Et betjent holder vagt, mens folk mindes ofrene for angrebet på Ramblaen i Barcelona.
Foto: Emilio Morenatti

Et betjent holder vagt, mens folk mindes ofrene for angrebet på Ramblaen i Barcelona.

Internationalt

Politisk uenighed vokser mellem Catalonien og Madrid efter terrorangrebet

Mens Barcelona langsomt vender tilbage til dagligdagen, begynder slagsmålet om skyld og ansvar mellem centralregeringen i Madrid og tilhængerne af catalansk selvstændighed.

Internationalt

Enigheden mellem Madrid og det lokale selvstyre i Catalonien, der vil løsrives fra Spanien, holdt kun få dage efter terrorangrebene.

Kongen og alle politiske spidser fra både Madrid og Barcelona stod pænt side om side ved en stor messe i byens ikoniske kirke, La Sagrada Familia, i går formiddag. På Ramblaen var bilerne kommet tilbage i de to kørebaner langs fodgængerstrøget, og lokale og turister vandrede stille fra det ene blomsterhav til det andet. Der blev taget selfies og mumlet stille om torsdagens terror.

Men politisk er fællesskabet og samlingen ved at være slut. I de spanske medier begynder flere og flere rapporter om uenighed og skænderier mellem Madrid og Barcelona. Spillet om at undgå sorteper og at kunne udstille modparten som ansvarlig kan få stor betydning i den betændte atmosfære op til afstemningen om selvstændighed for Catalonien 1. oktober. Afstemningen er ifølge den spanske grundlov ikke lovlig, men den separatistiske regering i Barcelona fastholder, at den skal gennemføres.

Lørdag erklærede den spanske indenrigsminister, Juan Ignacio Zoido, efter et møde i regeringens antiterrorudvalg, at terrorcellen i Catalonien var optrevlet, og at der ikke var umiddelbare trusler.

Åbenlys splittelse

Få minutter senere imødegik en talsmand for det catalanske politi, Albert Oliva, indenrigsministeren i Madrid.

»Vi vil ikke be- eller afkræfte den vurdering. Men Mossos d’Esquadra leder denne undersøgelse i samspil med det nationale politi og borgerne. Vi vil informere, når vi mener, at hele terrorcellen er uskadeliggjort«, erklærede talsmanden.

Efter den åbenlyse splittelse forsøgte begge parter ifølge dagbladet El País at tale uenigheden ned – uden held.

Det her skal ikke misbruges politisk. Men det skal det nu nok blive alligevel

Katten var sluppet ud af sækken allerede fredag aften, da den catalanske indenrigsminister brugte en oversigt over de dræbtes nationalitet til en slet skjult krigserklæring mod centralregeringen. I sin oversigt sagde Joaquim Forn, at »der er to med spansk nationalitet og to med catalansk nationalitet« blandt de dræbte. Den udtalelse skabte røre på de sociale medier, hvor modstandere af catalansk selvstændighed spurgte, om indenrigsministeren var sikker på, at de døde var enige i hans definitioner.

Men allerede under den kolossale mindehøjtidelighed for ofrene fredag morgen på den centrale Plaça de Catalunya var den dybe splittelse synlig. Modsat normalt ved den slags lejligheder havde kun ganske få deltagere taget det gul- og rødstribede catalanske flag med til manifestationen. Men da en enlig kvinde viftede med et lille spansk papirflag fra den lygtepæl, hun var klatret op i, blev hun straks mødt af en intens pibekoncert fra mange af deltagerne.

Råbte kun »vi er ikke bange« på catalansk

»Det her skal ikke misbruges politisk«, hviskede den 29-årige catalanske logistiker Albert Murtos i en irriteret kommentar. »Men det skal det nu nok blive alligevel«, tilføjede han og forklarede lavmælt, hvordan han havde hørt, at det catalanske politi ikke var inviteret med til de første møder i det udvalg, der koordinerer terrorbekæmpelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De holdt mødet, mens styrkerne fra Mossos d’Esquadra faktisk var ved at nedkæmpe de sidste terrorister nede i Cambrils«, konstaterede han indædt.

Dybden i splittelsen mellem tilhængere og modstander af selvstændighed blev understreget af, at der kun blev råbt »vi er ikke bange« på catalansk under den improviserede mindehøjtidelighed – ingen forsøgte sig med tilsvarende råb på spansk.

Befolkningen i Catalonien, der er en af de rigeste områder af Spanien, er splittet i spørgsmålet om selvstændighed. De seneste meningsmålinger viser 49 procent mod selvstændighed og 41 procent for, men håndteringen af terrorangrebene kan vise sig at blive afgørende, hvis eller når afstemningen gennemføres 1. oktober.

Den manglende afspærring

Et eksempel på en oplagt mulighed for at udnytte angrebet på Ramblaen er den manglende afspærring af den del, der hver dag bruges af tusinder og atter tusinder af turister og lokale. Den hvide varevogn skulle ikke forbi nogen former for afspærringer, da den med høj fart kørte ind i menneskemængden torsdag eftermiddag.

Ifølge avisen El Periódico opfordrede centralregeringen i Madrid, få dage efter at en lastbil pløjede ind i et julemarked i Berlin sidste år, de lokale politimyndigheder rundtomkring i Spanien til at opstille forskellige former for barrierer omkring særlig udsatte områder.

Det skete også i andre lande, blandt andet Strøget i København og flere andre steder i Danmark er med store betonblokke blevet beskyttet mod amokkørsel. Men i Barcelona blev opfordringen – der måske kunne have gjort en forskel – ikke fulgt.

El Periódico skriver, at de catalanske myndigheder afviste at gennemføre beskyttelsen med henvisning til, at der ikke var nogen overhængende risiko for et angreb på for eksempel Ramblaen i Barcelona. Efter angrebet har de catalanske myndigheder forklaret, at de manglende sikkerhedsforanstaltninger skyldes »tekniske årsager«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den spanske regering har valgt at fastholde vurderingen af terrortruslen på niveau 4 – det næsthøjeste sikkerhedsniveau. Det blev indført allerede i 2015 og betyder, at der høj risiko for terrorangreb, mens det højeste alarmniveau 5 indtræffer, når der er meget høj risiko for angreb.

Niveau 5 indebærer også udkommandering af 5.000 soldater til ekstra beskyttelse overalt i Spanien – inklusive Catalonien. Spanske regeringssoldater i Barcelonas gader op til folkeafstemningen vil i givet fald blive brugt af tilhængerne af selvstændighed ved afstemningen, der langtfra er afgjort endnu.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Kend din kommune

    Hvor mange penge bruger din kommune på ældreområdet, til daginstitutioner eller på dit bibliotek?

    Vi har samlet en lang række nøgletal, der fortæller om hvordan pengene i din kommune bliver brugt.

Annonce