Mindst ti dræbt og 150 såret i indisk togulykke

Ifølge en rapport fra 2012 dør næsten 15.000 i togulykker i Indien hvert år. Lørdag er mindst ti dræbt.

Internationalt

Mindst ti personer er blevet dræbt, og 150 er blevet såret, efter at et tog er kørt af sporet i den indiske delstat Uttar Pradesh.

Det oplyser en talsmand fra regeringen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Indiens jernbaner er stadig den mest brugte transportform i forbindelse med lange rejser i det store land. Men jernbanenettet er dårligt finansieret, og dødsulykker sker ofte, skriver nyhedsbureauet AFP.

For lidt under et år siden, døde 146 personer i en lignende togulykke i Uttar Pradesh.

En redegørelse fra 2012 konkluderede, at næsten 15.000 personer dør hvert år på de indiske jernbaner. Og den beskrev det årlige tab af liv som en massakre, skriver AFP.

Ulykken er den seneste tragedie i Indiens mest folkerige delstat.

Den kommer, få uger efter at flere end 60 børn i løbet af en uge døde på et hospital, hvis iltforsyning var løbet tør.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce