De franske og britiske soldater i Estland fremviste hver deres marchspecialiteter under paraden i garnisonsbyen Tapa. Briterne gik en særlig ’kvikmarch’, mens de 300 franske soldater sang med på en rungende traditionel marchsang. Den danske fortrop på samlet fem soldater marcherede ikke, men nøjedes med at hejse Dannebrog.
Foto: Jens Dresling

De franske og britiske soldater i Estland fremviste hver deres marchspecialiteter under paraden i garnisonsbyen Tapa. Briterne gik en særlig ’kvikmarch’, mens de 300 franske soldater sang med på en rungende traditionel marchsang. Den danske fortrop på samlet fem soldater marcherede ikke, men nøjedes med at hejse Dannebrog.

Internationalt

Forsvarsminister: »De kan ikke stoppe en russisk invasion, men de markerer Nato’s klare røde linje«

Nato’s nye faste tilstedeværelse langs den russiske grænse er mere en politisk forsikring end et militært ultimatum, forklarer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Internationalt

Nato skal stationere langt flere soldater langs grænsen til Rusland end de 4.000 mand, der nu er ved at være på plads, hvis et eventuelt russisk angreb rent militært skal slås tilbage.

Det fremgår af beregninger foretaget for et par år siden i en rapport fra den konservative amerikanske tænketank Rand Corporation. Dengang var vurderingen, at det i bedste fald ville tage 60 timer, før russiske styrker i en given situation ville have kontrol med Talinn i Estland og Riga i Letland. Nato’s fremskudte tilstedeværelse med de godt 4.000 soldater i de tre baltiske lande og Polen vil kun forsinke tabet af de to hovedstæder i mindre grad.

Nato’s østlige snubletråd

Men det er heller ikke meningen med Nato’s projekt, som Danmark er en del af, pointerer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) på en kold og forblæst dag på eksercerpladsen i den gamle estiske garnisonsby Tapa omkring 100 kilometer i luftlinje fra den russiske grænse.

»De kan ikke stoppe en russisk invasion, men de markerer Nato’s klare røde linje ved grænsen«, siger ministeren i en pause efter underskrivelse af en fælles aftale mellem Storbritannien, Frankrig, Danmark og Estland om den første fælles Nato-bataljon i Estland nogensinde. Her skal 200 danske soldater ved årsskiftet afløse de 300 franske, mens godt 800 britiske soldater vil udgøre hovedstyrken.

Det her viser et stærkt og samlet Nato i forsvaret af Europa. I dag skrives der historie i dette hjørne af Europa, hvor så mange er blevet dræbt

Claus Hjort Frederiksen fremhæver, at den fælles tilstedeværelse betyder, at et eventuelt russisk angreb på Estland vil være et angreb på hele Nato. I Nato-terminologien taler man om de 4.000 soldater i de fire medlemslande samt opmagasinering af udstyr og ammunition som en ’tripwire’ eller ’snubletråd’, der skal forsikre de fire lande om, at hele Nato vil komme dem til hjælp under den fælles musketered, skulle der komme en russisk aggression.

Tankegangen er ret enkelt, at døde soldater fra en lang række Nato-lande vil ophæve enhver politisk begrundet tøven med at udløse musketereden og komme landene til hjælp med fuld styrke. Omvendt vil en så stor styrke, som blandt andre Rand Corporation efterlyser, udløse en militært set forståelig russisk bekymring for risikoen ved, at så mange Nato-styrker står samlet få hundrede kilometer fra Sankt Petersborg.

Men bekymringen for et uforudsigeligt og selvsikkert Rusland prægede talerne fra ministre og ambassadører på paradepladsen foran en større samling voldsomme kampvogne, pansrede køretøjer og en enkelt gigantisk selvkørende kanon.

»Nato’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen er et udtryk for et stærkt bånd mellem Nato’s medlemslande. Vi står samlet her i dag under Nato’s flag«, sagde den danske forsvarsminister i sin tale til de 1.000 opmarcherede soldater.

Før talen var Dannebrog gået til tops side om side med Union Jack, Tricoloren og det estiske flag som markering af det fælles projekt mellem de fire deltagende lande. Og den estiske præsident, Kersti Kaljulaid, brugte store ord, da hun bød de fremmede soldater velkommen.

»Det her viser et stærkt og samlet Nato i forsvaret af Europa. I dag skrives der historie i dette hjørne af Europa, hvor så mange er blevet dræbt«, sagde præsidenten.

Den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, kaldte de 4.000 Nato-soldater for et passende og proportionalt svar på en truende russisk adfærd efter Krim og Østukraine, og så brugte han lejligheden til at slå fast, at ingen i Europa skal tvivle på Storbritanniens ståsted i fremtiden.

»Vi forlader EU, men vi forbliver et globalt Storbritannien, og vi vil fortsætte med at forsvare kontinentet, vi indtager vores plads og rolle i Nato’s forsvar af alle medlemslande«, sagde Michael Fallon, før han skulle hjem til en lynvalgkamp.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce