Domstol godkender omstridt stof til henrettelse i Arkansas

Højesteret i den amerikanske delstat afviser medicinalvirksomheds anke og giver grønt lys til henrettelser.

Internationalt

Højesteret har givet grønt lys til fængselssystemet i Arkansas, der har planlagt en serie af henrettelser i april.

Torsdag godkendte retten brugen at et omstridt stof, der er en del af den dødelige injektion, der bruges under henrettelser i den amerikanske delstat.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Lavere retsinstanser havde ellers blokeret for henrettelserne, efter at leverandøren af stoffet havde krævet et forbud mod at bruge det til henrettelser.

Ifølge virksomheden McKesson Medical-Surgical havde fængselssystemet indkøbt produktet under falske forudsætninger - og uden at oplyse, at stoffet skulle bruges til henrettelser.

Højesterets afgørelse faldt blot tre timer før to planlagte henrettelser af de drabsdømte Stacey Johnson og Ledell Lee.

Umiddelbart efter afgørelsen blev der indgivet adskillige begæringer om at få udsat henrettelserne. Det er derfor uvist, om henrettelserne vil blive eksekveret efter planen.

Arkansas har planlagt i alt otte henrettelser over ti dage i april. Foreløbig er fire henrettelser blevet udsat.

Onsdag besluttede højesteret at stoppe henrettelsen af Stacey Johnson, efter at han havde anmodet om at blive DNA-testet for at bevise sin uskyld.

Torsdag afviste samme højesteret en tilsvarende anmodning fra Ledell Lee

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce