I et nødråb til EU, truer Italien med at udstede visum til 200.000 migranter, der efterfølgende vil kunne rejse op gennem Europa.
Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

I et nødråb til EU, truer Italien med at udstede visum til 200.000 migranter, der efterfølgende vil kunne rejse op gennem Europa.

Internationalt

Nødråb fra Italien møder »forståelse« i EU

Italien truer med at udstede visum til migranter, så de kan rejse videre op gennem EU. Udenrigsminister Anders Samuelsen advarer mod nemme løsninger.

Internationalt

I et forsøg på at få EU til at tage medansvar for den stigende strøm af migranter over Middelhavet har ledende politikere i Italien truet med at udstede visa til 200.000 migranter, der så ville kunne rejse videre op gennem Europa.

Det italienske nødråb kom forud for dagens møde blandt EU’s udenrigsministre i Bruxelles, hvor den desperate situation i Middelhavet nok engang var på programmet.

Det første halve år af 2017 er der ankommet mere end 83.000 migranter til Italien.

Efter mødet vurderede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at der blandt de øvrige EU-lande er en »stigende forståelse« for, at Italiens akutte problem skal løses i fællesskab. Men han skyndte sig at tilføje, at der ikke findes »enkle løsninger« på situationen. Og det er slet ikke en løsning at udstede visum til migranter, der flygter fra fattigdom.

»Så sender man et signal til dem, der er på vej fra en frustrerende situationen – unge mennesker i Nordafrika – om, at nu er der åbent. Så bliver strømmen endnu større. Så det er en meget, meget kortsigtet løsning at gøre det. Vi skal have nogle løsninger, der virker«, siger han.

Vanskeligheden ved at finde disse løsninger blev endnu en gang udstillet på mødet. Det eneste konkrete forslag, som ministrene blev enige om, var, at EU-landene kan forbyde eksport af gummibåde og motorer, hvis der er »rimelig grund til at tro, at de vil blive brugt af menneskesmuglere og menneskehandlere«.

Ministeren erkender, at beslutningen ikke i sig selv får en kæmpe effekt, men han er fortrøstningsfuld i forhold til at få bremset strømmen af migranter på sigte.

»Noget virker. Vi ser samlet set ikke de samme tal, som vi havde i 2015. Så vi får lukket af. Og nu skal vi have løst grænseproblemerne syd for Libyen, for det er reelt der, at Schengens grænser går på nuværende tidspunkt. Vi skal have nogle aftaler med de lande, som grænser op til Libyen. Får vi først lavet nogle aftaler, hvor vi begynder at sende folk tilbage, så bliver der sendt et meget kraftigt signal – og så tror jeg faktisk, at vi får sat en stopper for det her«, siger han.

Vil ikke dømme ngo’er

Det er dog yderst kompliceret for EU at forhandle aftaler på plads med lande i nærområdet. Eksempelvis skulle en aftale med Nigeria, som udgør den største nationalitet blandt migranterne i Italien, være forhandlet på plads denne måned. Men aftalen er efter et års forhandlinger ikke i nærheden af at være på plads.

»Problemet er, at det indgår i en kæmpemæssig kompleks situation, hvor der er nogle interne problemer, især i den nordlige del af Nigeria. Og man har en eksplosivt voksende befolkning, som man ikke kan give et perspektiv. Og det er her, vi må være med til at se, hvad vi kan gøre. For på den ene side er der ikke et perspektiv, og på den anden side har man menneskesmuglere, der lokker og siger, de bare lige skal gennem ørkenen og en sejltur ud på vandet, så bliver du samlet op, og så kører det for dem Det er de to ting, der skaber denne cocktail, der er dybt ulykkeligt«, siger Anders Samuelsen.

Udenrigsministeren mener, at det langsigtede perspektiv er, at EU skal hjælpe med at udvikle nærområderne, så man dæmper lysten til at flygte mod EU.

Indtil man får stoppet den strøm af flygtninge, hvad skal man så konkret gøre i Middelhavet, hvor der kommer tusindvis. Skal de reddes som i dag af ngo’er og et vist omfang også af EU?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har en forståelse for, at folk griber ind og forsøger at redde, når de ser folk i havsnød. Dilemmaet ved de aktioner er, at det bliver en symptombehandling, som i bund og grund er med til at gøre problemet endnu større, fordi man får sendt et signal om, at der er hul igennem, og et perspektiv til både dem, der forsøger at flygte, og dem, der lever af at sende folk på denne ulykkelig fart. Og dermed forstørrer man sådan set problemet«.

Skal man så stoppe med at redde dem?

»Det giver ingen mening at komme med et forslag om at stoppe med at redde dem. Man må sætte sig ind til bordet og være med til at arbejde for nogle konstruktive løsninger – nogle, der har et perspektiv. Og lige nu er det ikke et perspektiv alene at sætte ind med nålestiksoperationer, der redder dem, der er ude i vandet. Jeg forstår godt lysten til at gøre det, og jeg har ikke noget moralsk overherredømme til at gå ind og sige, at det må man ikke. Men de mennesker skal være bevidste om, at de ved at gøre det lokker flere ud på havet og dermed lokker flere i døden«.

Inger Støjberg mener, at ngo’erne indgår en uhellig alliancen med menneskesmuglerne. Hvor står du?

»Grundlæggende mener jeg ikke, at ngo’erne er grundproblemet. Det er menneskesmuglerne. Men der er et dilemma. Jo nemmere det bliver at fragte folk til Italien, desto større businessmodel har menneskesmuglerne«, siger Samuelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce