Theresa May er under pres om Brexit-kursen – selv i hendes eget parti stikker ønskerne i vidt forskellige retninger.
Foto: Frank Augstein/AP

Theresa May er under pres om Brexit-kursen – selv i hendes eget parti stikker ønskerne i vidt forskellige retninger.

Internationalt

Nyhedsanalyse: I dag starter slaget om Brexit, men briterne møder op uden klar strategi

EU aner ikke, hvad briterne vil opnå i forhandlingerne. Det gør briterne heller ikke.

Internationalt

Det var ikke kun flertallet i parlamentet, Theresa May tabte ved valget 8. juni. Det var også autoriteten til at udstikke den politiske kurs.

Den britiske premierminister udskrev valget i sikker forvisning om, at vælgerne ville styrke hendes mandat til at forhandle et såkaldt hårdt Brexit på plads, hvor Storbritannien forlader det indre marked og toldunionen samt afskaffer EU-Domstolens jurisdiktion i landet.

Men sådan ville vælgerne det som bekendt ikke.

Kaosset efter Theresa Mays soloulykke betyder, at EU-forhandlerne ikke aner, hvad de skal forvente, når forhandlingerne begynder i Bruxelles i dag.

Og det gør Theresa May ret beset heller ikke. På grund af den katastrofale valgkampagne er hun nu tvunget til at tage bestik af folk, som hun ellers havde planlagt at tromle over. Så i hvilken retning vil Mays Brexit-kurs blive trukket?

Under pres fra sine egne

Lad os først tage ’vennerne’ i Mays eget parti. Borgerkrigen i det konservative parti om EU-politikken var egentlig afgjort med Brexit-afstemningen i fjor, der fik partiets store gruppe af EU-tilhængere til at stikke piben ind og bakke op om den nye partilinje om et hårdt Brexit. Men nu er kampene blusset op igen.

Lederen af de succesrige skotske toryer, Ruth Davidson, taler om et »åbent Brexit« med mere fokus på erhvervslivets ønsker om at sikre arbejdskraft end på at begrænse indvandringen. Det trækker så afgjort ikke i retning af et hårdt Brexit.

May kan også glæde sig over hjælpsomheden fra sine forgængere som konservative formænd, David Cameron og John Major, der begge er gået til pressen med gode råd om at løsne op på forhandlingspositionen og søge et blødere, mere erhvervsvenligt Brexit. De to politiske pensionister kan May for så vidt være ligeglade med, men de repræsenterer en betydelig del af partiet, som premierministeren nu bliver nødt til at vise ydmyghed over for og lytte til. Til denne gruppe regnes for eksempel finansminister Philip Hammond, som Theresa May angiveligt havde planer om at fyre – før valgfiaskoen.

Brexit-harlinere giver sig ikke

Hvis Theresa May vælger at følge disse dele af partiet, kan Storbritanniens fremtidige forhold til EU forblive tæt med adgang til EU’s indre marked mod en accept af arbejdskraftens frie bevægelighed, en fortsat rolle for EU-Domstolen og måske også britiske bidrag til EU-budgettet. Men så simpel er situationen ikke for Theresa May. For de konservative Brexit-hardlinere, som hun med valget håbede at blive mindre afhængige af, er der stadig. Og de trækker i den stik modsatte retning.

Folk som udenrigsminister Boris Johnson, miljøminister Michael Gove og Brexit-minister David Davis insisterer stadig på at »tage kontrollen tilbage« over Storbritanniens grænser, love og penge. Og med tanke på de løfter, de har givet briterne om EU-skilsmissens lyksaligheder, er der ingen tegn på kompromisvilje fra deres side.

Årsagen til, at de konservative i det hele taget kan blive ved magten efter valget, er det lille nordirske parti DUP, som også vil have indflydelse for deres afgørende ti mandater. De støtter fuldt og fast et hårdt Brexit – dog med den væsentlige tilføjelse, at de ikke ønsker en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Det kunne trække Brexit-kursen i retning af et ønske om fortsat medlemskab af EU’s toldunion. Og det trækker så afgjort i retning af, at Storbritannien pinedød skal have en aftale med EU.

Intet mandat før skilsmissen

Og hvis vi har lært noget af den uge, der er gået siden det britiske valg, så er det, at Theresa May er holdt op med at tale om, at »no deal« er bedre en »bad deal«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi har også lært, at på trods af det åbenbare rod er der ingen i de to store partier, der foreslår at annullere Brexit eller prøve med en ny folkeafsteming. Labours Brexit-kurs har været svær at greje, men de afviser no deal-scenariet som noget vrøvl og er ikke dogmatiske i forhold til udenlandsk arbejdskraft eller en fortsat rolle for EU-Domstolen. Så med tanke på det nye parlaments sammensætning tyder en del på, at premierministeren må bløde op på det hårde Brexit.

Men med et af Europas mest barske partier bag sig er det svært at være sikker – ikke mindst, da Mays svage position har åbnet op for et kommende formandsskifte hos de konservative.

Det er et år siden, at 52 procent stemte for at forlade EU, men de britiske politikere er endnu ikke blevet enige om, hvordan resultatet skal tolkes.

Så på dagen, hvor briterne indleder skilsmisseforhandlingerne med EU, er de i den besynderlige situation, at deres forhandlere ikke kan møde op med et klart mandat.

Og det er bare de interne problemer. Først i dag begynder det rigtige slagsmål – med 27 EU-lande, der med udsigt til et britisk hul i budgettet står usædvanligt tæt sammen om en hård forhandlingslinje.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce