Foto: Kamil Zihnioglu/AP
Internationalt

Gerningsmand havde gevær og knive i bilen

50.000 betjente bliver sendt på gaden forud for valg.

Internationalt

Den 39-årige formodede gerningsmand til angrebet mod politibetjente på Champs-Èlysées i aftes, havde et gevær og knive liggende i sin bil under angrebet.

Det oplyser anklagemyndighedens kontor i Paris ifølge AP.

Manden, som er fransk statsborger, blev dræbt af politiskud, da han forsøgte at flygte til fods kort efter angrebet i aftes. Tre af mandens familiemedlemmer er her til formiddag blevet taget med til afhøringer hos politiet.

Samtidig har en mand, som franske myndigheder har efterlyst, været til afhøring hos politiet i Antwerpen i Belgien. De franske myndigheder oplyser, at manden ikke har nogen forbindelse til gårsdagens angreb, og derfor er han nu løsladt.

De to betjente, der blev såret under angrebet i aftes, meldes begge udenfor livsfare. Den ene af de to er mere alvorligt såret end den anden, men de er begge i bedring, meddeler Pierre-Henry Brandet.

Mere end 50.000 betjente og soldater vil i de kommende dage blive udkommanderet for at sikre den nødvendige ro til afvikling af søndagens valg, siger den franske premierminister Bernard Cazeneuve.

»Det er en fuldt mobiliseret regering, intet bør hindre dette grundlæggende, demokratiske øjeblik for vort land«, siger Cazeneuve, der også understreger vigtigheden af at stå sammen:

»Det er det obskure og intolerancen, der skal bekæmpes. Og mere end nogensinde før er det enheden, der skal sejre«.

Islamisk Stat har taget skylden for angrebet i aftes.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce