Foto: Magnus Holm

Forsvar for milliarder: Derfor skal Danmark kunne nedskyde missiler og jagte russiske ubåde

Analyse. Nu da USA igen har bekræftet behovet for Nato som et bolværk mod Rusland, er der udsigt til dansk oprustning for at styrke forsvaret ved Østersøen.

Internationalt

Med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens ord har der lydt »et lettelsens suk« under de seneste dages Nato-møder i Bruxelles, som var de første med deltagelse fra præsident Donald Trumps nye amerikanske administration.

Men Hjort har ligesom andre europæiske kolleger samtidig måttet konstatere, at USA’s fornyede troskabserklæring til alliancen har en pris. Der skal skrues væsentligt op for forsvarsbudgetterne – og for Danmarks vedkommende betyder Ruslands fortsatte aggressivitet ved Østersøen, at det danske forsvar må forberede sig på store nye opgaver.

Det kan blive dyrt, og det indebærer en delvis tilbagevendelse fra fredsmissioner i fjerne lande som Afghanistan til territorialforsvar af Danmarks nærområde.

Den nye chef for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tidligere general James Mattis, har trods sit tilnavn, ’Mad Dog’, vist sig som netop den stenrolige strateg med forståelse for Nato’s betydning, som de europæiske allierede havde håbet meget inderligt på.

I en klar kovending i forhold til Trumps tidligere udtalte skepsis over for Nato og beundring for Ruslands præsident har Mattis tværtimod bekræftet USA’s »klippefaste« forpligtelse til det fælles transatlantiske forsvar og afvist tilnærmelser fra Vladimir Putins Rusland.

»Russerne er nødt til at respektere folkeretten, ganske som vi forventer det af alle modne nationer over hele kloden. Vi er ikke i en position lige nu, hvor vi kan samarbejde militært«, sagde den nye amerikanske forsvarsminister.

Det bliver vigtigt, at Danmark fortsætter med at være god til at investere lige nøjagtig der, hvor Nato har mest brug for det

Det var en kontant affejning af de seneste dages fremstrakte hånd fra Kreml, hvor både Putin og hans forsvarsminister har opfordret Trumps regering til at genoptage det militære og efterretningsmæssige samarbejde med Rusland, som tidligere har eksisteret i Nato.

Især for de central- og østeuropæiske Natolande var det også en hårdt tiltrængt konstatering af, at Donald Trumps vigtigste ministre ikke umiddelbart er parat til at forære det halve af Ukraine til Putin som en slags betaling for et forbedret forhold mellem Washington og Moskva.

Større krav fra Nato til Danmark

Det kan godt være, at byggemilliardæren Trump roste den russiske præsident for at være en »rigtig leder« med »meget stærk kontrol over sit land«. Men præsidenten Trump har udnævnt en forsvarsminister, der betragter Vladimir Putin som en trussel mod et Nato, der fortsat er »en grundsten« i amerikansk sikkerhedspolitik.

Så længe James Mattis sidder i Pentagon, tør de andre Natolandes regeringer nu igen begynde at tro på en amerikansk sikkerhedspolitik, som resten af Vesten også kan stå inde for.

De kan håbe, at linjen bliver bekræftet, når udenrigsminister Rex Tillerson og vicepræsident Mike Pence i de kommende dage deltager i den internationale sikkerhedskonference i München – og når Pence på mandag besøger både EU og Nato i Bruxelles.

Men midt i lettelsen må Claus Hjort Frederiksen og de andre europæiske forsvarsministre samtidig konstatere, at USA og Nato nu vil stille krav til deres indsats med fornyet styrke.

James Mattis har gjort det klart, at de kun kan regne med fuld amerikansk støtte, hvis de i løbet af dette år fremlægger præcise planer for at forøge deres forsvarsbudgetter i retning af et mål på 2 procent af deres respektive bruttonationalprodukter (bnp).

Alene det bliver vanskeligt for Danmark at gøre. Regeringens løfter om et »substantielt løft« til det danske forsvar afhænger af det næste femårige forsvarsforlig, som Folketinget først begynder at forhandle om i oktober-november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Russerne er nødt til at respektere folkeretten, ganske som vi forventer det af alle modne nationer over hele kloden. Vi er ikke i en position lige nu, hvor vi kan samarbejde militært

Claus Hjort Frederiksen erkender, at der efterhånden skal mange flere penge på bordet fra dansk side. Men han har også i de seneste dage sagt, at det bliver umuligt at nå Nato’s mål om 2 procent af bnp, fordi det ville kræve noget nær en fordobling af Danmarks nuværende forsvarsbudget på godt 23 milliarder kroner.

Den danske flåde indviede tre nye krigsskibe, som har været syv år undervejs. Fregatterne blev fejret med et træf langt ude i Kattegat. Fregatten Peter Willemoes.
Foto: SIMON FALS (arkiv)

Den danske flåde indviede tre nye krigsskibe, som har været syv år undervejs. Fregatterne blev fejret med et træf langt ude i Kattegat. Fregatten Peter Willemoes.

Derfor bliver det vigtigt, at Danmark fortsætter med at være god til at investere lige nøjagtig der, hvor forsvarsalliancen har mest brug for det. Og der er gode chancer for, at en stor del af Danmarks militære løft i årene 2018-2022 kommer til at foregå i og omkring Østersøen.

En af de store bekymringer for både det danske forsvar og for Nato som helhed er nemlig Ruslands markante oprustning ved grænserne til de baltiske lande samt opstillingen af topmoderne raketbatterier i den russiske enklave Kaliningrad lige ud til Østersøen.

Missilforsvar og jagt på ubåde

Russerne ser oprustningen som et helt nødvendigt forsvar af enklaven, der ellers ville kunne løbes over ende på nul komma fem af Nato.

Den vestlige alliance betragter på sin side Kaliningrad som et befæstet russisk brohoved, der kan forhindre soldater, kampfly og krigsskibe fra Danmark og andre lande i at komme balterne til hjælp i tilfælde af angreb fra øst.

Det vil være hele spektret. Der bliver set på muligheden for at flytte landtropper, og der bliver set på, hvordan man med sonar kan prøve at finde ubåde og registrere deres aktivitet

Derfor er det danske forsvar i færd med at udarbejde en række analyser af, hvordan Danmark i de kommende år kan medvirke til at styrke og modernisere Nato’s rolle i Østersøområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Claus Hjort Frederiksen bekræftede i går, at der blandt andet arbejdes med planer om at udstyre danske fregatter med missilforsvar, men også meget andet.

»Det vil være hele spektret. Der bliver set på muligheden for at flytte landtropper, og der bliver set på, hvordan man med sonar kan prøve at finde ubåde og registrere deres aktivitet«, sagde han.

Forsvarsministeren understreger, at de endelige beslutninger afhænger af de militærfaglige oplæg og af forsvarsforliget senere på året. Men alt tyder på, at Danmark skal have en ny og forstærket rolle i Nato’s nordlige forsvar mod Rusland.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce