Irans præsident, Hassan Rouhani, der genopstiller til en ny periode, modtager støtte fra tilhængerne i Teherans gader.
Foto: Ebrahim

Irans præsident, Hassan Rouhani, der genopstiller til en ny periode, modtager støtte fra tilhængerne i Teherans gader.

Internationalt

Vreden mod USA lever – på mølædt museum i Teheran

Iran har genåbnet den tidligere amerikanske ambassade som museum for ’amerikansk arrogance’. Kustoden er alligevel positiv. I dag er der valg i Iran.

Internationalt

Roserne og vreden bliver stadig vandet foran det ellers misrøgtede palæ, som siden 1979 har givet USA myrekryb.

Både for iranere og amerikanere minder palæet og ’Museums-haven mod amerikansk arrogance’ om en historisk ydmygelse.

Frem til den islamiske revolution tjente palæet som USA’s ambassade – eller som iranerne siger: den største amerikanske spionrede i Mellemøsten.

Efter revolutionen i 1979 blev ambassaden stormet af iranske studenter, som besatte palæet og holdt amerikanere som gidsler i 444 dage.

USA’s alliance med den undertrykkende hersker, shahen, var ydmygende for iranerne. Besættelsen blev ydmygende for USA.

Iran har opgivet noget værdifuldt – især vores atomreaktor i Irak – men USA har hindret os i at få, hvad vi blev lovet

Kort herfra råbes stadig ’Død over USA’ ved fredagsbønnen på Teheran Universitet. Og i haven udstilles plakater imod amerikansk magt og militær – og lige så vrede plakater imod både israelsk og jødisk indflydelse.

»Ned med USA« står der i hjørnet på alle plakaterne.

Ellers er der noget mølædt over vreden mod Washington og noget rustent over de gamle slogans. Regeringerne i Washington og Iran har svært ved at forliges. Men næppe nogen vesterlænding oplever sig som andet end velkommen i Teheran, uanset om de gør sig selv til grin ved ubehjælpsom købslåen i basaren.

Selv plakaterne i denne have er flere år gamle. Bogsamlingerne af de gamle genskabte og afslørende dokumenter er for længst udsolgt. Kun en svensker skriver i gæstebogen, at det er det »bedste museum, han har set i Iran«.

En ny ambassade i fremtiden?

Præsidentvalget i dag kan blive afgørende for, om verdens supermagt og en af Mellemøstens stormagter igen kan komme på talefod efter alle disse år på kant – og en ny amerikansk ambassadør igen vil komme til Teheran. Måske endda til dette palæ?

»Det er da ikke umuligt«, siger den iranske student, som passer udstillingen af de gamle ambassadekontorer indenfor. Hun læser filosofi og bærer sin sorte heldækkende ’chador’ med det røde pandebånd med stolthed.

Hun siger, at iranerne var »stærkt opmuntrede, da vores land indgik atomaftalen med USA og FN i 2015 ... Men nu er vi lige så stærkt skuffet«, siger hun.

»Iran har opgivet noget værdifuldt – især vores atomreaktor i Arak – men USA har hindret os i at få, hvad vi blev lovet«.

Mens iranerne i dag går til valg, er USA’s nye præsident, Donald Trump, i stedet på vej til Saudi-Arabien – Irans hovedrival i Mellemøsten.

Hvis man skal tro torsdagens tegning i det lokale dagblad Kayhan, handler det om penge og Saudi-Arabiens vilje til at lade sig spænde for USA’s kampvogn. Tegningen viser Donald Trump komme ridende på en kamel med en kampvogns understel og en saudiaraber som hoved og kanonløb. Den viser ikke overvældende iransk respekt for hverken Trump, hans motiver eller Saudi-Arabiens selvrespekt.

Dagens ene spidskandidat – den nuværende præsident, Hassan Rouhani – ønsker forhandlinger, forsoning og internationalt samarbejde.

Intet land skal dominere andre lande, og ingen lande skal underlægges USA

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den anden spidskandidat, Ebraim Raisi, vil satse på landets evne til at klare sig selv. På den led handler det iranske valg – ligesom valgene i Europa – også om en vilje til internationalisme op imod national konservatisme og selvtilstrækkelighed.

Hvad gamle papirer ku’ fortælle

Den noget mølædte gamle USA-ambassade har i øjeblikket slået dørene op, så iranere med egne øjne kan stifte bekendtskab med 1970’ernes spionagegrej, et par gamle håndvåben, udstyr til produktion af falske dokumenter, aflytningsmaskiner og udtjente makulatorer.

De iranske studenter, som besatte ambassaden i 1979, fik held til at sammenstykke et væld af gamle dokumenter, som vidner om USA's brug af bygningen til indblanding og overvågning i hele Mellemøsten.

Studenten, som ikke vil oplyse sit navn og ikke vil fotograferes – det første af politisk bekymring, det andet af religiøs overbevisning – siger:

»Iran har fået adgang til det internationale oliemarked. Men de havde lovet at frigive 100 milliarder dollars, vores penge, som har været fastfrosset ved hjælp af sanktioner. Men det er ikke sket. Vi har kun fået de 22, og USA blokerer stadig for økonomisk samarbejde med Iran. Det er meget uretfærdigt«.

Ikke desto mindre er hun »overbevist om, at iranerne vil se positivt på nye forhandlinger med USA og endda på genopbygning af diplomatiske forbindelser, hvis det sker på jævnbyrdige vilkår«.

»Intet land skal dominere andre lande, og ingen lande skal underlægges USA«, mener hun.

»Hvis Trump kan indse det, vil iranere være glade for forbindelser med Amerika«.

Hun håber, at Iran i dag vælger en præsident, som vil være åben over for verden– det plejer at være et kodeord for genvalg af præsident Rouhani.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Holdt øje med aktivisme

Palæet rummede »det vigtigste CIA-arkiv i Mellemøsten«, anfører iranerne. Og de gamle pansrede døre og det særligt isolerede møderum lader ingen i tvivl om, at USA ikke praktiserede offentlig indsigt i denne forvaltning.

Ifølge museet viser de efterladte dokumenter, at USA fra Teheran holdt øje med islamisk aktivisme og muslimske lande fra Indien til Egypten.

I dag er muren omkring ambassadegrunden smykket med gamle antiamerikanske slogans og gammel graffiti vendt imod USA. Bygningen, der i revolutionens første år var omdrejningspunkt for heftige demonstrationer, er i dag ukendt for en jævn taxachauffør. Udstillingen mod arrogance lever. Men græsset trænger til at blive slået.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce