Foto: Evan Vucci/AP
Internationalt

Trump ripper op i sag om sydstatsmonument på Twitter

Trods protester fortsætter den amerikanske præsident kontroversielle udtalelser om sydstatsmonument.

Internationalt

Den amerikanske præsident, Donald Trump, holder fast i kontroversielle udtalelser om fjernelse af et monument fra borgerkrigen.

»Det er trist af se historien og kulturen i vores store nation blive flået fra hinanden med fjernelsen af smukke statuer og monumenter«, skriver præsidenten på Twitter.

Han skriver samtidig, at 'skønheden der bliver taget ud af amerikanske byer vil blive savnet', og at historien ikke kan ændres.

»Man kan ikke forandre historien, men man kan lære af den. Robert E. Lee, Sonewall Jackson - hvem er de næste, Washington, Jefferson? Så dumt«, skriver han.

Med sin kommentarer gentager Trump sin kritik af beslutningen om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee - en markant general under den amerikanske borgerkrig.

Statueen af sydstatsgeneralen Robert E. Lee
Foto: Steve Helber/AP

Statueen af sydstatsgeneralen Robert E. Lee

Statuen er opstillet i Charlottesville, Virginia og portrætterer generalen, der kæmpede under Den Amerikanske Borgerkig, hvor sydstaterne gik i krig i 1861 for retten til at have sorte slaver. De tabte krigen til nordstaterne.

Statuen står opstillet i en park i Charlottesville.

Lørdag protesterede flere hundrede højreorienterede mod fjernelsen af statuen i byen, som byens byråd besluttede tidligere på året.

Blandt andet medlemmer af Ku Klux Klan og den såkaldte alt-right-bevægelse, som præsident Donald Trumps nærmeste rådgiver, Steve Bannon, har stået i spidsen for, var med i protesterne.

Der lød skrig og råben, blev uddelt knytnæveslag og kastet med flasker, da de højreorienterede forsøgte at presse sig forbi en gruppe moddemonstranter.

De voldelige protester betød, at der blev erklæret undtagelsestilstand i byen.

Siden protesterne fandt sted udtalte Donald Trump sig i medierne, men blev kritiseret for ikke at tage nok afstand til de højreorienterede protester.

Samtidig har det ført voldsom kritik med sig, at præsidenten forsvarer monumentet.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce