Internationalt

Analyse: Store byer, kurdere og kystprovinser gik imod Erdogans forslag om centraliseret magt

Tyrkiets opposition kræver omtælling af stemmerne efter søndagens folkeafstemning om ny forfatning. Erdogan fik kun spinkel tilslutning til sit ønske om mere magt. Det kan standse forhandlinger med EU - og skabe problemer i tacklingen af flygtningespørgsmålet.

Internationalt

Folkeafstemningen i Tyrkiet tegner et splittet samfund med blot 51,3 pct. at stemmerne for et ’ja’ og 48,7 pct. for et ’nej’ til den ny forfatning, skriver dagbladet Hürriyet.

Hovedstaden Ankara og de to andre storbyer Istanbul og Izmir stemte nej til Erdogans forslag om mere magt til præsidenten. Det gjorde flertallet i de vestlige velstående kystprovinser og de kurdiske provinser også.

Erdogan fik sit flertal i hus fra fattigere landprovinser i det centrale Tyrkiet og ved Sortehavet – og fra tyrkere i udlandet, mange af dem med dobbelt statsborgerskab. De fleste af dem lever til daglig med europæisk demokrati med stærke parlamenter, men stemte i langt klarere tal end deres landsmænd for et præsident-styret magtsystem hjemme i Tyrkiet.

Det ny system skal effektivisere Tyrkiets politiske system. Men det kan også skabe en modsætning mellem præsidenten, som vil sidde med den udøvende magt, og det folkevalgte lovgivende parlament...

Og selv om resultatet i en betydelig udstrækning blev vundet ved hjælp af stemmer i Europa, kan det vanskeliggøre forholdet mellem Tyrkiet og landekredsen i EU.

Hvis Erdogan nu holder et valgløfte om at indføre dødsstraf i Tyrkiet, vil han selv bringe forhandlingerne om tyrkisk optagelse i EU til afslutning. Dødsstraf er uforeneligt med optagelseskriterierne i EU.

Modsætning mellem præsident og parlament

Den ny forfatning vil fra 2019 samle magten i Tyrkiet omkring en folkevalgt præsident, valgt for fem år. Han – eller hun – kan da udpege en regering uden om parlamentet. Han får også ret til at udpege dommere og magt til at udskrive undtagelsestilstand.

Det ny system skal effektivisere Tyrkiets politiske system. Men det kan også skabe en modsætning mellem præsidenten, som vil sidde med den udøvende magt, og det folkevalgte lovgivende parlament, nationalforsamlingen i Ankara. Medlemmerne hertil vælges i fremtiden samme dag som præsidenten.

Derved åbnes for, at præsidenten og parlamentets flertal ikke ønsker og følger samme politik.

Men præsidenten kan vælge sine ministre uden om parlamentet – og parlamentet kan ikke løbende holde ministre til ansvar med mindre, at det vil indlede en særlig undersøgelse, som vil kræve 60 pct. af parlamentets stemmer. Det vil kræve 80 pct. af stemmerne i parlamentet at bringe en undersøgelse af præsidentens forvaltning for højesteret.

Parlamentet skal dog stadig godkende præsidentens forslag til finanslov.

Krav om omtælling

Hidtil har Tyrkiets præsident været hævet over partipolitik. Fremover kan han samtidig lede et politisk parti, og Erdogan ventes at genindtræde i rollen som formand for sin islamistiske bevægelse, AKP.

EU-kommissionen i Bruxelles opfordrede ham straks efter, at resultatet af folkeafstemningens stod klart, til at søge bred politisk samling i Tyrkiet.

Men den tyrkiske opposition i det republikanske parti CHP opfordrer fra sin side til en omtælling af stemmerne, måske endda til et omvalg. Partiet kritiserer, at den tyrkiske valgkommission midt i folkeafstemningen besluttede at anerkende stemmesedler uden et lokalt godkendelsesstempel. Det omfatter 60 pct. af de afgivne stemmer.

Formanden for valgkommissionen, Sadi Guven, henviste tidligt mandag til, at repræsentanter for både regeringspartiet og oppositionen har overværet valghandlingen og sikret dens fairness.

Omfattende udrensninger

Ændringen af forfatningen er den mest omfattende ændring af Tyrkiets politiske system siden oprettelsen af det moderne Tyrkiet i 1923.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Erdogan skal det bringe ro til Tyrkiet efter et år med et militært kupforsøg i juli, en bølge af islamisk terror, kurdisk guerillakrig i en række byer og destabilisering af samfundet fra konflikten i nabolandet Syrien.

Han har gennemført sin kampagne for den ny forfatning samtidig med, at hans regering har opretholdt undtagelsestilstand og gennemført en række udrensninger i militæret, domstolene, politiet, undervisningssektoren og pressen.

Flere end 120.000 tyrkere – officerer, politifolk, dommere, lærere, embedsmænd, forskere m.fl. – er blevet fyret eller hjemsendt fra offentlige stillinger under mistanke for at sympatisere eller stå i ledtog med den såkaldte Gülen-bevægelse, der anklages for at stå bag kupforsøget. De fleste er fyret eller hjemsendt uden et personlig sagsanlæg.

Bevægelsen er opkaldt efter prædikanten Fetullah Gülen, som lever i eksil i USA og i øvrigt nægter at stå bag kupforsøget. Tyrkiet har officielt krævet ham udleveret. I alt 47.000 er fængslet i forbindelse med kupforsøget. Og flere end 100 medier – tv-stationer, aviser og magasiner – er blevet bandlyst siden kupforsøget. En række redaktører og journalister er fængslet.

Samtidig har lederne af Tyrkiets tredjestørste parti, det prokurdiske HDP, som kritiserer ændringen af forfatningen, været fængslet – angiveligt under anklage for at støtte terror.

Udrensningerne er blevet stærkt kritiseret af internationale menneskeretsorganisationer.

Problemer i forhold til Europa

Det skrøbelige resultat af folkeafstemningen kan – hvis det står ved magt – skabe problemer mellem Tyrkiet og Vesteuropa. Præsident Erdogan beskyldte under folkeafstemningen både Tyskland og Holland for nazi-metoder, da myndighederne i de to lande hindrede besøgende tyrkiske ministre i at holde valgmøder.

Det nye præsidentielle system med svækket magt til parlamentet kan – udover udsigten til dødsstraf – gøre det umuligt at forhandle om optagelse af Tyrkiet i EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan i sig selv skabe uro om det følsomme samarbejde mellem Tyrkiet og EU om syriske flygtninge. EU har lovet Tyrkiet seks milliarder euro – 45 milliarder kroner – hvis Tyrkiet stopper flygtningestrømmen ind over EU's grænser.

Men de fleste vesteuropæiske lande mangler at tage stilling til en tyrkisk anmodning om hjælp til at etablere en »sikker zone« i det nordlige krigsramte Syrien. Forslaget fåramerikansk politisk støtte, måske også fransk. NATO-flertallet tøver.

I alt 84 pct. af de tyrkiske vælgere deltog i søndagens folkeafstemning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce