Fri mand. Julian Assange kan nu officielt forlade sit eksil på Ecuadors ambassade i London. Men han bliver nok hængende lidt endnu.

Fri mand. Julian Assange kan nu officielt forlade sit eksil på Ecuadors ambassade i London. Men han bliver nok hængende lidt endnu.

Internationalt

Her står sagen mod Julian Assange

Svenske myndigheder annullerer arrestordre på Julian Assange. Alligevel kan han ikke forlade sit skjul på Ecuadors ambassade i London. Læs hvorfor.

Internationalt

WikiLeaks stifter, Julian Assange, har siden 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London for at undgå udlevering til Sverige på grund af anklager om voldtægt.

Anklager som Assange benægter, og nu droppes arrestordren af de svenske myndigheder.

Alligevel er det usandsynligt, at han forlader sit eksil på den ecuadorianske ambassade lige foreløbigt. Blandt andet fordi britisk politi stadig agter at anholde ham, fordi han undlod at møde op i retten 29. juni 2012.

Få overblikket over sagen mod Assange her:

Derfor blev han kendt

Julian Assange er kendt for at være manden bag whistleblower-websiden WikiLeaks, der publicerer lækkede – ofte – hemmelige dokumenter fra alt fra statslige organisationer til virksomheder og religiøse bevægelser. Kilderne, kaldet whistleblowers, tilbydes anonymitet.

WikiLeaks blev for alvor berømt i 2010 med publiceringen af det største antal fortrolige dokumenter nogensinde lækket til offentligheden.

Lækket indeholdt blandt andet mere end 250.000 fortrolige telegrammer fra amerikanske ambassader, 500.000 rapporter fra hæren samt video-materiale fra luftangreb i Bagdad og Afghanistan.

I en af de lækkede videoer ser man en amerikansk helikopter, der skyder og dræber 12 personer. I baggrunden høres en af besætningsmedlemmer: »Haha. Jeg ramte dem«.

Det var den tidligere amerikanske soldat og nu whistleblower Chelsea Manning, som i 2010 stod bag lækket. Hun blev idømt 35 års fængsel, men fik sin straf nedsat af den afgående præsident Barack Obama. Hun blev løsladt 17. maj i år.

Det handler voldtægtsanklagerne om

I august 2010 blev Julian Assange anklaget for voldtægt og seksuelle overgreb umiddelbart efter et besøg i Sverige. Den svenske anklagemyndighed udstedte en arrestordre på Assange på baggrund af anklagerne, som han nægtede sig skyldig i.

Assange blev anholdt i London, men blev løsladt mod kaution. Da han i 2012 blev dømt til udlevering til afhøring i Sverige, søgte han asyl i Ecuador og har siden taget ophold på den ecuadorianske ambassade i London.

Assange vil ikke lade sig afhøre i Sverige, fordi han frygter udlevering til USA, hvor myndighederne længe har haft et horn i siden på ham på grund af hans involvering i offentliggørelsen af tusindvis af hemmelige militære og statslige dokumenter via WikiLeaks.

Den svenske anklagemyndighed har netop ophævet arrestordren på Assange.

»Julian Assange har været fængslet in absentia igen og igen, men nu er vi nået til et punkt, hvor vi ikke kan føre efterforskningen videre, og derfor er vi nødt til at lade den europæiske arrestordre falde«, sagde Marianne Nu på et pressemøde.

Derfor er de amerikanske myndigheder interesseret i ham

Amerikanerne er meget ærekære, når det kommer til statslige hemmeligheder, og derfor har Julian Assange længe været en torn i øjet på den amerikanske regering.

Han har medvirket til offentliggørelsen af svimlende mængder fortrolige militære og statslige dokumenter og andet materiale via hjemmesiden WikiLeaks.

Julian Assange mener, at han kan risikere dødsstraf, hvis han bliver dømt i USA, og selv om amerikanerne ikke - i hvert fald ikke officielt - har udstedt en udleveringsordre på Assange, er bekymringen ikke ubegrundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For i april i år udtalte USA's justitsminister, Jeff Sessions, på en pressekonference i El Paso, at anholdelsen af Assange var en »prioritet«, og at de ville »intensivere deres indsats mod lækager af hemmelige oplysninger«.

»Vi har fagfolk, der har været i USA's sikkerhedstjeneste i mange år, som er chokeret over antallet af lækager, og nogle af dem er ret alvorlige. Det prioriterer vi. Vi er allerede begyndt at øge vores indsats, og når en sag kan rejses, vil vi søge at sætte folk i fængsel«, sagde Jeff Sessions på pressekonferencen.

Umiddelbart efter udtalelsen forlød det ifølge CNN, at myndighederne i USA havde forberedt et anklageskrift mod Julian Assange.

Assanges advokat, Barry Pollack, fortalte efterfølgende til CNN, at han ikke var bekendt med nogen nært forestående retsforfølgelse og anklageskrift, og at han ikke havde kommunikeret med Justitsministeriet i USA.

Faktisk var det trods flere henvendelser umuligt at få nogen informationer om Assanges status i forhold til den igangværende efterforskning, sagde Barry Pollack.

WikiLeaks: Nyhedsmedie eller russisk propaganda-apparat?

Julian Assange mener selv, at han blot er en journalist, og at WikiLeaks er et nyhedsmedie. Derfor har han krav på beskyttelse i henhold til presse- og ytringsfriheden, mener han.

En holdning som bliver bakket op af Ben Wizner, direktør i den amerikanske borgerretsorganisation American Civil Liberties Union, ACLU.

»En udgiver er aldrig i denne nations historie blevet straffet for at præsentere sandfærdige oplysninger for offentligheden«, siger Wizner til New York Times.

Men sådan ser de amerikanske myndigheder ikke på det.

»Det er på tide at kalde WikiLeaks, hvad det egentlig er: En ikke-statslig fjendtlig efterretningstjeneste, som ofte tilskyndes af statslige aktører som Rusland«, sagde CIA's nye chef Mike Pompeo i sin første tale ifølge CNN, umiddelbart efter WikiLeaks havde offentliggjort en serie lækkede CIA-manualer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han kritiserede desuden WikiLeaks for at:

  • Opfordre folk til at søge job i CIA for at infiltrere organisationen og stjæle efterretningstjenestens hemmeligheder.
  • Stå i ledtog med eks-soldaten og whistlebloweren Chelsea Manning og aktivt hjælpe hende med at opsnappe specifikke hemmelige oplysninger.

Det var også på WikiLeaks, at de hackede dokumenter og e-mails fra Det Demokratiske Parti og Hillary Clinton blev offentliggjort under den amerikanske præsidentvalgkamp i fjor.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce