Yasser Arafat og Marwan Barghouti (tv) på muren ved Qalandia på grænsen mellem Israel og Vestbredden.
Foto: Anders Jerichow

Yasser Arafat og Marwan Barghouti (tv) på muren ved Qalandia på grænsen mellem Israel og Vestbredden.

Internationalt

Palæstinensisk leder åbner nyt oprør fra isolationsfængsel - og smugler brev ud til New York Times

Hvordan fik han flere tusinde andre fanger med sig? Hvordan fik han et brev ud af sin isolationscelle? Og hvordan fik han det trykt i New York Times? Israel er i vildrede.

Internationalt

Nu sultestrejker han, Marwan Barghouti.

Og politisk stærk, som han også er, skriver Marwan Barghouti samtidig i New York Times.

Flere tusinde har allerede fulgt ham i sultestrejken. Og hans åbne brev i verdens mest kendte avis har lagt yderligere pres på.

En isolationsfange viser sin magt.

Barghouti er idømt fem gange livstid i fængsel for at lede det andet palæstinensiske oprør – »intifada« – og for initiativet til flere attentater, som førte til drab på israelere.

Egentlig burde han være ude af stand til styre noget som helst, knapt nok sit eget liv i isolationscellen. Men med sultestrejken  har han sat Israel på den anden ende, inspireret hen flere tusinde andre palæstinensiske fanger til at deltage i sultestrejken og mindet om, at han er den mest sandsynlige nye palæstinensiske leder, når den nuværende alderstegne leder, Mahmoud Abbas, forsvinder på grund af alder eller politisk pres.

Hvis Berghouti dør, risikerer Vestbredden at eksplodere i voldsomme protester...

Barghoutis kontrafej er malet på den omstridte israelske grænsemur ved Qalandia ved siden af Yassir Arafat, den legendariske palæstinensiske leder, som skabte PLO, Den Palæstinensiske Befrielses-Organisation, og længe senere anførte de historiske Oslo-forhandlinger med Israel.

Sultestrejken har mindet om et palæstinensisk politisk våben, som Israel har svært ved at håndtere. Hvis palæstinensiske fanger sulter sig til døde, vil protester og demonstrationer brede sig på Vestbredden og i det besatte Østjerusalem. Hvis Berghouti dør, risikerer Vestbredden at eksplodere i voldsomme protester.

Barghouti kender sig værd. Israel kender også hans værd. Han har i 15 år siddet fanget som en markering af Israels overmagt, men også som et muligt forhandlingsobjekt, hvis Israel og PLO skulle nærme sig et gennembrud i deres forhandlinger, der længe har været mere afbrudte end fremgangsrige.

Et omstridt fangebrev

»Jeg har både været et vidne til og et offer for Israels ulovlige og vilkårlige massearrestation af mishandling af palæstinensiske fanger«, skriver han i sit åbne brev i New York Times.

Hvordan kunne han overhovedet få et langt essay ud af sin velbevogtede celle, spørges det i Israel. Hans tilhængere i det palæstinensiske samfund jubler, og de israelere, som anerkender hans lederskab, opfordrer til at tage ham alvorligt, mens hans modstandere og fjender i Israel kalder det en skændsel og et stykke terror i sig selv.

Men hans essay nåede frem til New York Times’ spalter i søndags, og Barghoutis klarhed står i forbløffende kontrast til hans klage over mishandling og tortur.

»Jeg besluttede, at der ikke var noget andet valg end at modsætte mig mishandlingen ved at indlede en sultestrejke«, skriver han.

»Et dobbelt lovsystem«

Ét tusinde palæstinensiske fanger havde ifølge Barghouti allerede i weekenden besluttet at slutte sig til sultestrejken. Israelske aviser skriver nu, at flere tusinde andre palæstinensere også er gået i sultestrejke. Og langt uden for de palæstinensiske områder har et ukendt antal palæstinensere symbolsk indledt daglige sultestrejke fra morgen til aften i solidaritet med deres landsmænd i israelske fængsler.

Jeg besluttede, at der ikke var noget andet valg end at modsætte mig mishandlingen ved at indlede en sultestrejke

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden har New York Times og både israelske og palæstinensiske aviser modtaget efterretninger om, at Baghouti skal være flyttet fra sit hidtidige fængsel, Hadarim, ved Haifa til et andet ukendt fængsel. Men sultestrejken har bredt sig som en steppeild.

Barghouti klager over, at »Israel har etableret et dobbelt lovsystem« --  som han kalder »apartheid« – »der reelt giver straffrihed til israelere, der begår forbrydelser mod palæstinensere, mens det kriminaliserer palæstinensisk tilstedeværelse og modstand«.

Den næste leder

Den 57-årige Barghouti er en generation yngre end Præsident Abbas og oftest i spidsen, når palæstinensisk debat afsøger feltet af mulige fremtidige ledere.

Fangerne kræver nu, at Israel dropper isolationsceller. At Israel sikrer bedre sundhed og uddannelse i fængslerne --- som blandt palæstinenserne kaldes »universitetet« – foruden en afslutning på mishandling og en åbning for flere besøg.

De israelske myndigheder siger officielt, at de ikke forhandler med fanger. »Strejker og protester er ulovlige aktiviteter« i fængslerne og vil blive straffet, loves det.

Men både israelere og palæstinensere ved, at der mange gange er forhandlet om – og udvekslet – fanger. Og det ved Marwan Barghouti også. Han var før den anden intifada et flittig debattør, som også optrådte hyppigt i israelsk tv, hvor han var kendt for at tale et godt hebraisk direkte til de israelske seere på deres eget sprog.

»Jeg var kun 15, da jeg første gang blev fængslet. Jeg var knapt 18, da en israelsk forhørsleder tvang mig til at sprede mine ben, mens jeg stod nøgen i et forhørskammer, før han slog mine kønsdele«, skriver Barghouti i New York Times.

I dag er 6.500 palæstinensere i israelske fanger, mener han, »og der er næppe en eneste familie i Palæstina, som ikke har gennemlevet den lidelse, det er, at en eller flere af dens medlemmer er fængslet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men den palæstinensiske leder – nu også af sultestrejken – fremfører stolt, at »Israels fængsler er blevet en vugge for en varig bevægelse for palæstinensisk selvbestemmelse. Denne nye sultestrejke vil demonstrere endnu engang, at fangernes bevægelse er det kompas, som styrer vores kamp«.

Den israelske viceminister Michael Oren, kalder Barghoutis artikel i New York Times for et »medie-terror-angreb«.

Sultestrejken breder sig.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce