Tysk kunstner har udviklet tøj, der gør det muligt at sløre digitale fodspor. Hyperface er ét blandt flere initiativer, der tager kampen op mod overvågning.
Foto: Adam Harvey/ahprojects.com

Tysk kunstner har udviklet tøj, der gør det muligt at sløre digitale fodspor. Hyperface er ét blandt flere initiativer, der tager kampen op mod overvågning.

Tøj af rundtosset stof snyder overvågningssystemer

Det ligner mest af alt et arkadespil fra 80'erne. Men det mønstrede stof er det nyeste værn mod overvågningssystemer, der kan scanne dit ansigt.

Internationalt

Internetgiganten Amazon arbejder på at skabe en virtuel butik, hvori man kan shoppe med sit ansigt. Facebook har udviklet teknologien Deep Face til at genkende ansigter på et billede. Og der er skabt reklametavler, der med software kan identificere køn, etnicitet og alder på interesserede forbigående.

Brugen af online overvågningsteknologi er blevet mere og mere udbredt. Og mens sociale medier og store virksomheder udvikler stadig mere avancerede måder at spore vores digitale adfærd på, vokser modstanden blandt folk, der frygter for deres privatliv.

Ligesom facebook-stifter Mark Zuckerberg har mange allerede placeret et klistermærke over det lille kamera på deres computer. Online-reklamer bliver i stigende grad stoppet af installerede ad-blockers. Og der er udviklet særlige tasker, som kan sløre signalet fra mobiltelefoners indbyggede GPS-trackere.

Det såkaldte privacy tech er i rivende udvikling, og inden for de næste par uger bliver det muligt at trække direkte i tøj, der forhindrer firmaer i at overvåge dig.

Det skriver britiske The Guardian.

Et, to ... mange ansigter

Projektet, Hyperface, er stof, der er udviklet til at snyde typer af software, som ved hjælp af algoritmer kan scanne, lagre og huske dit ansigt.

Stoffets mønster ligner mest af alt en tv-skærm med dårligt signal, men for en computer simulerer mylderet af sorte prikker og streger ansigtstræk, som gør det svært for den at spotte det rigtige ansigt.

Overvågningssystemerne bliver rundtossede, da »stoffet er overmættet med de genkendelsesalgoritmer, som systemet leder efter«, forklarede manden bag opfindelsen, kunstner og teknolog Adam Harvey, da han i december præsenterede opfindelsen på den årlige kongres Chaos Communication i Hamborg.

Sammenlignet med andre biometriske systemer som irisscanning og fingeraftryk har ansigtsgenkendelsessoftware den fordel eller ulempe, at den ikke kræver direkte kontakt. Dit ansigt kan således fanges på afstand, uden du ved det, og det er netop, hvad Adam Harvey de seneste år har kæmpet imod, lød det.

Modstand mod overvågning

Hyperface-projektet er del af »et voksende oprør« mod den overvågning, vi dagligt bliver udsat for, fortæller Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og forfatter til bøger om big data og privacy.

»Folk er med god grund bekymrede for deres privatliv, og det er de begyndt at handle på«, siger hun og fortsætter:

»Måske tænker man, okay, så får man nogle åndssvage reklamer, og hvad så? Men det er ikke det, der er bekymrende. Det er spørgsmål som, hvorfor kom du aldrig til den jobsamtale, hvorfor betaler du meget mere i forsikring end andre, og hvorfor bliver du udsat for diskrimination og udstødelse. Vi bliver mere og mere gennemsigtige, og det er en gennemsigtighed, der giver store datavirksomheder kæmpe stor magt«, siger hun.

Der er en række af eksempler på, hvordan overvågningens modstandssoldater udfordrer overvågningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Adam Harvey har tidligere udviklet en burka, der skal »adskille menneske og drone« ved at blokere den  varmeudledning, der kan spottes af termiske kameraer. Og på universitetet Carnegie Mellon i Pittsburgh har en gruppe forskere udviklet et par briller, der ligesom Hyperface »fysisk og diskret« angriber biometriske systemer, skriver forskerne i en rapport.

Kend en kriminel på ansigtet

På konferencen i Hamborg gennemgik Adam Harvey, ifølge The Guardian, i alt 47 dataoplysninger, som en række forskere kunne lokalisere på et billede af et ansigt på 100x100 pixels, svarende til 2,5 procent af et typisk Instagram-billede.

Blandt datapunkterne var spor som »rolig« og »venlig«, kriminelle referencer som »pædofil« og »økonomisk forbryder« og demografiske oplysninger som alder og køn.

Slutninger mellem ansigtets datasæt og identiteter og handlemønstre kan være skadelige, mener Adam Harvey. Som eksempel nævner han forskning fra et universitet i Shanghai, der hævder, at man kan spore kriminalitet ud fra læbens krumning, den inderste øjenkrog og vinklen mellem to linjer trukket fra mund til næse. En sammenhæng, der mest af alt minder om »Francis Galton og racehygiejne«, lød det.

»De kriminelle er dem, som forfølger den idé. Ikke dem, der bliver kigget på«.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce