Kvæget i Etiopien kunne være reddet for en brøkdel af de udgifter, verdenssamfundet nu står med. Men de vestlige donorers kassetænkning gør det umuligt at handle rationonelt, siger FN-chefer. Foto: Miro May/AP
Foto:

Kvæget i Etiopien kunne være reddet for en brøkdel af de udgifter, verdenssamfundet nu står med. Men de vestlige donorers kassetænkning gør det umuligt at handle rationonelt, siger FN-chefer. Foto: Miro May/AP

Ny form for nødhjælp: Giv koen vand, før den dør

FN blæser til kamp mod den værste hungersnød siden Anden Verdenskrig. For første gang bliver tanken om at smelte nødhjælp sammen med langsigtet udvikling prøvet af i stor skala. Potentialet er enormt.

Internationalt

Tørken har dræbt kvægbestanden. Dyrene ligger døde af sult og tørst på jorden i Somali-regionen i Etiopien, og det vil tage fem-seks år at få genetableret besætningerne. I mellemtiden er indbyggerne i regionen helt afhængige af nødhjælp fra det internationale samfund.

»Det kunne være undgået for en brøkdel af de udgifter, vi nu står med. Vi har vidst i flere måneder, at tørken ville komme«, siger Ahunna Eziakonwa-Onochie, FN’s landechef i Etiopien.

Men hun kunne ikke sende vand og foder ud til kvæget, for hun må ikke bruge humanitær bistand til at give køer vand. Den skal bruges på nødhjælp til mennesker. »Den form for kassetænkning må og skal ændres. Den koster liv«, siger Ahunna Eziakonwa-Onochie.

Stillet over for den værste sultkatastrofe og den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig forsøger FN at indføre en helt ny måde at give nødhjælp på: De flygtende og de sultende skal ikke bare have mad, vand, lægehjælp og tag over hovedet. De skal have hjælp til at kunne klare sig selv. Og FN skal fokusere på at forebygge og mindske humanitære katastrofers omfang og konsekvenser.

»Det handler i virkeligheden om sund fornuft og om at se de mennesker, vi skal hjælpe. Men det tillader kassetænkningen i donorlandene og FN ikke, som det er i dag«, siger Rosa Malango, FN’s landechef i Uganda, som sammen med andre centrale landechefer har været i København i denne uge for sammen med FN’s ledelse, nødhjælpsorganisationer og Verdensbanken at drøfte en smartere måde at give nødhjælp på.

Krise skal bruges som motor

Rosa Malangos ansvarsområde, Uganda, er ramt af Afrikas værste flygtningekrise, hvor lidt over 1 million er kommet ind fra Sydsudan på flugt fra borgerkrig og hungersnød. Hver dag kommer 3.000-4.000 nye flygtninge til grænseregionen, hvor 4 millioner ugandere lever – langt de fleste i dyb fattigdom.

Sammen med regeringen i Uganda har Rosa Malango lagt en plan. Flygtningene får hver et lille stykke land, de kan dyrke, og de får anvist plads til at bygge en hytte. De nye landsbyer skal have vand fra soldrevne pumper i stedet for at fragte vandet med lastvogne.

Og der skal skabes job. Flygtningene skal dyrke frugt og grøntsager, der skal laves til juice på lokale fabrikker. Mælk fra de mange kvægdrivende stammer i regionen skal laves til yoghurt, der kan eksporteres.

Målet er at få flygtningene i arbejde og vende flygtningekrisen til til en økonomisk motor. Ellers vil flygtningene være afhængige af international bistand i mange år frem, forklarer Rosa Malango. Flygtningekriser som den, der er udløst af borgerkrigen i Sydsudan, varer i gennemsnit mellem 15 og 20 år.

»Det er ikke blot billigere; det er også mere værdigt at lade mennesker forsørge sig selv«, siger Rosa Malango.

»Men jeg kan ikke få donorerne til at finansiere planen. De vil kun give penge til den klassiske nødhjælp«, siger hun.

Protest fra Læger uden Grænser

På et FN-topmøde sidste år blev alverdens regeringer ellers enige om, at nødhjælpen og udviklingsbistanden skal tænkes sammen, nøjagtig som Rosa Malango har givet et konkret bud på.

Men det var ikke ukontroversielt. Flere nødhjælpsorganisationer er bekymrede for, at nødhjælpen bliver fedtet ind i en politisk dagsorden, der truer dens status som en neutral og upolitisk indsats, der alene har til formål at redde menneskeliv. Læger Uden Grænser valgte ligefrem at boykotte topmødet i Istanbul i protest, og på begge sider af hegnet virker det stadig fremmed at skulle arbejde sammen mod fælles mål.

Danmark er foreløbig den eneste donor, der har lagt sin strategi om. Det skete i januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, besluttede imidlertid for to uger siden at sætte alt ind på den nye strategi. Alle FN’s forskellige agenturer arbejder i disse uger sammen med Verdensbanken for at lægge en fælles strategi, land for land, hvor økonomisk udvikling, sundhed, uddannelse, etniske og andre konflikter fra starten bliver tænkt ind i den måde, der gives nødhjælp på.

»Hungersnøden er den første store udfordring, som vi prøver at håndtere på den nye måde«, siger Izumi Nakamitsu, assisterende generalsekretær i FN og chef for krisehåndtering i udviklingsprogrammet UNDP.

»Vi prøver at forandre os. Men det kræver, at donorerne følger med. Ellers lykkes det ikke«, siger Izumi Nakamitsu.

Sydsudan er et af fire lande, hvor flere end 20 millioner mennesker risikerer at dø af sult. Donorerne skal indsamle lidt over 30 milliarder kroner i løbet af de kommende fire måneder for at afværge katastrofen, siger FN.

Men det går trægt, og mangel på penge er en af grundene til, at FN har besluttet at gå nye veje.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce