EU skifter fokus i sin udviklingspolitik, hvor det nu er de store flygtningestrømme, der bliver centrale. (arkiv)
Foto: Jacob Ehrbahn

EU skifter fokus i sin udviklingspolitik, hvor det nu er de store flygtningestrømme, der bliver centrale. (arkiv)

EU skifter fokus: Ud med fejlernærede afrikanske børn - ind med druknede flygtninge

EU-landene vedtager i dag en ny udviklingspolitisk strategi, der for første gang også forpligter de enkelte lande. Når EU optræder i samlet front, åbner det mulighed for at lægge større økonomisk pres på fattige lande, siger udviklingsministeren.

Internationalt

Billederne af fejlernærede afrikanske børn med store, sorte øjne og udspilede mavesække har i årtier ligget i baghovedet, når de europæiske lande har givet penge til udviklingsbistand.

Når de 28 EU-lande i dag vedtager en ny og fælles strategi for udviklingspolitikken, er det ganske andre billeder, der ruller for den indre nethinde: Det er billederne af flygtninge og migranter, der drukner i Middelhavet.

Og ikke mindst de overlevende, der vandrer op gennem Europa for at søge fred og fremtidshåb.

»Det ligger fint i forlængelse af den danske strategi, at vi nu også i EU fokuserer på migration og på at bekæmpe de grundlæggende årsager til migrationen«, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Som verdens største donor kan EU for alvor sætte en politisk  dagsorden i modtagerlandene

Andre er knap så begejstrede. Oxfam, en af verdens førende bistandsorganisationer, er bange for, at EU og medlemslandene vil tage penge, der skulle gå til at hjælpe verdens fattigste, for i stedet at bruge dem på at stoppe migrationen til Europa.

Det vil Ulla Tørnæs ikke afvise.

»Bistanden vil blive målrettet de områder, hvorfra flygtninge- og migrationsstrømmene er størst«, siger hun.

Et langt stykke ad vejen gør det imidlertid ingen forskel, om man fokuserer på at bekæmpe fattigdom eller stoppe migrationen. Mange af de afrikanere, der vover livet for at komme til Europa, kommer fra Vestafrika, hvor man også finder nogle af verdens fattigste lande.

Også midlerne er de samme: Der skal skabes jobs i samspil med den private sektor og investeres i uddannelse, sundhedsvæsen, infrastruktur og energiforsyning.

Men fremover skal det være en forudsætning for at give bistand, at regeringerne samarbejder om at standse migration og er villig til at tage egne statsborgere tilbage, hvis de er blevet afvist i et europæisk land, siger Ulla Tørnæs.

I EU-strategien lyder formuleringen, at EU og medlemslandene »vil lægge det nødvendige pres ved at bruge alle relevante EU-politikker, instrumenter og værktøjer, herunder bistand og handel«.

EU har allerede bevæget sig et stykke i den retning. Unionen har indgået en aftale med Tyrkiet om at standse strømmen af flygtninge mod et kontant bidrag på over 20 milliarder kroner om året til håndtering af flygtningene i Tyrkiet.

EU forsøger at få lignende ordninger i stand med en række afrikanske lande, som dog ikke bliver stillet tilsvarende beløb i udsigt.

Fælles front mod de fattige

Med den nye strategi bliver der imidlertid åbnet nye muligheder. Hvis strategien skal tages for pålydende og bliver gennemført i praksis, så vil de 28 lande og EU fremover udgøre en samlet front, der kan lægge et helt anderledes massivt pres på fattige afrikanske regeringer. Omvendt vil de kunne give en anderledes generøs bistand til de lande, der gerne vil samarbejde.

Tidligere har EU-landene holdt sig til at lægge fælles strategier for de fælles penge i EU-kassen. Et af de afgørende nye elementer i den strategi, der bliver vedtaget i dag, er at den ikke blot gælder for EU og den fælles kasse, men også for hvert af de 28 medlemslande.

Vi har et ansvar for at bidrage til, at de unge mennesker i Afrika kan få et fremtidshåb, hvor de er

Hvorfor skal EU blande sig i, hvordan vi bruger danske skattekroner i ulandene?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har i høj grad blandet mig i, hvordan den fælles strategi kom til at se ud og jeg er rigtig godt tilfreds med indholdet. Det flugter fint med den danske strategi, og der er ingen modstrid mellem de danske prioriteringer og den fælles strategi«, siger Ulla Tørnæs.

Er det ikke ’mere union’ – i en tid, hvor man ellers taler om, at EU skal blande sig mindre?

»For mig er det fantastisk glædeligt. Vi kan meget, meget mere, når vi står sammen. Som verdens største donor kan EU for alvor sætte en politisk dagsorden i modtagerlandene«, siger Ulla Tørnæs.

OECD’s officielle tal fra 2015 viser, at EU og medlemslandene tilsammen står for 55 procent af verdens offentlige udviklingsbistand. Foreløbige tal viser, at andelen sidste år steg til 60 procent.

Strategien tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål, som alle er enige om. Men den blev ikke til uden værdipolitiske slagsmål.

Nederlag til Polen og Ungarn

Ulla Tørnæs fremhæver kampen om kvinders rettigheder og adgangen til prævention og abort, som har været under pres på den globale scene, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, indførte ’den globale hold kæft-regel’. Den fratager al amerikansk støtte til organisationer og programmer, som rådgiver om abort.

De nationalkonservative regeringer i Polen og Ungarn forsøgte forgæves at trække EU i samme retning, men måtte se sig slået. Selv om de ikke helhjertet kan stå inde for strategien, er de tre regeringer ikke desto mindre forpligtet på den. I princippet.

I praksis er formuleringerne i den fælles strategi imidlertid så mange og så generelle, at enkelte lande i det store hele vil kunne fastholde deres nuværende prioriteringer, siger en diplomat, der har deltaget i forhandlingerne om teksten.

Ulla Tørnæs havde håbet at få en »håndfast« plan for, hvordan alle EU-lande når op på målsætningen om at give mindst 0,7 pct. af bni i udviklingsbistand. Det lykkedes ikke, men det bevæger sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De foreløbige tal for 2016 viser, at både Storbritannien og Tyskland er kommet op på de 0,7 procent. Og det skyldes ikke mindst, at udviklingspolitikken ikke længere kun fokuserer på fattigdom i fjerne lande, men også på at standse strømmen af migranter til Europa.

Omvendt ligger Grækenland og Italien – de to EU-lande, de fleste migranter ankommer til – fortsat helt i bund, når det gælder bistand.

»Det vil jeg lægge vægt på, når vi vedtager strategien i dag: Alle EU-lande har forpligtet sig til den internationale målsætning. Vi har et ansvar for at bidrage til, at de unge mennesker i Afrika kan få et fremtidshåb, hvor de er«, siger Tørnæs.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce