Fattigdom. Hjemløs' adresse i Milano. Især i Sydeuropa er unge blevet mere truet af risiko for fattigdom. Ældre er derimod mindre truede, men det er også i forhold til, at andre er kommet til at tjene mindre.
Foto: Luca Bruno(arkiv)

Fattigdom. Hjemløs' adresse i Milano. Især i Sydeuropa er unge blevet mere truet af risiko for fattigdom. Ældre er derimod mindre truede, men det er også i forhold til, at andre er kommet til at tjene mindre.

Internationalt

Unge i EU betaler for krisen - ældre mærker den mindre

Risikoen for fattigdom er steget for Europas unge, mens den er faldet for de ældre. EU’s sparepolitik har forværret udviklingen, mener tænketanke.

Internationalt

Europæere har mærket krisen på deres indkomst vidt forskelligt, alt efter hvilken alder de har.

Blandt folk under 55 år er faren for at ende i fattigdom steget siden krisens komme i 2008. Blandt folk over 64 år er fattigdomsrisikoen tværtimod faldet. Og for de 55-64-årige er situationen omtrent uændret.

Det viser en rapport om situationen i alle EU-landene på nær Storbritannien, som fire europæiske tænketanke har lavet for Socialdemokraterne i EU.

»Unge mennesker betaler for krisen på adskillige måder«, siger Xavier Timbeau, som står i spidsen for den uafhængige franske tænketank OFCE, der er medudgiver af rapporten.

Stigningen blandt de unge skyldes blandt andet, at arbejdsløsheden blandt unge er højere end for den samlede befolkning. Samtidig er flere unge begyndt på en uddannelse, i takt med at det er blevet sværere at få et arbejde. I flere lande betyder det markant nedgang i indkomsten, da langtfra alle lande har uddannelsesstøtte, som den kendes i Danmark.

»Det gælder især for de helt unge på 16-24 år. De er ofte under uddannelse og dermed økonomisk afhængige af deres forældre. Og hvis forældrene så bliver arbejdsløse som følge af krisen, rammer det sådan en familie ekstra hårdt«, siger Xavier Timbeau.

Fald blandt ældre er ikke positiv

Mens stigningen blandt de unge dermed er udtryk for en negativ udvikling for dem, er det omvendt ikke sikkert, at faldet i fattigdomsrisiko er en god udvikling for de ældre. Faldet blandt de ældre skyldes nemlig ikke nødvendigvis, at de er blevet rigere. Det handler i stedet om, at resten af befolkningen er blevet fattigere.

Risikoen for fattigdom defineres ved, om man får under 60 procent af den såkaldte medianindkomst – en slags gennemsnitsindkomst – i sit land. Folk over 64 år får typisk en fast pensionsydelse, som ikke ændrer sig under en krise. Når indkomsterne så falder for de yngre grupper, vil nogle pensionister pludselig komme op over den tærskel, uden at de nødvendigvis har fået en højere indkomst.

Xavier Timbeau peger på, at den unge aldersgruppe bliver ramt dobbelt hårdt, fordi mange lande ikke kun har oplevet stigende arbejdsløshed, men også offentlige besparelser som følge af krisen. Det betyder i nogle lande, at tilskud og skatterabatter for studerende bortfalder.

SE OGSÅ:

»Problemet for unge er særlig stort i lande som Grækenland og Spanien, hvor ungdomsarbejdsløsheden er ekstremt høj. Der taler man om en tabt generation af unge, som slet ikke kommer ind på arbejdsmarkedet«, siger Xavier Timbeau.

Sådan er det langtfra i Danmark, påpeger Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som også er medudgiver af rapporten. De andre tænketanke bag rapporten er den uafhængige tyske IMK og den østrigske arbejderbevægelses AKW.

»Ved indgangen til krisen havde vi bedre offentlige finanser i Danmark, end man havde i flere af de sydeuropæiske lande. Desuden kunne mange søge ind i uddannelsessystemet, hvor man i Danmark har et vist indkomstgrundlag i modsætning til mange andre lande«, siger Lars Andersen.

Cepos: Unge fattes politisk magt

I den borgerlige tænketank Cepos er analysechef Otto Brøns-Petersen enig i, at man kan tale om en tabt generation af unge i nogle sydeuropæiske lande som følge af krisen. Han peger på, at det blandt andet skyldes, at man i disse lande har et mindre fleksibelt arbejdsmarked end i Danmark. Det gør, at arbejdsgiverne tøver med at ansætte uprøvede unge, fordi det er svært at fyre dem igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det spiller også ind, at unge er særlig udsat for de offentlige nedskæringer, som krisen har medført i flere lande, påpeger analysechefen. »Det kan blandt andet skyldes en tendens til, at den politiske gennemslagskraft er mindre i nogle af de unge grupper, fordi de er mindre organiseret end for eksempel pensionister«, siger Otto Brøns-Petersen.

Tænketankene bag rapporten konkluderer, at situationen er blevet forværret af, at et flertal af EU-lande på et tidspunkt enedes om at gennemføre en hård sparepolitik samtidig og stille krav om voldsomme besparelser i Grækenland, som var hårdest ramt af gældskrise.

»Netop som der var ved at komme gang i økonomien i 2010-2011, begyndte EU sin sparepolitik. Man troede, at man kunne spare sig ud af krisen«, siger Lars Andersen.

I modsætning til USA, der brugte penge og fik sat gang i væksten, ødelagde EU-landene det for sig selv, fordi de alle sammen sparede samtidig, så efterspørgslen gik i stå, mener han.

Her er Otto Brøns-Petersen uenig: »Havde vi ført en mere ekspansiv finanspolitik, havde det ikke haft effekt på græsk økonomi. Det er en blindgyde at tro, man kan løse det med ekspansiv politik. Det handler om ændre på dybe strukturproblemer i lande som Grækenland, der også er plaget af korruption«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce