Kinesiske investorer har de seneste år købt eller forsøgt at købe snesevis af havne verden over, ofte med sikkerhedspolitiske undertoner. Her er det den nedlagte flådehavn Grønnedal i Sydgrønland, som et kinesisk selskab prøvede at købe i 2016. Den danske regering blokerede for handlen.
Foto: Joachim Adrian

Kinesiske investorer har de seneste år købt eller forsøgt at købe snesevis af havne verden over, ofte med sikkerhedspolitiske undertoner. Her er det den nedlagte flådehavn Grønnedal i Sydgrønland, som et kinesisk selskab prøvede at købe i 2016. Den danske regering blokerede for handlen.

Internationalt

Kineser køber svensk ubådshavn på Gotland for næsen af russerne

Over hele verden opkøber kinesiske selskaber havne, og det giver bekymring: Danmark blokerede sidste år for et kinesisk køb af en flådehavn i Grønland. Men i Sverige vejer det tungest, at havnen ikke blev russisk.

Internationalt

En kinesisk rigmand har overraskende købt en svensk ubådshavn på øen Gotland. Dermed er den lille, men strategisk vigtige havn det seneste af en række globale havneopkøb fra selskaber i Kina og Hongkong de seneste 20 år, der har vakt både bekymring og begejstring verden over.

Det svenske forsvar har ikke kommenteret nyheden om, at havnen Fårösund på den nordøstlige del af Gotland er solgt til hongkongkineseren Lau Ming-wai.

Kineserens svenske selskab, Artmax, bød højere end det svenske forsvar, der ellers var interesseret i at købe havnen tilbage, 13 år efter at den blev solgt til en privat svensk investor – en beslutning, forsvaret i dag fortryder.

Men Artmax har straks afbødet bekymringen ved at tilbyde, at den svenske flåde kan få lov til at lægge til kaj uden beregning, så længe man betaler for at leje sig ind i selve bygningerne.

Vi er vældig fokuserede på Rusland (...) mens der

ingen debat er om kinesiske investeringer

»Han har købt havnen og havneanlæggene med henblik på at lade forsvaret benytte faciliteterne. Det er hans eneste hensigt. Han er parat til at lade dem benytte havnebassinet uden at skulle betale leje«, siger en talsmand for Artmax, Thomas Backtemann, til avisen Dagens Nyheter.

Pyha, ikke Rusland

Samtidig har det formentlig vakt lettelse i det svenske forsvar, at havnen ikke kommer på russiske hænder.

Dagens Industri rapporterede tidligere i år, at rigmanden Vladimir Antonov havde budt 82 millioner svenske kroner (63 mio. danske kr.) for havnen og dermed havde budt højest af alle.

Antonov  – der i Sverige er kendt for tidligere at have forsøgt at købe bilkoncernen Saab – benægtede selv, at han havde budt på ubådshavnen, men nyheden fik svenske politikere til at foreslå et helt nyt lovforslag, der skal give staten forkøbsret på kritisk infrastruktur.

Dermed er havnen på Gotland blevet et eksempel på, hvordan internationale fjendebilleder kan skifte.

For få år siden investerede vestlige og russiske selskaber livligt i hinandens lande, mens der ofte var skepsis, når kinesiske selskaber meldte sig, især hvis der var tale om såkaldt kritisk infrastruktur som havneanlæg eller telekommunikation.

Men de seneste års krise i forholdet mellem Vesten og Rusland har ændret ved den balance, ikke mindst i Sverige, hvor der er bekymring for oprustningen hos den østlige nabo.

Han er parat til at lade dem benytte havnebassinet uden at skulle betale leje

»Jeg tror, at vi er vældig fokuserede på Rusland, især i den senere tid, mens der ingen debat er om kinesiske investeringer. Hvorfor det sidste er tilfældet, er et åbent spørgsmål«, siger sikkerhedspolitisk analytiker Jerker Hellström fra Totalförsvarets Forskningsinstitut.

Han påpeger, at det for udenforstående er meget svært eller endda helt umuligt at vurdere, om en kinesisk investor er helt privat, eller om vedkommende arbejder på vegne af den kinesiske regering. Det er også tilfældet med Artmax og Lau Ming-wai.

Gav 310 millioner til forskning

Den 36-årige ejendomsmogul er allerede et kendt navn i Sverige, efter at han i 2015 gav en donation på 310 millioner danske kroner til det medicinske universitet Karolinska Institutet.

Lau er søn af ejendomsinvestoren Joseph Lau, der ifølge erhvervsmagasinet Forbes har oparbejdet en familieformue på omtrent 100 milliarder kroner.

Sønnen har desuden en politisk karriere som nær medarbejder for Hongkongs tidligere regeringsleder Henry Tang og siden formand for områdets ungdomskommission. Han er med andre ord meget tæt på Hongkongs – og dermed Kinas – inderste cirkler.

Netop det kan ofte være et problem, understreger analytikeren Jerker Hellström. Ingen forventer reelt, at havnen på Gotland pludselig får besøg af kinesiske flådefartøjer. Men den manglende gennemskuelighed om de kinesiske bagmænd skaber tit nervøsitet.

»Den her mangel på transparens er en bagdel for Kina. Den gør, at der stilles spørgsmålstegn ved ting, der slet ikke behøves at stille spørgsmålstegn ved«, siger han.

Civile havne kan blive militære

Havnen i Fårösund har en fridybde på over 7 meter og kan derfor benyttes af ubåde. Det gjorde den ifølge svenske medier til den måske mest vigtige strategiske svenske havn under den kolde krig, men i 2004, da forholdet til Rusland var varmt, blev den solgt for 14 millioner kroner til erhvervsmanden Joachim Kuylenstierna.

Ifølge Joachim Kuylenstierna vejede det tungt, at Artmax AB har den svenske reserveofficer Fredrik Lundström i bestyrelsen.

»Fredrik Lundström har tilknytning til Fårösund og har en baggrund som officer. Det var en af grundene til, at de fik lov at købe havnen«, siger han til Dagens Nyheter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Havneopkøb over hele verden

Mens investeringen i Gotland endnu ikke har skabt nervøsitet – i hvert fald ikke offentligt – så har der været uro mange andre steder i verden de seneste år.

Kinas voldsomme vækst og eksport de seneste årtier har skabt en enorm ophobning af udenlandsk valuta, og mange af pengene er blevet sat i infrastruktur verden over – især siden 2013, da Kina lancerede udviklingsprogrammet 'One Belt, One Road', der satsede massivt på nye infrastrukturlinjer verden over.

Den britiske avis Financial Times opremsede i januar mere end 20 års investeringer i havne og havneanlæg og konstaterede, at mange af havnene, som for eksempel Piræus i Grækenland, har en dobbelt funktion som både civile og militære, eller meget let kan få det.

De er fremragende til blød anvendelse af hård magt

»Der er en indbygget dualitet i de faciliteter, Kina etablerer i udenlandske havne, som er angiveligt kommercielle, men hurtigt kan opgraderes til vigtige militærmissioner«, siger Abhijit Singh fra den indiske tænketank Observer Research Foundation til avisen.

»De er fremragende til blød anvendelse af hård magt«.

Således reagerede USA med kritik, da en kinesisk investor i 2015 fik lov at købe et havneanlæg i den nordaustralske by Darwin – ikke langt fra en amerikansk militærbase.

Den danske bekymring

Nogle gange sætter staterne foden ned. Det skete for eksempel i Danmark i 2016, da et kinesisk selskab bød på flådehavnen Grønnedal i Sydgrønland, som det danske forsvar nedlagde i 2014.

Branchemediet Defensewatch.dk afslørede, at statsminister Lars Løkke Rasmussen personligt nedlagde veto mod salget, der blev set som en sikkerhedspolitisk risiko. Kilder bekræftede forløbet over for Politiken.

I 2013 ville en kinesisk investor købe et 300 kvadratkilometer stort landområde i det nordøstlige Island, men fik nej fra den islandske regering. Det vakte uro, at han havde nære bånd til det kinesiske propagandaministerium.

Liselotte Odgaard, der er lektor og Kina-ekspert ved Forsvarsakademiet, konstaterer, at man skal passe på med at overdrive bekymringen for de kinesiske penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På den anden side er der en sikkerhedspolitisk problematik i vigtig infrastruktur som havne og fiberoptik, og det har de fleste lande været langsomme til at erkende«, siger hun.

»Vi bliver nok lidt ramt i nakken af vores egen åbenhed, for Kina er jo ikke selv en åben økonomi – den slags investeringer med sikkerhedspolitiske undertoner ville aldrig blive godkendt i Kina«.

Samme holdning har Jerker Hellström fra Totalförsvarets Forskningsinstitut.

»Man burde nok have et samråd i EU om de her spørgsmål, og om der skal laves en fælles politik«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce