Kilde: Politiken / AP

Londons politi: Gerningsmand handlede sandsynligvis alene

Politiet i London efterforsker et formodet terrorangreb, hvor en varevogn i nat kørte ind i en folkemængde ved moske i London.

Internationalt

En varevogn kørte i nat ind i en folkemængde nær Finsbury Park-moskeen i London. Den 48-årige fører af varevognen er anholdt. En person er død og 10 meldes kvæstet.

Trods vidneberetninger om flere gerningsmænd mener politiet, at den 48-årige mand var alene om angrebet.

»I dette tidlige stadie i efterforskningen er ingen andre mistænkte blevet identificeret eller anmeldt til politiet«, siger koordinator hos antiterrorkorpset Neil Basu på et pressemøde mandag formiddag.

Neil Basu takkede desuden de folk, som tilbageholdt køreren af varevognen, ind til politiet ankom til gerningsstedet. Den formodede gerningsmand er nu på hospitalet, hvor han blandt andet skal mentalundersøges, som det er rutine ved lignende hændelser.

Politiet opfordrer alle til at bevare roen og være ekstra opmærksomme.

»Jeg vil bede folk om at give politiet alle informationer om denne hændelse«, siger Neil Basu.

Varevognen er blevet undersøgt af specialister, men der er ikke fundet noget mistænkeligt.

Dødsoffer måske ikke dræbt

En ældre mand, som blev meldt dræbt i det formodede angreb, var muligvis allerede død, da menneskemængden blev påkørt, oplyser Londons politi. Den ældre mand modtog førstehjælp fra flere personer, efter han var faldet om på stedet.

»Desværre er han død. Vi efterforsker enhver mulig forbindelse mellem hans død og angrebet. Det er for tidligt at sige, om han døde i angrebet«, siger Neil Basu på formiddagens pressemøde.

Der er fortsat afspærret i området omkring moskeen ved Seven Sisters Road.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce