Radikale Venstre landsmøde 2016

Margrethe Vestager holder tale
Foto: Hjerrild Melissa Kühn

Radikale Venstre landsmøde 2016 Margrethe Vestager holder tale

Vestager straffer megabanker med milliardbøde for at aftale renter

Tre af verdens største banker har malket kunder ved ulovligt at have aftalt at låse renterne.

Internationalt

Normalt sætter banker deres renter frit, så forbrugerne selv kan vælge, hvor de vil være kunder. Men for tre af verdens største banker har konkurrencen været ophævet. De har aftalt at låse renten fast, så de undgik at konkurrere med hinanden.

Banker må respektere EU’s konkurrenceregler, lige som alle andre virksomheder der opererer i det indre marked

Sådan lyder begrundelsen for, at EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, onsdag uddeler en bøde på over 3,6 milliarder kroner. Bankerne er Crédit Agricole, HSBC og JPMorgan Chase.

»Banker må respektere EU’s konkurrenceregler, lige som alle andre virksomheder der opererer i det indre marked«, siger Margrethe Vestager.

»En solid og konkurrerende finanssektor er afgørende for investeringer og vækst«.

Banker aftalte prisen i tre år

Margrethe Vestager siger, at de tre banker samarbejdede om renteniveauer og udvekslede følsomme oplysninger i strid med EU's konkurrenceregler.

Også storbankerne Barclays, Deutsche Bank, RBS og Société Générale har været indblandet, men i modsætning til de tre førstnævnte, valgte disse fire banker at indgå forlig om sagen med EU-kommissionen i 2013.

Siden da er undersøgelserne fortsat.

Bankerne har aftalt renter på finansielle produkter, som virksomheder bruger til at sikre sig mod renteudsving og spekulation. Kommissionen har fundet frem til, at bankerne havde dannet et kartel fra 2005 til 2008.

Syv banker chattede om renter

Bankerne var i jævnlig kontakt via chatrum og andre beskedsystemer. Formålet var at forstyrre den normale prisdannelse på renterne ved at give hinanden følsomme oplysninger om, hvad de handlede med i markederne.

»Det betyder, at de syv banker aftalte renterne i stedet for konkurrere med hinanden«, lyder det i en meddelelse fra kommissionen.

Dagens afgørelse afslutter en kartelundersøgelse, som er den første af flere i finanssektoren.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce