Betjente bevogter gerningsstedet efter et skyderi i Gøteborg. Byen har flere udsatte boligområder, som den forsøger at få bragt på ret køl.
Foto: Kds**tok** Katkat/AP

Betjente bevogter gerningsstedet efter et skyderi i Gøteborg. Byen har flere udsatte boligområder, som den forsøger at få bragt på ret køl.

Gøteborgs indsats i udsatte områder: »Man skal stå fast og prioritere det her«

Gøteborg kommunes erfaring fra indsatsen mod udsatte boligområder og bandekriminalitet er, at det kræver fasthed og udholdenhed.

Internationalt

Find ud af, hvad problemerne er. Find ud af, hvad I vil gøre. Og hold fast - længe.

Det er det råd, Agneta Essén fra Gøteborgs Kommune giver til Københavns politi og kommunen, når de nu skal i gang med at få dæmmet op for den igangværende bandekrig og få løst årsagerne til, at banderne i det hele taget er opstået.

Hun står i spidsen for det tryghedsskabende og kriminalpræventive arbejde i den svenske havneby, som har sit at bokse med i den håndfuld udsatte områder, der findes i Gøteborg. Samtidig er hun med i den forskningskreds, som en række svenske myndigheder har oprettet for at få styr på kriminalitetsproblemerne i de svenske ghettoer.

De er - fremgår det af en rapport fra landets politi - omfattende i de værst belastede boligområder.

Skal der for alvor gribes ind over for problemerne, er det nødvendigt, at politiet, kommunen og andre myndigheder i fællesskab får identificeret det eller de oprindelige problemer, som ligger bag. Det kan ifølge Essén være boligmangel eller trångboddhet - overfyldte boliger.

Når man har krydset tærsklen til at være et særskilt udsat område, så har det taget lang tid at nå dertil.

»Man bliver ofte overrasket over den analyse. Man skal få lavet en ordentlig årsagsanalyse og vove at holde fast i den i en tid«, siger hun til Politiken.

»Næste skridt er at gå ud og spørge dem, der er berørt af problemerne eller arbejder i området, forretningsfolk og foreninger, og få deres syn på sagen«.

»Når man ved, hvad problemet er, så kobler man det, man behøver at gøre på. Man får en fælles plan for, hvad man skal gøre med de myndigheder og aktører, der er nødvendige at inddrae for at tage hånd om problemet. Og det er vigtigt, at ledelserne af hver myndighed og organisation står fast bag planen. Det er nødvendigt, for det har at gøre med, hvordan det prioriteres«.

En årelang udvikling

Politiet har travlt med at håndtere de meget store problemer, der findes i de svenske ghettoer. Arkivfoto.
Foto: Soderstrom Stefan/AP

Politiet har travlt med at håndtere de meget store problemer, der findes i de svenske ghettoer. Arkivfoto.

Gøteborgs enhedschef for det kriminalpræventive arbejde peger på, at det ofte har taget år for et boligområde at ende i en situation, hvor det kan betegnes som en ghetto.

»Når man har krydset tærsklen til at være et særskilt udsat område, så har det taget lang tid at nå dertil. Derfor må man regne med, at det kommer til at tage mange år at rette op, men at man ved fælles kræfter ganske hurtigt kan begynde at tage det tilbage. Så må politiet og kommunen sammen gøre klart, at: 'Vi er kommet og vi bliver her'. Man bryder kun den onde cirkel ved at være kraftfuld. Det kræver ressourcer, at man står fast og at man prioriterer det«.

Og endelig skal man nøje følge udviklingen for at sikre sig, at indsatsen virker.

»Gør det nogen forskel? Ellers er der en fejl i analysen«, forklarer Agneta Essén.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce