Overblik: Her er det, vi ved indtil nu

Britisk politi er i fuld gang med at undersøge de nærmere omstændigheder ved nattens hændelse

Internationalt

Opdateret klokken 21.40

Det ved vi:

  • En varevogn kører ind i fodgængere på Seven Sisters Road klokken 0.21 britisk tid, netop som folk var ved at forlade en fællesspisning ved afslutningen på dagens ramadan-faste.
  • Èn person er omkommet, og 10 andre meldes såret.
  • De præcise omstændigheder om dødsfaldet er uklare, da den ældre mand, som har mistet livet, allerede modtog førstehjælp fra en gruppe mennesker, da varevognen kom kørende.
  • Otte er på hospitalet, og mindst to er alvorligt kvæstet. To personer blev behandlet for mindre skader på stedet.
  • Alle påkørte personer er fra det muslimske samfund, siger polititalsmand på et pressemøde.
  • Én person - identificeret som den 47-årige Darren Osborne - er blevet arresteret efter at være blevet holdt tilbage på stedet af vidner.
  • Den 47-årige handlede alene, oplyser den britiske premierminister Theresa May.
  • De britiske myndigheder efterforsker hændelsen som et terrorangreb.
  • Politiinspektør Cressida Dick siger, at angrebet »tydeligvis er et angreb på muslimer«.
  • Politiet er massivt til stede - også med efterforskere fra britisk politis særlige antiterrorenhed.
  • Finsbury Park-moskeen har tidligere haft flere yderligtgående islamister tilknyttet, blandt dem Abu Hamza, som er udleveret til USA for terrorstøtte.
  • Politiet har ransaget Darren Osbornes hjem i en forstad til byen Cardiff i Wales.
  • Darren Osborne boede - eller havde boet - sammen med sin partner og fire børn. Naboer til familien fortæller britiske medier, at de to muligvis var gået fra hinanden for nylig.

Det ved vi ikke:

  • Gerningsmandens motiv er ikke officielt fastlagt. Ifølge vidner råbte han dog, at han ville dræbe muslimer.

Opdateres

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce