59-årig føder dreng 38 år efter første forsøg på graviditet

En mirakelhistorie fra Ghana fik en 59-årig kvinde til at opsøge fertilitetsbehandling, og så fik hun et barn.

Internationalt

Efter fire årtiers forsøg på at blive gravid lykkedes det omsider for 59-årige Akosua Budu Amoako.

Kvinden fødte forleden en velskabt dreng på Bellevue Woman's Center nær Albany i den amerikanske delstat New York.

Kvinden blev gravid efter fertilitetsbehandling.

Både mor og barn har det godt.

Amoako fortæller, at hun og hendes mand i årevis forsøgte at få et barn, efter at de blev gift for 38 år siden. På et tidspunkt holdt de op.

Men en historie fra hjemlandet Ghana gav kvinden nyt håb. En 60-årig kvinde i det vestafrikanske land havde fået trillinger efter fertilitetsbehandling.

Derpå opsøgte Akosua Budu Amoako en klinik i Albany. Med sæd fra manden og et donoræg blev hun sidste år gravid.

Den nyfødte dreng har fået navn efter sin far, Isaiah Somuah Anim.

Lægen afviste først projektet

Budu er en af de ældste fødende til dato i New York, men det var ikke noget mål for hende at sætte ny rekord, fortæller hun til den lokale avis The Daily Gazette.

»Det er en god følelse at blive mor. Det er et stadie i en kvindes liv, og det er spændende at få en baby«, siger hun.

Budu og Anim flyttede fra Ghana til USA i 2005. De indstillede deres forsøg på at få barn, da de kom til Amerika. Det var alder og usikkerhed om graviditeten, der fik dem til at stoppe, fortæller Budu.

Efter turen til Ghana, hvor en 60-årig kvinde var blevet gravid, opsøgte de en fertilitetslæge, som først afviste dem.

Lægen mente, at det var en dårlig idé, da Budu havde problemer med forhøjet blodtryk og var ved at udvikle sukkersyge.

Lægen troede ikke på projektet. Men parret insisterede, og de tog fat på en omfattende række test, før de begyndte behandlingen.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce