For et par dage siden kom det frem, at Bill O'Reilly og Fox har indgået et forlig med fem kvinder, som føler sig ud sat for chikane fra tv-værten, som blandt andet har excelleret i verbale overgreb og sjofle kommentarer.
Foto: Richard Drew/AP

For et par dage siden kom det frem, at Bill O'Reilly og Fox har indgået et forlig med fem kvinder, som føler sig ud sat for chikane fra tv-værten, som blandt andet har excelleret i verbale overgreb og sjofle kommentarer.

Internationalt

Sponsorer flygter fra Fox News efter sexchikane-sag med tv-stjerne

Tv-værten Bill O'Reilly beskyldes for chikane mod en række kvinder.

Internationalt

En række af de tungeste sponsorer har indstillet deres annoncer til det mest sete program på den amerikanske tv-station Fox News.

Annoncørerne har valgt at trække deres tv-spots tilbage fra programmet 'The O'Reilly Factor', efter at en række kvinder har beskyldt programmets vært, Bill O'Reilly, for sexchikane eller anden upassende opførsel.

Tirsdag valgte både det amerikanske forsikringsselskab Allstate og den franske medicinalvirksomhed Sanofi at trække sig som sponsor af programmet.

En række bilproducenter ønsker heller ikke længere, at deres brand associeres med programmet. 'The O'Reilly Factor er især populært blandt konservative amerikanere.

»Involvering og støtte til kvinder er vigtige værdier for Allstate. Vi er bekymrede for problemerne omkring programmet, og vi har suspenderet vores reklamer«, siger Justin Herndon, talsmand for Allstate, om beslutningen.

I en erklæring fra Sanofi lyder det, at selskabet har valgt at 'omallokere' dets annoncer.

»Kontroverserne omkring 'The O'Reilly Factor'-programmet og beskyldningerne mod Bill O'Reilly er emner, vi tager alvorligt og vil fortsætte med at holde øje med«, hedder det.

O'Reilly og arbejdsgiveren har betalt 90 millioner i forlig

Sponsorflugten kommer, efter at The New York Times tidligere på måneden skrev, at Bill O'Reilly og hans arbejdsgiver har betalt omkring 13 millioner dollar - eller 90 millioner kroner - i et forlig.

Det blev indgået med fem kvinder, der enten havde arbejdet for ham eller medvirket i hans show.

Kvinderne havde blandt andet beskyldt værten for verbale overgreb, sjofle kommentarer, uønskede tilnærmelser og telefonopkald, hvor det angiveligt lyder som om, at han onanerer.

Ud over Allstar og Sanofi har også BMW, Hyundai og Mercedes-Benz indstillet sponsoratet.

»Selv om det er svært at gennemskue, hvad der er fakta i sagen, så er beskyldningerne foruroligende«, siger Donna Boland, der er talsmand for Mercedes-Benz.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce