Under fredsmødet i Paris var der uro internt i Gaza, hvor tusinder demonstrerede mod den kroniske mangel på el. Der er kun strøm tre-fire timer om dagen. Også her i vinterkulden.
Foto: Khalil Hamra/AP

Under fredsmødet i Paris var der uro internt i Gaza, hvor tusinder demonstrerede mod den kroniske mangel på el. Der er kun strøm tre-fire timer om dagen. Også her i vinterkulden.

Fredskonference gav ikke meget håb om fred

Konference i Paris om Israels og Palæstinas fremtid sluttede med fornemme ord. Men hvad skulle det nytte?

Internationalt

Nytteløs.

Sådan betegnede Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu fredskonferencen i Paris søndag.

Og uanset ens personlige holdning til konflikten mellem Israel og Palæstina er det vanskeligt ikke at være lidt enig. Det er utrolig vanskeligt at se, præcis hvad de omkring 70 lande, der deltog i konferencen, reelt opnåede – og at det bragte en løsning på den årtier lange konflikt meget nærmere.

Konferencen understregede som talrige tidligere behovet for at få gennemført en tostatsløsning med oprettelsen af en palæstinensisk stat og opfordrede parterne til at standse volden og genstarte forhandlingerne. Den seneste runde fredsforhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne kollapsede i 2014 trods massivt pres fra USA.

Alt sammen glimrende og noget, som det er stort set enighed om i hele det internationale samfund. Problemet er, at udviklingen de seneste mange år er gået direkte den anden retning – med en massiv udbygning af de israelske bosættelser på Vestbredden og en stadig dybere splittelse internt i det palæstinensiske selvstyre og samfund.

Det er vanskeligt, nærmest umuligt at se, hvordan en konference i Paris skulle ændre den udvikling. Israel er regeret af den mest højreorienterede regering i årtier og fredsfløjen stort set kollapset. På den palæstinensiske side er det tiåret for splittelsen mellem Gaza, der er regeret af Hamas-bevægelsen, og Vestbredden, der er under Mahmoud Abbas.

Bliver værre under Trump

Trods erklæringen fra Paris tyder meget på, at konflikten kommer til at tage yderligere en drejning, når Donald Trump bliver indsat som USA’s nye præsident på fredag. Donald Trump har erklæret at ville flytte USA’s ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Det er noget, som intet andet land har gjort, eftersom Jerusalems status aldrig er blevet afklaret folkeretligt. En flytning vil blive set som anerkendelse af Israels overhøjhed og skabe raseri og frustrationer blandt palæstinenserne, der også kræver at få Jerusalem som hovedstad.

USA’s afgående udenrigsminister, John F. Kerry, har advaret om, at flytningen af ambassaden risikerer at »få regionen til at eksplodere«.

For at gøre ondt værre har Trump udpeget den stærkt højreorienterede David Friedman som USA’s ambassadør i Israel. Begge dele styrker umiddelbart Israel og mindsker presset for at ændre kurs.

Netanyahu synes selv at indikere dette, da han i en erklæring kaldte konferencen i Paris for »en af de sidste krampetrækninger i gårsdagens verden. Morgendagens verden vil være anderledes – og den kommer snart«, sagde Netanyahu.

Og måske er det i virkeligheden mest af alt det, som Paris-konferencen var et forsøg på at forhindre – eller i det mindste nægte at bøje sig for.

Da konferencen havde deltagelse af stort set alle europæiske lande, mindede den om , at Israel stadig står isoleret internationalt, og at ingen lande i Europa har planer om at følge præsident Trumps knæfald for regeringen i Jerusalem.

Og måske betyder det også noget – på langt sigt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    POLITIKEN BIO

    Missede du CPH:DOX?

    Lige nu kan du se fem særligt udvalgte film fra CPH:DOX her på politiken.dk. Helt gratis.

    Du kan for eksempel se kunstnergruppen Superflexs 'The Mærsk Opera' om skabelsen af den omstridte københavnske opera.

    Filmene vil kun være tilgængelige i et par dage.

    Se filmene her

Annonce