Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Internationalt

Familiefar anholdt for formodet terror mod muslimer

47-årige Darren Osborne er ikke kendt af sikkerhedstjenesterne.

Internationalt

Politiet har identificeret manden, der er arresteret for natten til mandag at have pløjet en lejet bil ind i en gruppe intetanende muslimer i bydelen Finsbury Park i London.

Det drejer sig om den 47-årige Darren Osborne, der stammer fra den sydengelske by Weston-Super-Mare i Somerset, men nu bor i bydelen Pentwyn i Cardiff i Wales. Ifølge avisen The Telegraph bor han sammen med sin partner og fire børn.

Mandag aften gennemsøgte politiet Darren Osbornes forstadshus i Pentwyn efter spor i sagen, som de efterforsker som terror og har beskrevet som tydeligvis rettet mod muslimer.

En unavngivet nabo siger til avisen Metro, at Osborne har levet på området et par år. Naboen beskrev ham med et skældsord, der ikke egner sig til at blive trykt i avisen, men tilføjede, at det alligevel er »virkelig overraskende«.

En kvinde, som heller ikke ønsker sit navn frem, fortæller til The Telegraph, at hun kendte Darren fra deres ungdom.

»Da jeg hørte, hvad der var sket, følte jeg mig syg. Man kan ikke forestille sig den slags«, sagde hun.

Storbritanniens sikkerhedsminister, Ben Wallace, har forklaret, at den mistænkte ikke var kendt af sikkerhedstjenesterne.

Londons politi har oplyst, at manden først blev kørt på hospitalet som en forholdsregel og herefter ville komme i varetægt. Han vil ved en senere lejlighed blive mentalundersøgt, forlød det.

Darren Osborne blev først arresteret for mistanke om mordforsøg. Senere blev mistanken udvidet til mord og terrorrelaterede forbrydelser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce