Julian Assange har i år medvirket i dokumentarfilm 'Risk'.

Julian Assange har i år medvirket i dokumentarfilm 'Risk'.

Internationalt

Svensk anklager dropper arrestordre mod Julian Assange

Men Assange vil stadig blive anholdt, hvis han forlader Ecuadors ambassade i London, siger britisk politi.

Internationalt

Den svenske anklagemyndighed ophæver den europæiske arrestordre på WikiLeaks-stifter Julian Assange.

Det oplyser anklager Marianne Ny til avisen Expressen.

På et pressemøde slår anklageren fast, at overleveringen af Assange ikke kan gennemføres inden for rimelig tid, og at man derfor ikke kan komme videre med efterforskningen af sagen.

»Julian Assange har været fængslet in absentia igen og igen, men nu er vi nået til et punkt, hvor vi ikke kan føre efterforskningen videre, og derfor er vi nødt til at lade den europæiske arrestordre falde«, sagde Marianne Nu, men tilføjer, at skulle Julian Assange komme til Sverige inden august 2020, kan sagen genoptages. Efter det tidspunkt vil sagen være forældet.

Han kan dermed forlade Ecuadors ambassade i London, hvor han har opholdt sig i næsten fem år, uden at blive anholdt på krav fra svensk politi.

Assange er tiltalt i Stockholm en sag om seksuelle overgreb på to svenske kvinder under et besøg i 2010, og han har været fængslet in absentia.

Den svenske anklagemyndighed har indkaldt til et pressemøde kl. 12.

Julian Assanges manglende vilje til at vende tilbage til Sverige til en retssag skyldtes, at han frygtede at blive udleveret til USA, hvor hans involvering i at offentliggøre tusindvis af militære og offentlige dokumenter via Wikileaks kan være en kriminel handling.

Han ville imidlertid gerne stille op til afhøringer på ambassaden, men det nægtede den svenske anklagemyndighed gennem flere år. Først i 2015, fem år efter de første anklager om seksuelle overgreb, meddelte den den svenske anklager Marianne Ny, at hun ville afhøre ham i London. Det skete efter offentlig kritik af, at sagerne ikke blev gennemført hurtigt nok.

Det står endnu ikke klart, om Assange nu vil forlade ambassaden.

»Først vil vi have garantier fra de britiske myndigheder på, at han ikke vil blive arresteret af andre grunde«, sagde Melinda Taylor, en af Wikileaks advokater, tidligere i dag til nyhedsbureauet TT.

Britisk politi siger, at Julian Assange vil blive anholdt, hvis han forlader ambassaden, skriver nyhedsbureauet TT.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce