Roald Als har opdateret Eugène Delacroix’ fremstilling af ’Friheden fører folket på barrikaderne’, der kan ses på Louvre og henviser til revolutionen i juli 1830.

Roald Als har opdateret Eugène Delacroix’ fremstilling af ’Friheden fører folket på barrikaderne’, der kan ses på Louvre og henviser til revolutionen i juli 1830.

Fare på færde i Frankrig: Revolutionen kommer i næste måned

Frankrig er kun fem uger fra første runde af præsidentvalget og har direkte kurs mod en revolution. En frontberetning fra Bjørn Bredal.

FOR ABONNENTER

Der er fare på færde. Ordet ’risiko’ optræder alle vegne, det gælder terrorismen, indvandringen, klimaet og globaliseringen, og det gælder Frankrigs egen risiko for at gå politisk i opløsning. Landet er på vej mod et præsidentvalg, hvor alt kan ske, og i kioskerne ligger nyeste nummer af ugemagasinet The Economist med en cover story, som har meget for sig: ’The next French revolution’ (den næste franske revolution, red.).

Hvis den højre-ekstreme Marine le Pen vinder præsidentvalgets anden runde 7. maj, har landet leveret en begivenhed med globale konsekvenser. Så ramler EU med alle de følgevirkninger, det får på hele kloden, og Frankrig vil i vrangbillede have levet op til sit vidt berømte ’universelle kald’.

Emmanuel Macron, en ung mand på 39 med vilde ambitioner, er dog en langt mere sandsynlig vinder af præsidentvalget end Marine le Pen. Det gør blot ikke situationen mindre mærkelig, endsige revolutionær. Faktisk har Macron en bestseller på markedet med titlen ’Révolution’, og her skriver han fra begyndelsen om »denne stræben mod det universelle«. Macron påkalder sig General de Gaulle og taler i hans tårnhøje toneleje:

»Fra renæssancen til oplysningstiden via den amerikanske revolution og frem til den universelle menneskerettighedserklæring har Frankrig bidraget til at oplyse verden og befri den for uvidenhedens åg, fra undertrykkende religioner og fra den vold, der fornægter individet«.

Politisk ligger Emmanuel Macron et sted i midten af det politiske spektrum – hvis man accepterer, at det spektrum findes. Hans bevægelse, En marche!, Fremad, vil »omfavne moderniteten«, siger han. Altså radikalt udfordre Folkefrontens og Marine le Pens nostalgiske »længsel mod en fortid, der aldrig har været«. Macron hylder velfærd og deregulering a la Tony Blair, og han proklamer højlydt sine »store lykkelige passioner for frihed, Europa, viden og det universelle«.

Hvis Marine Le Pen og Emmanuel Macron kommer til at stå over for hinanden ved anden runde af præsidentvalget, er det ikke kun to radikalt modsatte projekter og verdensbilleder, de franske skal vælge imellem. Det er to enorme risici, to former for seriøs fare: Marine le Pens kurs mod populistisk autokrati, og Emmanuel Macrons mangel på erfaring og parlamentarisk base. Han har aldrig før været valgt til noget, og han har ikke noget politisk parti bag sig. Medmindre man er general de Gaulle, kan man dårligt regere Frankrig ene mand. Hvis Marine og Macron bliver valgets finalister, og det gør de nok, har Frankrig allerede før valgets afgørelse taget det store spring ind i den store, nye risikokultur. Samtlige kandidater fra de etablerede politiske partier vil være elimineret i en valgproces, som den siddende præsident, François Hollande, helt opgav at deltage i, og som allerede ved det socialistiske primærvalg fjernede hans afgående premierminister Manuel Valls, mens højrefløjens primærvalg fjernede tidligere præsident Nicolas Sarkozy og tidligere premierminister Alain Juppé.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce