Internationalt

Afghanistans vicepræsident myrdet i Kabul

Internationalt

Den afganske vicepræsident og minister for genopbygning, Haji Abdul Qadir, er blevet myrdet på åben gade i Afghanistans hovedstad, Kabul. Det oplyste afghanske myndigheder i dag. Ifølge tv-stationen BBC blev Haji Abdul Qadir skudt i hovedet og dræbt, da han forlod sit ministerium.

Haji Abdul Qadir var en af de få etniske pashtunere i den Nordlige Alliance, som støttet af USA fordrev Taliban-styret fra magten. Han betegnes samtidig som den måske mest magfulde afghaner i det østlige Afghanistan.

Likvideringen blev kort efter officielt bekræftet af den aghanske indenrigsminister, Taj Mohammad Wardak.

Vagter anholdt
Ifølge oplysninger fra Kabuls politichef blev vicepræsidenten skudt, da han kørte ind i gården til sit ministerkontor.

Skuddene kom fra automatiske geværer. Kuglerne smadrede bilens forrude og gennemhullede bilens side.

Politiet i Kabul oplyser videre, at 10 vagter, der var blevet udnævnt af Haji Abdul Qadirs forgænger, var blevet anholdt.

Officerer fra den internationale FN-styrke, ISAF, i Kabul oplyser, at ISAF har indledt en efterforskning i forbindelse med mordet.

/ritzau/

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden