Hassan Rouhani - genopstiller ved Irans præsidentvalg - men er ikke sikret genvalg i den præstestyrede udgave af demokrati..
Foto: AP

Hassan Rouhani - genopstiller ved Irans præsidentvalg - men er ikke sikret genvalg i den præstestyrede udgave af demokrati..

Tidligere præsident »ukvalificeret«: Iran forbyder mindst 1.594 at stille op til valget

Vogternes Råd har talt: Seks mænd vil midt i maj kæmpe om posten som Irans præsident. Han bliver folkevalgt - men det sidste ord vil stadig være hos den øverste åndelige leder, Ali Khamenei.

Internationalt

Første sortering er færdig i Iran: Af de godt 1600 iranere, som gerne ville stille op til præsidentvalget i den islamiske republik den 19. maj, er mindst 1594 vraget.

Tilbage er seks kandidater, godkendt af »Vogternes Råd« i det iranske præsteskab.

Mest opsigtsvækkende er, at den tidligere præsident fra 2005 til 2013, Mahmoud  Ahmadinejad, er blevet nægtet ret til at stille op igen. Han er kendt ukvalificeret, skriver Iran Daily.

Vogternes Råd er ikke forpligtet til at begrunde sin sortering. Men Ahmadinejad var advaret, da Irans egentlige magthaver - den Øverste Åndelige Vejleder, ayatollahen Ali Khamenei – sidste år frarådede ham at kandidere påny.

At Ahmadinejad alligevel forsøgte, anses for lidt af en frækhed eller provokation.

Folkevalgt, ikke magtfuld

Præsidenten er modsat den øverste åndelige vejleder folkevalgt. Til gengæld har den åndelige leder mere magt - reelt og formelt det sidste ord i Iran.

Men den prestigefyldte position som præsident er Irans ansigt overfor omverdenen. Han udfører den åndelige leders dekreter og står også til ansvar for den åndelige leder.

De seks mænd er alle godkendt af præsteskabets indercirkel til at konkurrere om folkets gunst...

Præsidentvalget er derfor Irans største demokratiske begivenhed.

De seks kandidater - mænd -  er alle godkendt af præsteskabets indercirkel til at konkurrere om folkets gunst inden for politiske rammer, som på forhånd udelukker egentlige systemkritikere fra at stille op.

Ansvarlig for atomaftalen

Hassan Rouhani, den 68-årige nuværende præsident siden 2013, burde traditionelt være spidskandidat. Hans fire forgængere har også siddet i to perioder. Og Rouhani har vundet en del respekt for at håndtere de følsomme forhandlinger, der førte til en atomaftale mellem Iran og de fem faste medlemmer af FNs sikkerhedsråd plus Tyskland.

Aftalen giver Iran mulighed for at komme ud af mange års økonomiske sanktioner mod landet til gengæld for, at det forpligter sig i 10 år til ikke at udvikle et atomvåben. Præstestyret afviser, at det overhovedet er interesseret i at skaffe sig A-våben.

For de iranske vælgere, der ikke har adgang til viden om karakteren af det iranske atomprogram, kan aftalen føre til økonomisk opblomstring.

Internationale selskaber står i kø for at komme ind på Irans store lukrative marked – med nye biler, nye fly, ny teknologi, nyt af alting.

Men Rouhani, der regnes for »moderat« blandt de tilladte, kan ikke være sikker på en valgsejr og fire år til som præsident.

Den øverste leders mand

En anden spidskandidat, den 56-årige ayatollah og tidligere rigsadvokat, Ebrahim Raisi - der regnes for »radikal« eller »konservativ« - opfattes som den øverste åndelige vejleders kandiat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han har hidtil været opfattet som en mulig kandidat til at efterfølge den åndelige vejleder, som er gammel og ramt af cancer.

Men Raisi stiller angiveligt op, fordi han føler, at det er hans «religiøse og revolutionære ansvar«.

Han var som ung én af de omstridte sharia-dommere, der i den islamiske revolutions unge år stod bag dødsstraffe og henrettelser af systemkritikere.

Selv om vi har haft resultater og fremskridt, lider folk stadig af kroniske strukturelle problemer og dårlig forvaltning...

Den uenighed, de to spidskandidater vil få lov at flashe for vælgerne, vil handle om den økonomiske politik, hvor Raisi vil kritisere Rouhani for, at flere end 3 millioner iranere – ud af godt 80 millioner - er arbejdsløse.

»Det islamiske styre er fire årtier gammelt, og selv om vi har haft resultater og fremskridt, lider folk stadig af kroniske strukturelle problemer og dårlig forvaltning, som forhindrer regeringen i at reagere på folks krav«, skrev han forleden på sin webside – ifølge The Guardian.

Rouhani vil gå til valg på, at han er manden, der lagde navn til atomaftalen og sikrede, at Iran kommer fri af de snærende økonomiske sanktioner.

Myndighederne har på forhånd aflyst større offentlige debatter mellem kandidaterne. Helt frie private medier findes ikke.

Den tidligere præsident, Mohammed Khatemi, der i dag opfattes som både moderat og reformtilhænger, skal have lagt sit lod i Rouhanis skål. Det er ikke sikkert, at det vil gavne Rouhani. Reformbevægelsen er under skarp censur, og hvis Rouhani allierer sig for tydeligt med reformister, kan det svække hans mulighed for at få opmærksomhed i de statskontrollerede medier.

Avisen Kayhan, der tilhører præstestyrets konservative fløj, har allerede kaldt Rouhani og talsmænd for dialog og samarbejde med Vesten for »løgnere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De iranske myndigheder har på forhånd signaleret, at de ikke vil tolerere destabilisering af landet, som det skete ved genvalget af Ahmadinejad i 2009. Dengang udløste den såkaldte «grønne bevægelse«  omfattende demonstrationer, som førte til sammenstød og snesevis af dræbte.

En af de tabende reformkandidater fra valget dengang, Mehdi Karroubi, sidder i husarrest i dag. Hans søn, Mohammad Taghi Karroubi, siger til The Guardian, at præsidentvalget om en måned er vigtigt, fordi »hvem, der end vinder, utvivlsomt vil få en rolle i udpegningen af den næste øverste leder«.

Fire andre kandidater har fået lov at stille op:  Teherans borgmester, Mohammed Baqer Ghalibaf, den nuværende vicepræsident Eshaq Jahangiri, tidligere industriminister Mostafa Hashemitaba og den tidligere kultur- og efterretningsminister Mostava Mir-Salim.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce