Med 40 års ballast fra kup, modkup og magtkampe i Libyen er feltmarskal Khalifa Haftar nu omdrejningspunkt for Ruslands nye styrkeposition i det nordafrikanske land, der er porten til Europa for tusindvis af flygtninge og migranter. Her er han på visit på det russiske hangarskib Admiral Kusnetsov ud for Benghazi.
Foto: Balkis Press

Med 40 års ballast fra kup, modkup og magtkampe i Libyen er feltmarskal Khalifa Haftar nu omdrejningspunkt for Ruslands nye styrkeposition i det nordafrikanske land, der er porten til Europa for tusindvis af flygtninge og migranter. Her er han på visit på det russiske hangarskib Admiral Kusnetsov ud for Benghazi.

Internationalt

Libyen er blevet til Europas værste mareridt

EU forsøger via Rusland at stække feltmarskal Khalifa Haftar, der kontrollerer en stor del af Libyen. For EU er der meget på spil: Flere flygtninge, risikoen for terror og udsigten til en ny russisk triumf.

Internationalt

Rusland og præsident Vladimir Putin er efter seks års kaos oven på diktatoren Moamar Gaddafis fald på vej til gøre Libyen til en ny udenrigspolitisk triumf over for Vesten.

Rusland har styrket samarbejdet med feltmarskal Khalifa Haftar, der i dag kontrollerer ikke bare den østlige del af Libyen, men også det meste af landets enorme olieforekomster.

I værste fald kan et kriseramt EU se frem til, at Rusland via Haftar får afgørende indflydelse på flygtninge- og migrantstrømmen fra Afrika via Libyen over Middelhavet til Europa. Samtidig kan Rusland etablere et støttepunkt for sin militære tilstedeværelse i Middelhavet. I bedste fald kan Rusland hjælpe med at gøre feltmarskallen til en del af en holdbar politisk løsning i Libyen.

Det er baggrunden for et hæsblæsende diplomatisk kapløb omkring den ombejlede 73-årige nordafrikanske feltmarskal. Kapløbet om Haftars gunst kommer, få uger efter EU’s uformelle topmøde i Malta fokuserede på at få stoppet menneskestrømmen over Middelhavet, der er tiltagende. En flugt, der alene sidste år kostede over 4.000 livet til havs, og som bliver en stadig vigtigere del af spillet om sammenhængskraften i både EU og internt i en række medlemslande.

Håndteringen af Rusland i Libyen og feltmarskallens fremtidige rolle har været emne på flere møder på regeringsplan mellem Rusland og Italien, der fører forhandlingerne på EU’s vegne. I dag bliver Haftar emne på uformelle møder mellem EU’s topfolk og de russiske deltagere i sikkerhedskonferencen i München, og mandag mødes den italienske og britiske premierminister i London, hvor situationen i Libyen er en del af dagsordenen.

Spørgsmålet er, om det kan lykkes EU – måske med hjælp fra Moskva med tilhørende modydelser – at få Haftar til at affinde sig med en rolle som militær leder i Libyen underordnet den svage FN-støttede provisoriske regering i Tripoli (GNA), der i øjeblikket kun har kontrol med en mindre del af landet. GNA er helt afhængig af støtte fra et indviklet net af militser i den vestlige del af Libyen.

Feltmarskallen er central

Den vakkelvorne regerings situation blev understreget i går, da den bad Nato om hjælp til opbygning af sikkerhedsinstitutioner og en fungerende regering. Det har Nato prøvet flere gange tidligere uden held, fordi det i praksis er meget svært at finde ud af, hvem det er, man egentlig støtter i det libyske magtspil.

»Alle de involverede lande har erkendt, at Haftar skal integreres i magten i Libyen. Men i øjeblikket mener Haftar, at han har vinden i ryggen og en styrkeposition, der betyder, at han ikke behøver at indgå aftaler om deling af magten«, forklarer mangeårig Libyen-kender Mattia Toaldo fra European Council on Foreign Affairs.

»Frygten for, at han vil blive en ny stærk mand, skyldes først og fremmest, at han flere gange har sagt, at Libyens militær skal være uafhængigt af den politiske ledelse og civile systemer. Derfor frygter folk, at han bliver en ustyrlig magtfaktor, der vil dominere landet. Men han er også ret populær blandt mange libyere, der håber, at hans hær vil være i stand til at sætte de indbyrdes stridende militser på plads og stoppe det kaos, de har skabt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I løbet af efteråret har Haftar to gange været på besøg i Moskva, hvor han blandt andet har mødt udenrigsminister Lavrov. Rusland er som medlem af FN’s Sikkerhedsråd med til at støtte regeringen i Tripoli, men da det russiske hangarskib Admiral Kusnetsov 11. januar ankrede op ud for Benghazi på vej hjem fra deltagelse i krigen i Syrien, sendte Moskva et klart signal til EU. Under fuld militær pomp og pragt besøgte Haftar hangarskibet og holdt en videokonference med den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu. Der er ingen tegn på, at Rusland bryder FN’s våbenembargo og sælger våben til Haftar, men efter visitten på Admiral Kusnetsov er flere sårede soldater fra Haftars styrker fløjet til behandling i Rusland.

Del af større russisk strategi

Ifølge Mattia Toaldo følger Rusland en hel bevidst geopolitisk strategi. »Rusland vil skabe sig indflydelse i Mellemøsten og Nordafrika ud over Syrien. Det her er en del af en større russisk strategi, hvor de også forstærker forbindelsen til el-Sisi i Egypten og med Palæstina. Rusland bringer sig i position som mægleren i Libyen og viser, at de kan gøre det, som er mislykkedes for Vesten siden Gaddafis fald ved at bane vejen til magten for Haftar«.

Lektor Peter Seeberg fra Syddansk Universitet peger på, at Haftars styrker nu har vundet kontrol med størstedelen af Libyens olie og gasfelter og især de vigtige udskibningshavne. »Rusland er først og fremmest interesseret i at vinde indflydelse i området ud over Syrien. Men de vil også ind i varmen hos Haftar, fordi han dominerer kontrollen over olien og kan bane vejen for en genoptagelse af den våbenhandel, som Rusland havde med Gaddafi«, siger Peter Seeberg.

Han mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt det kan lykkes EU at trække Haftar ind som en del af magten over et mere stabilt Libyen. »Spørgsmålet er, om han så at sige vil stikke piben ind og blive en del af en politisk løsning, eller om han sigter mod en form for eneherskerrolle i værste fald i stil med Gaddafi«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

USA’s rolle i Libyen er uklar, efter præsident Trump er kommet til. Trumps folk har haft kontakter til Haftar, der finder stor forståelse ikke bare i Moskva, men også i Washington for sin evne til at nedkæmpe Islamisk Stat og al-Qaedas forsøg på at få fodfæste i Libyen. Alligevel er Mattia Toaldo i tvivl om, hvorvidt Trump og Putin vil finde sammen omkring Haftar.

»Man skal huske, at det amerikanske militære establishment har interveneret stærkt flere gange i Libyen, og militæret vil ikke være begejstret for, at Rusland så at sige løber med Libyen efter deres indsats. Der er fælles interesser i Haftar, men lige nu skal man ikke overvurdere det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce