Den særlige tyske ordoliberalisme gennemsyrer den økonomiske tænkning i Tyskland. Ordoliberalismen taler for orden og regler samt budgetdisciplin og er imod, at offentlige midler skal bruges til at modarbejde recessioner.
Foto: Michael Probst/AP

Den særlige tyske ordoliberalisme gennemsyrer den økonomiske tænkning i Tyskland. Ordoliberalismen taler for orden og regler samt budgetdisciplin og er imod, at offentlige midler skal bruges til at modarbejde recessioner.

Internationalt

I de stramme økonomers land lytter de ikke, når professor Bofinger vil have Tyskland til at bruge flere penge

I mange andre lande ville Bofinger være en del af den økonomiske mainstream. I Tyskland er han en outsider på grund af landets særlige økonomiske traditioner. USA og Frankrig håber på en opblødning, men finansminister og überstrammer Wolfgang Schäuble står i vejen.

Internationalt
FOR ABONNENTER

Uanset hvad emnet er, er det fire mod én. Fire imod mig«.

Sådan lød det beklagende suk for et par år siden fra den tyske økonomiske vismand Peter Bofinger.

Den ungdommeligt udseende økonom, der i disse dage fylder 63 år, har længe været den eneste af Tysklands fem vismænd, der kommer fra et såkaldt keynesiansk udgangspunkt. De fire andre er – som den økonomiske tænkning i Tyskland generelt – i større eller mindre grad præget af den særlige tyske ordoliberalisme.

Det er en politisk-økonomisk skole et sted mellem neoliberalisme og socialliberalisme. Ordoliberalister er glade for orden og regler, og de er typisk imod keynesianernes brug af offentlige midler til at modarbejde recessioner. De vil have budgetdisciplin og en uafhængig nationalbank, der for enhver pris skal forhindre inflation.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce