Tyrkiets præsident  Recep Tayyip Erdogan spiller højt spil forud for folkeafstemning.
Foto: Kayhan Ozer/AP

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan spiller højt spil forud for folkeafstemning.

Internationalt

Overvejer indrejseforbud for tyrkiske politikere: Nazihacking tager sportsstjerner som gidsler

Flere tusinde tyske Twitter-konti blevet i går hacket, så de fremviste hagekors og påstod, at Holland og Tyskland stadig er nazistiske

Internationalt

Millioner af brugere på det sociale medie Twitter fik i går et mindre chok, da de kunne konstatere, hvor langt propagandakrigen mellem Tyrkiet og Tyskland efterhånden er kommet.

Amnesty også ramt

På Twitter lagde så velansete institutioner som avisen Die Welt, fodboldklubben Borrusia Dortmund, Amnesty Internationals tyske afdeling og den tidligere tennisstjerne Boris Becker beskeder ud, hvorpå de, indrammet af hagekors beskyldte både Tyskland og Holland for at dyrke nazismen.

Naturligvis var der ingen af de nævnte samt flere tusinder andre tyske firmaer, foreninger og personer, som selv stod bag hverken ord eller illustrationer. Det gjorde derimod ukendte hackere med formodet tilknytning til Tyrkiet, som havde skaffet sig adgang til talrige konti på det sociale medie for at sprede de falske budskaber.

Et ekko af Erdogan

Budskabet er et ekko af de påstande, som præsident Erdogan og flere af hans ministre har fremsat i de senere dage om, at både Holland og Tyskland stadig styres efter principper fra nazitiden.

Årsagen er, at begge lande i flere tilfælde har aflyst besøg af tyrkiske ministre, som gerne vil tale til tyrkere i de to lande op til folkeafstemningen om ændringer i den tyrkiske grundlov, der vil give flere beføjelser og mere magt til præsidenten. Afstemningen finder sted den 16. april og i bestræbelserne på at sikre sig et flertal, vil Erdogan gerne tale til tyrkere, bosat i europæiske lande. Alene i Tyskland har 1,4 millioner mennesker af tyrkisk afstemnings stemmeret til folkeafstemningen.

Endnu et forbud i spil

Den ulovlige hacker-aktion er seneste eskalation i striden med Erdogans styre, som har fået tyske politikere til ganske enkelt at indføre et forbud mod indrejse til kolleger i den tyrkiske regering og repræsentanter fra præsidentens parti AKP. Et forbud mod dobbelt statsborgerskab, der vil ramme op imod en halv million tyrkere, bosat i Tyskland, er også kommet på tale igen.

Twitter fik hurtigt stoppet den ulovlige indtrængen i går. Særligt for Die Welt er situationen vanskelig, da avisens tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel er fængslet i Tyrkiet, sigtet for at medvirke til terror, angiveligt fordi han har interviewet medlemmer af det forbudte, kurdiske parti PKK.

Overvejer indrejseforbud

»Tyrkiet lægger altid stor vægt på, at landets ære ikke må trædes for nær. Men Tyskland har også en ære. Vi vil grundigt undersøge, hvad der er ansvarligt i denne situation og hvad der ikke er det. Et indrejseforbud kan være sidste mulighed, men vi forbeholder os retten til at gøre det. Vi er stærke modstandere nazi-sammenligninger og andre groteske anklager«, sagde Peter Altmaier til aviser i den såkaldte Funke Mediengruppe.

I Tyrkiet gentog repræsentanter fra regeringen i går de flere gange fremsatte trusler om, at landet vil droppe sin flygtningeaftale med EU og lade millioner af asylansøgere sætte kurs mod EU, hvis ikke der kan føres tyrkisk valgkamp i europæiske lande. Aftalen betyder, at Tyrkiet tilbageholder et stort antal flygtninge fra primært Syrien og Irak i landet mod at modtage et beløb på cirka 30 milliarder kroner fra EU. Truslen tages dog ikke alvorligt i Tyskland, da Tyrkiet har brug for pengene og det i øvrigt er de enkelte lande og ikke EU, der har afvist de tyrkiske valgmøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forbud fra Saarland

Ministerpræsidenten i den lille delstat, Saarland i det sydvestlige hjørne af Tyskland, Annegret Kramp-Karrenbauer, CDU, nedlagde i går forbud mod valgmøder med indrejsende tyrkiske politikere.

»Interne tyrkiske konflikter har ikke noget at gøre i Tyskland. At møde op til valgmøder, der turer sikkerheden i vores land, må forbydes«sagde Annegret Kramp-Karrenbauer på et pressemøde.

Delstaten, der går til valg næste søndag, er den første, som nedlægger et sådant forbud. Men ministerpræsidenten i Saarland udtrykte håb om, at forbudet vil brede sig til hele EU.

CDU ønsker forbud

Også et forbud mod dobbelt statsborgerskab i Tyskland, kan blive aktuelt, hvis konflikten fortsætter med at udvikle sig. Op imod en af de 1,5 tyrkere, der er bosat i Tyskland, menes at have dobbelt statsborgerskab, så de eksempelvis kan stemme ved valg i begge lande. På sit landsmøde sidste år, vedtog Angela Merkels parti, CDU, i mod hendes vilje, at arbejde for et forbud mod dobbelt statsborgerskab. Men socialdemokraterne, der er det markant største parti blandt tyrkiske indvandrere i Tyskland, er lodret imod sådan et forslag, så det vil formentlig ikke kunne gennemføres af den nuværende regering.

Til trods for konflikten, vedtog det tyske parlament, Forbundsdagen, i går at stille valglokaler til rådighed for tyrkiske borgere, som vil stemme den 16. april. I 13 tyske byer vil man kunne afgive sin stemme til folkeafstemningen direkte. Udgifterne til valget skal dog afholdes af Tyrkiet, understreger en talsmand for det tyske udenrigsministerium, Martin Schäfer, ifølge avisen Tagesspiegel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Integration på spil

Tilladelsen glæder parlamentsmedlem Özcan Mutlu fra De Grønne, der selv er af tyrkisk afstamning. »Et forbud mod at stemme i Tyskland ville være en integrationspolitisk katastrofe. Det ville splitte den tyrkiske gruppe i Tyskland og det er præcis, hvad Erdogan vil. Det ville være gift for integrationen«, siger han til avisen.

Konflikten med Tyskland har stor økonomisk betydning for Tyrkiet, der normalt er et yndet rejsemål for tyske turister. Men antallet af tyskere, som besøger Tyrkiet faldt sidste år med hele 30 procent som følge af stridighederne og terrorfare i landet. Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine besøgte 3,89 millioner tyskere sidste år Tyrkiet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce