FOR USE AS DESIRED, YEAR END PHOTOS - FILE - Army Pfc. Bradley Manning is escorted out of a courthouse in Fort Meade, Md., Tuesday, July 30, 2013, after receiving a verdict in his court martial. Manning was acquitted of aiding the enemy — the most serious charge he faced — but was convicted of espionage, theft and other charges, more than three years after he revealed secrets to WikiLeaks. (AP Photo/Patrick Semansky, File)
Foto: Patrick Semansky/AP

FOR USE AS DESIRED, YEAR END PHOTOS - FILE - Army Pfc. Bradley Manning is escorted out of a courthouse in Fort Meade, Md., Tuesday, July 30, 2013, after receiving a verdict in his court martial. Manning was acquitted of aiding the enemy — the most serious charge he faced — but was convicted of espionage, theft and other charges, more than three years after he revealed secrets to WikiLeaks. (AP Photo/Patrick Semansky, File)

Internationalt

Chelsea Manning: Whistlebloweren der røbede USA's hemmeligheder, røg i fængsel - og skiftede køn

Chelsea Mannings læk af hemmelige dokumenter i 2010 markerede begyndelsen på whistleblowernes tidsalder. Hun betalte med 7 år i fængsel, indtil Barack Obama nedsatte hendes straf i januar i år. Efter sin løsladelse i maj fortæller hun nu om, hvorfor hun gjorde det – og om den isolation, der fulgte.

Internationalt
FOR ABONNENTER

En grå forårsmorgen sætter Chelsea Manning sig ind på bagsædet af en stor sort bil og beder sin sikkerhedsvagt om at køre til den nærmeste Starbucks-café. Det trækker op til storm over Manhattan, og Manning har truffet sine forholdsregler: Hun har taget paraply med og iført sig et par kraftige sorte Dr. Martens-støvler og en tætsiddende sort kjole. Hun har bare ben, gråblå øjne og har lagt en diskret makeup: en smule eyeliner og lidt lyserød læbestift.

Da hun kommer ind på Starbucks, bestiller hun en hvid chokolademokka og sætter sig på en af de nærmeste taburetter. Manning har altid været forholdsvis lav (163 cm), men i de sidste måneder, hun tilbragte i United States Disciplinary Barracks i Fort Leavenworth, løbetrænede hun flittigt i fængselsgården og på banen rundt om gymnastiksalen, og hendes krop er blevet en anelse kantet, ikke mindst armene og kindbenene. Hun ser sund og rask ud, men virker en smule urolig, som folk ofte gør, når de har afsonet en lang fængselsstraf.

Den morgen er det kun otte dage siden, Chelsea Manning blev løsladt efter at have afsonet 7 år af en fængselsdom på 35 år. Hendes forbrydelse var, selv set i bakspejlet, højst usædvanlig: Hun havde lækket cirka 250.000 amerikanske diplomatiske indberetninger og omkring 480.000 militære rapporter fra krigene i Afghanistan og Irak. Det var samlet set den største lækage af hemmeligstemplede dokumenter i USA’s historie, og hendes afsløringer banede vejen for Edward Snowden og gjorde en person som Julian Assange, som dengang var temmelig ukendt uden for hackerkredse, til et kendt ansigt.

»Uden Chelsea Manning ville Julian Assange blot være endnu en perifer skikkelse, der var vred, fordi han anså den den amerikanske stormagt for at være overmodig«, sagde P.J. Crowley, viceudenrigsminister i USA 2009-11, for nylig til mig.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce