Politiet i den amrikanske by Fresno i Californien leder fortsat efter det våben, der blev anvendt, da en 39-årig mand skød og dræbte tre mænd i går. Den anholdte har forklaret, at han smed våbnet fra sig i en bunke tøj, da han flygtede fra det sidste drabssted.
Foto: Scott Smith/AP

Politiet i den amrikanske by Fresno i Californien leder fortsat efter det våben, der blev anvendt, da en 39-årig mand skød og dræbte tre mænd i går. Den anholdte har forklaret, at han smed våbnet fra sig i en bunke tøj, da han flygtede fra det sidste drabssted.

Internationalt

Gerningsmand skuddræbte tre tilfældige: Jeg ville dræbe så mange hvide som muligt

En 39-årig mand er anholdt efter skuddrab i den amerikanske by Fresno i Californien.

Internationalt

Der blev ikke udvist megen nåde, da en 39-årig mand, der har kælenavnet Black Jesus, i går formiddags lokal tid gik grassat i den amerikanske by Fresno i Californien.

Bevæbnet med et håndvåben affyrede han 16 patronskud på under et minut. Målet var ifølge det lokale politi hvide personer, og episoden endte med at koste tre hvide mænd livet.

De tre dræbte opholdt sig tilfældigvis i det samme område i går formiddags. Den ene, en 34-årig familiefar til to, var på arbejde og sad på passagersædet i en bil, da han blev skudt. Det andet offer, en 37-årig mand, var på vej hjem med favnen fuld af indkøbsposer, da han blev skudt ned. Det tredje offer var en 59-årig mand, der befandt sig i et parkeringshus, da han blev ramt af skud.

Der er tale om uprovokerede angreb fra en person, som havde til hensigt at begå drab i dag, og det var det, han gjorde

Den 39-årige anholdte blev i sidste uge efterlyst af myndighederne i forbindelse med skuddrab på en hvid sikkerhedsvagt i byen.

Efter skudepisoden i går blev han spottet i løb gennem byen af en betjent og blev kort efter anholdt. Ved anholdelsen råbte den 39-årige på arabisk: »Allahu Akhbar (Gud er stor, red.)«, forklarede politichef Jerry Dyer i går på en pressekonference.

Formentlig ikke tale om terror

Men det er endnu for tidligt at konkludere, at der er tale om en terrorhandling, mener politiet. Foreløbig lyder vurderingen, at der er tale om en hadforbrydelse. Den 39-årige har ifølge politiet forklaret, at han havde besluttet, at han ville dræbe så mange hvide mennesker som muligt, da han blev klar over, at han var eftersøgt for drabet på sikkerhedsvagten i sidste uge.

Derfor tyder det indtil videre på, at skuddrabene »udelukkende er baseret på race«, konkluderer politichefen. Men FBI undersøger i øjeblikket, om der kan være tale om terror.

»Der er tale om uprovokerede angreb fra en person, som havde til hensigt at begå drab i dag, og det var det, han gjorde«, siger politichefen.

Den anholdte har ifølge politiet erkendt alle fire drab.

Indbyggerne i den amerikanske by Fresno i Californien er i chok, efter at en 39-årig mand i går blev anholdt for fire drab på tilfældige i løbet af de seneste dage.
Foto: Flores Silvia/AP

Indbyggerne i den amerikanske by Fresno i Californien er i chok, efter at en 39-årig mand i går blev anholdt for fire drab på tilfældige i løbet af de seneste dage.

Ifølge flere amerikanske medier er den anholdte kendt af politiet, og han har også haft kontakt til de psykiatriske myndigheder.

I 2005 blev han tiltalt for besiddelse af kokain med henblik på salg. Der blev ved den lejlighed også fundet flere våben - herunder et 9mm halvautomatisk håndvåben. Dengang erklærede den anholdte sig for sindssyg, og en mentalundersøgelse fastslog, at han havde en psykose. Han var desuden ramt af paranoia og mente, at såvel hans forsvarsadvokat som det juridiske system konspirerede mod ham. Han har også tidligere været anholdt for at have fremsat terrortrusler.

På sin facebookside har politiet desuden fundet det, som ifølge amerikanske medier beskrives som »radikaliserede videoer og udtalelser«. Han anvendte således hyppigt hashtagget #LetBlackPeopleGo og opfordrede »sorte krigere« til at »rejse sig«.

I mandags - efter drabet på sikkerhedsvagten - skrev han desuden: »Min drabsindsats stiger enormt på den anden side«, og han skrev om »hvide djævle«.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce