Passagerfly styrtet i Sydsudan: Alle har mirakuløst overlevet

Flyet gik i brand, og ingen troede, at passagererne ville overleve. Men det gjorde de.

Internationalt

43 personer var frygtet døde, men overlevede mirakuløst et flystyrt i Sydsudan. Det skriver CNN. Tre af de 43 passagerer var børn.

Passagerflyet styrtede klokken 15.40 ned i lufthavnen i Wau, der ligger i den nordvestlige del af landet. Det er uklart, hvorfor flyet styrtede, men ifølge Wal Achieng fra South Supreme Airlines var der meget overskyet.

Derfor kan det have været svært for piloten at lande flyet.

Sydsudans præsidents pressesekretær, Ateny Wek, fortalte CNN, at flyet skred ud over landingsbanen, da piloten forsøgte at lande. Flyets højre vinge ramte en bil, der stod tæt ved landingsbanen, hvilket startede en brand på den højre side af flyet. Piloten åbnede døren tæt på halen, som endnu ikke var i brand, hvor passagererne kunne komme ud.

Passagererne var tidligere i dag frygtet omkommet.

Alligevel nåede alle passagerer at blive evakueret fra flyet, før det blev ødelagt af ilden.

Wal Achieng oplyste CNN, at omkring halvdelen af de 43 passagerer efterfølgende kom på hospitalet med deres skader.

FN's Mission i Sydsudan var til stede og hjalp med at stoppe branden.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce