En politimand kigger på fotografier af ofrene efter et terrorangreb på en natklub i Istanbul to dage tidligere. Gerningsmanden er ikke fanget.
Foto: Halit Onur Sandal/AP

En politimand kigger på fotografier af ofrene efter et terrorangreb på en natklub i Istanbul to dage tidligere. Gerningsmanden er ikke fanget.

Tyrkiets krise handler om terror, te og julemænd

Terror, udrensninger og mistillid tærer hårdt på det tyrkiske samfund. Regimet advarer i moskeerne mod vestlige værdier som nytårsaften og jul.

Internationalt

Tyrkiet er så hårdt presset af terrorangreb, politiske magtkampe og udrensninger, at landet er ved at lide alvorlig skade. Det advarer flere eksperter om i kølvandet på et terrorangreb i Istanbul nytårsaften, der kostede 39 mennesker livet.

Mandag tog Islamisk Stat ansvaret for angrebet, hvor en bevæbnet mand trængte ind på en fashionabel natklub ved Bosporusstrædet og åbnede ild mod mængden. Det var en af de værste terrorhandlinger i 2016 i et land, hvor både muslimske ekstremister og kurdiske nationalister har angrebet politi og civile mål.

Men hverken Islamisk Stat eller de kurdiske militser bærer hele skylden for, at hele Tyrkiet er kommet ind i en ond spiral af mistro, der har forvandlet det tyrkiske samfund til en skygge af sig selv.

Præsident Erdogan og hans regering har også en del af skylden, siger analytikeren og forfatteren Gareth H. Jenkins, der bor i Istanbul.

I virkeligheden er der ved at ske det, at hele det tyrkiske samfund er ved at blive revet fra hinanden

»Dette er ikke kun et spørgsmål om, at Islamisk Stat kommer ind og dræber tyrkere«, siger han. »I virkeligheden er der ved at ske det, at hele det tyrkiske samfund er ved at blive revet fra hinanden«.

Samme holdning har den tyrkiske forfatter Asli Aydintasbas, der er forsker ved European Council on Foreign Relations.

»Intet af det, regeringen gør lige nu, hjælper med at gøre Tyrkiet til et mere sikkert samfund«, siger hun til New York Times. »Den hårde kurs over for indenlandske dissidenter er ved at destabilisere landet yderligere, og selv når det ikke er ved at blive destabiliseret, så øger den en farlig polarisering«.

Titusinder anholdt

I sig selv kunne terroren være nok til at gøre tyrkerne nervøse og hæmme det frie liv. Alene i december blev næsten 100 mennesker dræbt i tre forskellige terrorangreb i landet, knap halvdelen af dem politi- og militærfolk.

Intet af det, regeringen gør lige nu, hjælper med at gøre Tyrkiet til et mere sikkert samfund

Men terroren er ifølge flere iagttagere blot en del af problemet. Endnu mere alvorlig er dønningerne fra det fejlslagne militærkup i juli 2016. Ifølge præsident Erdogan blev kuppet planlagt af hans politiske rival, Fethullah Gülen, som er i eksil i USA.

Siden kuppet formodes mere end 40.000 mennesker at være blevet fængslet, mistænkt for at være del af Gülens bevægelse, og mere end 110.000 statsansatte er blevet fyret, herunder militærfolk, bureaukrater og dommere.

Det betyder, at der er mistet kostbar viden i alle lag af samfundet, påpeger Gareth H. Jenkins. Det er et alvorligt slag mod landets evne til at fungere.

»Selv nu, næsten et halvt år efter kuppet, er det ualmindeligt, at der bliver arresteret under 100 om dagen«, siger han. »Jeg er ikke selv fan af Gülen-bevægelsen, men lige nu er det en heksejagt, hvor alle mistænkte bliver udrenset. Det gælder også i sikkerhedsstyrkerne, og det betyder blandt andet, at det bliver sværere at forhindre nye terrorangreb«, siger han.

En kop te udløste fængsling

Problemerne stikker dog langt dybere end sikkerhed, siger han. De er også økonomiske: Ofte tør banker ikke låne penge ud til virksomheder af frygt for, at de pludselig associeres med Gülenbevægelsen og bliver lukket.

Det normalt så åbne tyrkiske samfund er desuden ramt af en række angreb mod ytringsfriheden for politiske modstandere og pressen – fra de mere prominente til de tilsyneladende banale.

Blandt de første: Den kendte journalist Ahmed Sik fra den uafhængige avis Cumhüriyet, der blev arresteret 30. december, anklaget for at udsprede »terrorproganda« for både Islamisk Stat og det kurdiske parti PKK.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Blandt de sidste: Kantinelederen fra samme avis i Istanbul, der blev arresteret 24. december. Han er anklaget for fornærmelse af præsidenten, fordi han havde sagt, han ikke ville servere te for Erdogan, hvis denne kom ind i kantinen.

Tag den, julemand

Mens præsidenten er uangribelig, er der masser af verbale angreb på vestlige og kristne traditioner i moskeer og på sociale medier – blandt andet med tegninger af en tyrkisk mand, der tæver julemanden.

Et af de mest populære billeder blev ifølge avisen Cumhüriyet taget 28. december i det sydvestlige Tyrkiet. Her har tre ultranationalister i ottomansk tøj ’fanget’ en kammerat, der poserer som julemand, og holder en pistol mod hans hoved.

I en af de seneste statsligt godkendte fredagsprædikener, der holdes landet over, blev der tordnet mod de vestlige skikke som jul og nytår. Ifølge flere analytikere er det med til at skabe et klima, der øger risikoen for terror som mod nytårsfesten i Istanbul – og dermed en yderligere polarisering af det tyrkiske samfund.

»I hvert fald på et kulturelt plan er Tyrkiet på randen af en borgerkrig«, siger Gareth H. Jenkins.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce