Fotomanipulation: Kaspar Busch

Fotomanipulation: Kaspar Busch

Internationalt

To sider af Assange: Vi tegner et portræt af helten - og et af skurken

For år tilbage blev Julian Assange hyldet for at udløse en demokratisk revolution. I dag bliver han kritiseret for at bane vej for Donald Trump i ledtog med Rusland.

Internationalt

Den gode side: Digital frihedshelt

Julian Assange, der 1971 begyndte sit liv i et omrejsende teater i Australien, blev hurtigt en verdensstjerne, da han i 2006 grundlagde WikiLeaks. Han beskriver sig selv som chefredaktør for en moderne nyhedstjeneste, der i modsætning til de traditionelle medier fremlægger hele sandheden i form af dokumenter, som magthaverne forsøger at skjule.

Højdepunktet kom i 2010, hvor WikiLeaks afslørede tusindvis af hemmelige dokumenter, der satte fokus på amerikanske krigsforbrydelser i Afghanistan og Irak, herunder et videoklip, der viser en amerikansk Apachehelikopter, der skyder civile ned under en aktion i Bagdad.

Det var også WikiLeaks, som i 2010 afslørede hemmelige indberetninger fra amerikanske ambassader verden over til det amerikanske udenrigsministerium.

Amnesty International hyldede Assange og WikiLeaks for at udløse det 'arabiske forår'

I Danmark fik Politiken adgang til dokumenterne og kunne afsløre, at regeringen med daværende udenrigsminister Per Stig Møller ( K) i spidsen spillede dobbeltspil. Mens regeringen lovede Folketinget at stille kritiske spørgsmål til USA om Danmarks medvirken i CIA's ulovlige fangetransporter, lod både Per Stig Møller og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ( V) deres topembedsmænd sige det modsatte til den amerikanske ambassadør i København: Regeringen ønsker ikke svar, men stilhed, i håb om at sagen dør hen.

Dokumenterne gav anledning til lignende - og værre - afsløringer  verden over. Ikke mindst i Mellemøsten.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International hyldede Assange og WikiLeaks for at udløse det 'arabiske forår'.

»2010 kan meget vel blive det år, der vil blive husket som gennembruddet for aktivister og journalister, der bruger den nye teknologi til at konfrontere magthaverne med sandheden og dermed fremme respekten for menneskerettighederne«, skrev generalsekretær Sahil Shetty i organisationens årsrapport.

Den sorte side: Digital superskurk

Opfattelsen af Julian Assange og WikiLeaks som sandhedens, demokratiets og de liberale værdiers fremmeste forkæmper i den digitale æra har lidt adskillige knæk siden højdepunktet i 2010.

Senest da WikiLeaks i valgkampens slutspurt offentliggjorde kompromitterende dokumenter om det demokratiske parti i USA, der fik Hillary Clinton til at dale i meningsmålinger og meget vel kan have banet vej for Donald Trump som præsident.

Det amerikanske forbundspoliti FBI mistænker den russiske efterretningstjeneste for at stå bag hackerangrebet. Julian Assange vil ikke afsløre kilden og forsvarer sig med, at han blot offentliggør sandheden, uanset hvem den rammer.

I dokumentaren giver Assange udtryk for et, ifølge Poitras, »problematisk kvindesyn«.

Lige efter lækket antydede Assange i flere forskellige interviews, at han så en politisk fordel i tippe valget til fordel for Donald Trump. Argumentet var, at det helt sikkert ville være et problem for pressefriheden (og WikiLeaks), hvis Clinton blev valgt. Trump var derimod så uforudsigelig, at det kun måske ville være et problem at vælge ham.

Den skånselsløse sandhedstrang er mere ambivalent, når det gælder hans egen person. Laura Poitras, der vandt en Oscar for sin dokumentar om Edward Snowden, har også lavet en dokumentar om Assange, som hun har fulgt i seks år.

I dokumentaren giver Assange udtryk for et, ifølge Poitras, »problematisk kvindesyn«, når han fortæller om anklagerne om voldtægt og seksuelle overgreb på fire svenske kvinder.

Assange blev rasende over filmen, der blev vist i Cannes sidste år, og hans optræden tvang hende til at lave en ny, mere kritisk og ærlig version, fortæller hun til Los Angeles Times. Den nye version af Risk blev udsendt for to uger siden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce