Frankrigs særlige antiterror-anklager har indledt en efterforskning af sagen.
Foto: Matthieu Alexandre/AP

Frankrigs særlige antiterror-anklager har indledt en efterforskning af sagen.

Internationalt

Bevæbnet mand torpederer politibil i Paris

Frankrigs særlige antiterror-anklager har indledt en efterforskning af sagen

Internationalt

Bombeeksperter er indkaldt i det centrale Paris, efter en bevæbnet mand kørte en bil ind i en af politiets vogne på Champs-Élysées i Paris.

Bilen eksploderede ved sammenstødet, oplyser politikilder.

Frankrigs særlige antiterror-anklager har indledt en efterforskning af sagen, skriver nyhedsbureauet AP.

Føreren var bevæbnet, og alt tyder på, at der var tale om et overlagt angreb.

Blev slæbt ud af den brændende bil

Politiet slæbte manden ud af den brændende Renault Mégane efter angrebet. Gerningsmanden er død, oplyser Gerard Collomb, der er indenrigsminister i Frankrig. Det fremgår ikke, hvad føreren er død af.

Tidligere havde kilder i politiet oplyst, at føreren af bilen lå 'på jorden, bevidstløs', og at han var alvorligt såret.

Ifølge flere kilder tæt på efterforskningen kørte bilen ind i en af politiets vogne, hvorpå den eksploderede og brød i brand.

»Det ser ud som om, at det var en overlagt handling«, siger indenrigsministeriets talsmand, Pierre-Henry Brandet, ifølge Reuters.

Situationen er under kontrol

Politiet oplyser, at situationen nu er under kontrol, og at hverken politifolk eller forbipasserende er kommet til skade, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et område ved den berømte boulevard er spærret af og to metrostationer i området er lukket. Det pågældende område er tæt på det franske præsidentpalads.

Politiet opfordrer på Twitter indbyggere og turister i Paris til at holde sig væk fra området.

Frankrig er i undtagelsestilstand

I forvejen er Frankrig i undtagelsestilstand, og fransk politi er i forhøjet beredskab, efter at Frankrig i de seneste år har været ramt af flere store terrorangreb, som militante islamister har taget skylden for.

I april blev en politimand skudt og dræbt af en bevæbnet mand, der erklærede troskab til Islamisk Stat. Drabet skete på netop Champs-Élysées få dage inden første runde af det franske præsidentvalg.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce