og holde basen nedfrosset«.

Så når den danske regering siger, at dette ikke er et akut problem, men der er tid til at undersøge og løse det i de kommende årtier, så er du enig?

»Ja, det er korrekt. Jeg ville anbefale, at man foretager en grundig indsamling af data, og så kan vi se på sagen, når vi nærmer os 2090«.

Vil du gerne følge med i de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller 2050, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce