For nylig var Anders Samuelsen på tech-virksomhedsbesøg i Silicon Valley, en branche, han synes, vi skal dyrke herhjemme, men hvor det kniber med viljen til at investere.

For nylig var Anders Samuelsen på tech-virksomhedsbesøg i Silicon Valley, en branche, han synes, vi skal dyrke herhjemme, men hvor det kniber med viljen til at investere.

Internationalt

Vi mangler modige pengemænd

Danske iværksættere har svært ved at finde risikovillig kapital herhjemme. Så de søger til udlandet, som får vækst og jobs.

Internationalt

Når danske iværksættere skal finde finansiering til deres gode ideer, tager en del af dem til Silicon Valley i Californien, USA. For herhjemme har de ofte svært ved at finde virksomheder, banker, pensionskasser eller andre pengemænd, der tør kaste sig ud i risikable projekter, der måske løber ud i sandet og ender med en konkurs.

I Danmark er en konkurs lidt af en katastrofe. Men sådan er det ikke i Silicon Valley, hvor det groft sagt kan have en værdi i sig selv at gå konkurs. Alene det, at man har forsøgt at starte en virksomhed og skabe noget værdi, bliver set som en meget vigtig erfaring.

En helt anden holdning

Politiken har netop besøgt flere tech-virksomheder i det amerikanske innovationsmekka omkring San Francisco, hvor mastodonter som Google, Facebook og Apple har deres hovedkontorer, og her er beskeden klar: Der er for få, der tør at tage økonomiske risici i Danmark.

Som manden bag danske Vivino, verdens største vinapp, fortæller, måtte han tage til Californien for at finde investorer, som troede på, at han kunne udvikle vinappen fra at være en oplysningstjeneste til en decideret vinhandel.

»Der er masser af gode udviklere i Danmark, men holdningen til risiko er en helt anden her. Amerikanere er ikke bange for at tænke stort – når man har en million brugere, spekulerer de på, hvordan de kan få 100 millioner«, siger færingen Heini Zachariassen.

Desværre er han ikke den eneste iværksætter herhjemme, der har oplevet at støde på økonomiske begrænsninger. En undersøgelse fra World Economic Forum med 14.000 erhvervsledere fra 140 lande sidste år viste, at danske iværksættere har markant sværere ved at finde finansiering til deres gode ideer end resten af Skandinavien.

Danmark ligger nummer 72, når det gælder iværksætteres adgang til risikovillig kapital, mens Finland, Sverige og Norge alle ligger i top 15.

»Det er bekymrende, at vi ikke har etableret en virksomhed med mere end 1.000 ansatte siden 1996, fordi det er en periode, hvor der er sket rigtig meget teknologisk«, udtalte Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i World Economic Forum USA, til Børsen i juli 2016.

Danmark er et land med en stor kreativ kultur og mange gode ideer. Men den manglende risikovillige kapital til iværksættere gør, at vi ikke får glæde af alle de ideer, som kunne skabe nye virksomheder, vækst og job.

Amerikanere tør mere

Problemet er ikke, at der ikke er kapital i Danmark. Tænk bare på de bugnende pensionskasser. Problemet er nok nærmere, at vi i Danmark og Europa er lidt for konservative.

En af Googles chefideologer, Vinton G. Cerf, peger på, at grunden til, at der er større risikovillighed i USA end i Europa, måske hænger sammen med, at mange af iværksætterne i Silicon Valley er immigranter, og de er klar til at sætte mere på spil end andre. Den amerikanske tradition for at tiltrække dygtige udlændinge er i Danmark modsvaret af, at vi gør vores bedste for at skræmme udlændinge væk med regelstramninger, dokumentationskrav og arabiske avisannoncer.

Vi kan altså på alle måder gøre mere for at tiltrække og investere i iværksættere, end vi gør i dag. Der findes allerede flere selskaber, som på statens vegne investerer kapital i nye innovative virksomheder. Men det er tilsyneladende ikke nok. Både stat, pensionsfonde og private virksomheder må gøre mere.

Udenrigsminister Anders Samuelsen har fået den idé at ansætte en ny tech-ambassadør, som skal holde øje med de store tech-virksomheder i Silicon Valley og sikre, at danske virksomheder er med på den teknologiske udvikling. Tech-ambassadøren kunne passende starte med at holde en peptalk for de pengemænd herhjemme, som er bange for at investere i fremtiden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Olav Hergel: Man kan stadig blive i godt humør af at se på Malak

    De danske myndigheder mener, at 12-årige Malak Saidi hører til i Marokko, selvom hun har boet i Danmark i 12 år. Hvad skal vi stille op med Malak og de mere end 100 børn i det danske asylsystem?

    Læs første del af serien om Malak her.

Annonce