Middelhavet er blevet kaldt en af verdens største massegrave, fordi tusindvis af migranter og flygtninge er omkommet på havet i forsøg på at nå Europa.
Foto: Jacob Ehrbahn

Middelhavet er blevet kaldt en af verdens største massegrave, fordi tusindvis af migranter og flygtninge er omkommet på havet i forsøg på at nå Europa.

EU vil begrænse salget af gummibåde til Libyen

Medlemslande skal kunne begrænse eksport af oppustelige både for at modarbejde flygtningestrøm over Middelhavet.

Internationalt

I et forsøg på at modarbejde den farlige smugling af migranter over Middelhavet tillader EU, at medlemslande kan begrænse salget af oppustelige både og påhængsmotorer til Libyen.

Det har EU's udenrigsministre besluttet, skriver nyhedsbureauet AP. Ministrene er mandag samlet i Bruxelles til møde om netop migrationsstrømmen.

Her er det blevet vedtaget, at EU-landene kan forbyde eksport af gummibåde og motorer, hvis der er »rimelig grund til at tro, at de vil blive brugt af menneskesmuglere og menneskehandlere«, lyder det i en erklæring.

»En af delene er helt banalt, at hvis man ikke kan få fat i en båd, hvis man ikke kan få fat i en påhængsmotor, så har man ikke et perspektiv i forhold til at sende folk ud på havet, så derfor skal vi også lukke ned for de kanaler, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter mødet.

Begrænsningen kan også gælde enkeltdele, der bliver fragtet gennem EU. Anders Samuelsen kan dog ikke svare på, hvorvidt der er EU-lande, der har eksporteret motorer eller både.

Jeg har ikke præcise lande eller navne på nuværende tidspunkt«, siger han.

De fleste kommer med gummibåd

For få år siden krydsede langt de fleste flygtninge Middelhavet i store træbåde med hundredvis af mennesker om bord. I dag står gummibådene for størstedelen af transporten, har en talsmand for EU's flådeaktion Operation Sophia tidligere oplyst.

Ud af 463 fartøjer fra januar til begyndelsen af juli i år var 367 gummibåde.

Stigningen er sket efter en ordre om at ødelægge bådene, når migranterne om bord er blevet reddet. Idéen er at ødelægge bagmændenes forretning ved at sikre, at bådene ikke kan bruges igen og igen.

Gummibådene er et billigt alternativ til træbåde. De er typisk bygget til 30-40 passagerer, men bliver på strandene i Libyen pakket med op til tre gange så mange.

Også gummibådenes oprindelse har været i fokus. I Kina reklamerer firmaet åbent for salg af 'flygtningebåde', men der er aldrig fremlagt beviser for, at bådene er kinesiske.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce