Make Love, not War. Hvis angreb som det i London skal undgås, må vi prøve at få radikale miljøer til at åbne sig mod samfundet, mener både Theresa may og terroreksperter.
Foto: Frank Augstein/AP

Make Love, not War. Hvis angreb som det i London skal undgås, må vi prøve at få radikale miljøer til at åbne sig mod samfundet, mener både Theresa may og terroreksperter.

Internationalt

Terrorforsker: 20.000 radikaliserede briter er på grænsen til terror

Næste skridt i at dæmme op for terror er at få tusindvis af europæere afradikaliseret, siger terrorekspert Magnus Ranstorp, som dermed bakker op om den britiske premierminister Theresa May.

Internationalt

Istanbul. Paris. London. Sankt Petersborg. Stockholm. Paris. Manchester. London.

I løbet af årets første fem måneder er Europas storbyer blevet ramt af adskillige terrorangreb med mange døde til følge. Dertil kommer det aftryk af usikkerhed, som selv mindre omfangsrige eller helt simple angreb kan have. Europas regeringer har de seneste år udrullet alt fra Frankrigs undtagelsestilstand til detaljerede terrorpakker og lavpraktiske løsninger med betonklodser, der skal dæmme op for terrorister i lastbiler.

Men der kan gøres mere. Det slog Storbritanniens premierminister Theresa May fast lørdag, hvor hun i sin tale slog fast, at ekstremisme er blevet mødt med alt for meget tolerance i Storbritannien. Hun lagde op til en plan, hvor der blandt andet skal gøres meget mere for at påvirke holdninger, begrænse hadprædikanters adgang til folk på sociale medier og i moskeer samt en styrkelse af den britiske efterretningstjeneste.

Den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp er enig i, at samfundet er nødt til at forsøge at gribe endnu mere ind overfor borgere, som lever i isolerede radikaliserede miljøer.

Vi er nødt til at håndtere den ideologi, det kommer vi ikke udenom

»Det er forkert at se de her angribere som enkeltpersoner, de kommer ud af radikaliserede miljøer, som er større end de personer, der udfører terrorangreb. Vi er nødt til at håndtere den ideologi, det kommer vi ikke udenom«, siger Magnus Ranstorp. Han understreger, at det ikke er Islam, men salafisme, der hersker i de militante miljøer.

20.000 er på grænsen til terror

Han påpeger, at der ifølge britiske myndigheder er 3.000 personer, som de direkte frygter kunne finde på at gennemføre terror, mens andre 20.000 er en potentiel trussel. De 20.000 er 'borderline', som han siger, de er på grænsen, og kan skifte til en rolle, hvor de er parat til terror. På samme måde er der 17.000 radikaliserede i Belgien og 18.000 i Frankrig, mens antallet er mindre i Danmark og Sverige.

»Det er en masse mennesker at skulle holde øje med«, siger Magnus Ranstorp. For at få fat på de miljøer må myndighederne bruge både hårde og bløde midler, mener terroreksperten.

»De er nødt til at bruge alle de midler, som de kan ifølge loven, men også arbejde med forebyggelse. Du skal ind og kende miljøerne, kende familie og venner. I Danmark har I sat en grænse ved at nægte indrejse for hadprædikanter og I har fat i en forebyggende indsats og godt efterretningsarbejde«, siger Magnus Ranstorp, som mener, at det i en globaliseret verden er nemt at leve i sin egen lille boble af informationer, og det kan forstærke radikalisering.

»Man må få radikale kræfter til at tænke mere over deres egen sikkerhed, så de ikke bruger så mange kræfter på at planlægge angreb her. Derfor er vi nødt til at lægge et pres på«, siger Magnus Ranstorp.

May i værdikamp

Tidligere chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, er dog bekymret over Theresa Mays melding om, at vi skal gentænke terrorbekæmpelsen.

»Jeg synes, vi har taget alle de redskaber i brug, som kan tages i brug. Man har taget krig i brug, undtagelsestilstand i brug. Man har taget tortur i brug, brugt restriktiv lovgivning på bekostning af frihedsrettigheder og så videre og så videre. Vi kan selvfølgelig godt finde på yderligere ting, men det vil bare medvirke til at skabe en yderligere voldelig verden, end den vi befinder os i«, siger Hans Jørgen Bonnichsen. I stedet bør vi se terroristerne som de sociale tabere, de er, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi bliver ved med at kategorisere og glorificere dem som fjender af vores tid og civilisation. Hold nu op med det. De er radikale tabere på linje med skoleeleven, som trækker sin kalasjnikov og skyder sin skolekammerat. Familiefaren, som udrydder sin familie. Vi skal omkategorisere dem, så vi ikke medvirker til en form for glorificering af dem og frister svage sjæle«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

De er radikale tabere på linje med skoleeleven, som trækker sin kalasjnikov og skyder sin skolekammerat

Det kraftige pres på nogle miljøer risikerer at skabe flere voldelige reaktioner. »Efter angrebet i Manchester har engelsk politi og britiske efterretningstjeneste lagt et pres ind i bestemte miljøer. En masse mennesker er blevet afhørt og formentlig en masse ransagninger. Men tryk avler modtryk. Det kan også medvirke til, at vi ser endnu et angreb«, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Mens eksperterne taler om de store linjer, gennemføres der praktiske foranstaltninger mod terror i blandt andet København og andre steder, hvor store menneskemasser samles. Efter lastbilangrebet i Berlin satte Københavns Kommune betonklodser ved indgangen til blandt andet Strøget, oplyser overborgmester Frank Jensen (S).

»Man kan ikke stoppe enhver form for store lastbiler, der vil gøre skade, men vi kan forsøge at mindske risikoen. Vi har netop haft møde med politiet og Efterretningstjenesterne om, hvor vi skal have yderligere fysiske tiltag i byen«, siger Frank Jensen. Senere vil kommunen finde ud af, hvilke steder beskyttelsen skal gøres permanent og laves i en form, der ikke skæmmer byen«, siger Frank Jensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce