I Somalia risikerer næsten en halv million mennesker at dø af hungersnød.
Foto: Khaled Kazziha/AP

I Somalia risikerer næsten en halv million mennesker at dø af hungersnød.

Derfor står verden over for den største sultkatastrofe i FN's historie

Menneskeskabte konflikter og lange tørkeperioder er nogle af grundene til at 20 millioner risikerer at dø af sult i 2017.

Internationalt

I Sydsudan, Yemen, Somalia og Nigeria risikerer flere end 20 millioner mennesker at dø af sult i 2017, da landene står på kanten til en regulær hungersnød.

I den forbindelse appellerede FN's nødhjælpschef, Stephen O'Brien, i går til sikkerhedsrådet om en øjeblikkelig tilførsel af godt 30 milliarder kroner, hvis »katastrofen skal afværges«.

Ifølge Anne Poulsen, der er direktør for FN's Fødevareprograms nordiske kontor, er der flere årsager til, at situationen har udviklet sit til det katastrofale niveau. Hun mener dog, at menneskeskabte konflikter er en af de væsentligste årsager til krisen.

»Der er i alle fire lande tale om langstrakte konflikter, som har drevet et stigende antal mennesker på flugt og gjort dem ude af stand til at brødføde og klare sig selv«, forklarer hun.

I Sydsudan er hungersnøden eksempelvis koncentreret omkring de områder, hvor der i tre år har været borgerkrig mellem regeringsstyrker og oprører. Her er 3,4 millioner mennesker blevet tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af kampene.

Og i den nordlige del af Nigeria har kampene mellem Boko Haram og regeringsstyrker efterladt 14 millioner mennesker, som er afhængige af humanitær hjælp.

I Yemen er to tredjedele af befolkningen afhængige af humanitær hjælp. Syv millioner mennesker ved ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra.

Ingen adgang

En anden forklaring er, at de humanitære organisationer har svært ved at komme ind og yde hjælp i de fire lande.

Forrådskammeret blev tømt for et år siden, og de har ikke haft mulighed for at fylde det op igen

Anne Poulsen appellerer derfor til, at der fra det internationale samfunds side bliver lagt pres på de stridende parter, så de humanitære organisationer kan få fuld og uhindret adgang til de kriseramte lande.

»Humanitær adgang er forudsætningen for, at FN’s fødevareprogram og andre humanitære organisationer kan nå de mennesker, som har allermest brug for vores hjælp. Men for alle fire lande gælder det, at vi i områder har stærk begrænset eller slet ingen adgang«, siger hun.

Forrådskammeret blev tømt for et år siden

En sidste forklaring på den store sultkatastrofe er, at situationen flere steder er blevet forværret af tørke og klimaforandringer. Vejrfænomenet El Niño, som forekommer med tre til syv års mellemrum, har betydet en længere tørkeperiode.

»I 2015 havde vi nok den kraftigste El Niño i 15 år, og i de her lande, hvor det i forvejen kan være svært at opdyrke jorden, har det stor betydning, når der pludselig opstår en længere tørkeperiode«, forklarer Knud Falk, der er teknisk rådgiver i katastrofeforebyggelse og klima.

Problemerne opstår sjældent, lige når tørken rammer. Ifølge Knud Falk opstår sultkatastrofer ofte ganske langsomt og akkumuleres over tid. Nogle gange først et halvt eller et helt år efter en tørkeperiode. Og det er på mange måder den situation, de fire lande står i nu.

»Forrådskammeret blev tømt for et år siden, og de har ikke haft mulighed for at fylde det op igen«, siger Knud Falk.

Man skulle tro, at det med et tilbagevendende vejrfænomen som El Niño, ville være muligt at forebygge, at der opstod en sultkatastrofe, men ifølge Knud Falk er de lokale regeringer og donorlandene ofte meget tilbageholdende med at åbne for pengekassen, før det er for sent.

»Det internationale donorsystem er ikke gearet til at sende ret mange penge af sted forebyggende, før det er ret tydeligt, at en katastrofe er uundgåelig. Og på samme måde er de lokale regeringer ofte for ærekære til at råbe på hjælp, før de for alvor har brug for den«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    De er ikke de sejeste skatere i verden. Til gengæld er deres sammenhold unikt

    Normalt er det drengene, der skater. Men det er 'don't give a fox-crew' ligeglade med, og sammen har de skabt et unikt fællesskab. Politiken har mødt tolv seje kvinder til en snak om skate, sammenhold og søsterskab.

Annonce