I Dresden fortsætter Pegidas protestmarcher mod indvandring i Tyskland. Ved valget på søndag får de fremmedkritiske en markant stemme i parlamentet i form af Alternative für Deutschland (AfD).
Foto: Kaveh Rostamkhani

I Dresden fortsætter Pegidas protestmarcher mod indvandring i Tyskland. Ved valget på søndag får de fremmedkritiske en markant stemme i parlamentet i form af Alternative für Deutschland (AfD).

Internationalt

For første gang siden 1945 vælger tyskerne et højrenationalt parti

Alternative für Deutschland (AfD) står til at blive tredjestørst ved søndagens valg i Tyskland, og kansler Merkel bliver tvunget til at forholde sig til partiet.

Internationalt

For første gang siden Anden Verdenskrig vil et parti fra det yderste højre komme ind i det tyske parlament, når Alternative für Deutschland (AfD) efter alt at dømme rykker talstærkt ind i Forbundsdagen ved valget på søndag.

Ifølge de etablerede målingsinstitutter står AfD endda med omkring 10 procent af stemmerne til at blive det tredjestørste parti efter partnerne i den nuværende brede regeringskoalition, CDU/CSU og socialdemokraterne i SPD.

Sker det, vil Alternative für Deutschland fremstå som leder af oppositionen i det tyske parlament. AfD’s ordførere vil være de første på talerstolen efter regeringen og indtage formandsposten i det indflydelsesrige budgetudvalg.

Det er en skræmmende tanke for alle andre partier i Forbundsdagen, der har dannet en uofficiel front mod AfD. Ikke mindst efter at spidskandidaten Alexander Gauland mandag på et pressemøde udtalte, at »vi har ret til at være stolte af de tyske soldaters handlinger under Anden Verdenskrig«.

Svaret kom prompte på et pressemøde fra generalsekretæren hos socialdemokraterne i SPD, Hubertus Heil: »Vi taler ikke længere om højrepopulister. Vi har beviseligt med højreekstremister at gøre«.

På pressemødet hos AfD fastslog Alexander Gauland sammen med partiets anden spidskandidat, Alice Weidel, at partiet er klar til at gå langt i kampen for at øge den indre sikkerhed i Tyskland. Alle kriminelle immigranter og asylansøgere skal udvises, og den kriminelle lavalder for de to grupper skal ned til 12 år.

Hun vil lukke døren fuldstændig for AfD, sådan som hun har sagt. Men partiet vil alligevel bruge sin retorik til at få indflydelse

226.000 afviste skal udvises

Siden Tyskland i 2015 modtog næsten 1 million asylansøgere, er AfD vokset. Især i de østlige delstater, der var en del af det gamle DDR, står AfD stærkt. Partiet er i dag repræsenteret i parlamenterne i 13 af Tysklands 16 delstater, inden det på søndag gør sit indtog i Forbundsdagen.

Der vil partiets repræsentanter komme til at udgøre et problem for den kommende regering, der efter alt at dømme fortsat bliver under ledelse af Angela Merkel, mener politologen Timo Lochocki.

»Hun vil lukke døren fuldstændig for AfD, sådan som hun har sagt. Men partiet vil alligevel bruge sin retorik til at få indflydelse. Og uanset om de gamle partier overtager bare lidt af deres politik eller meget af den, som det er sket i Danmark for Dansk Folkeparti, vil det være en triumf for AfD. Selv hvis de bliver fuldstændig ignoreret, kan de bruge det ved næste valg. De er kommet for at blive«, siger Timo Lochocki, der er en af Tysklands førende forskere i højrepopulisme på Humboldt Universitet i Berlin og i German Marshall Fund.

Der er allerede sket et væsentligt skred i de etablerede tyske partiers flygtninge- og migrantpolitik. De tyske grænser er for længst lukket. Under ledelse af Angela Merkel har regeringen flere gange strammet asyllovgivningen, og 226.000 afviste asylansøgere står over for at blive sendt ud af landet.

Men selv om kansleren har taget et skridt mod højre, er Alternative für Deutschland med dets millioner af vælgere stemplet som uønsket selskab. Ikke bare af politikerne, men også de store medier i Tyskland, påpeger politolog Timo Lochocki. Og det vil kunne ses på tilslutningen til AfD ved søndagens valg.

»Det kunne ikke være bedre for dem. Alle, der måtte have den mindste sympati for AfD, bliver nødt til at stemme på dem, når alle andre er imod dem og siger, at de er racister. Det virker fuldstændig modsat af, hvad fronten imod dem tror. Præcis som det skete for Donald Trump sidste år i opgøret mod demokraterne og de etablerede medier i USA«, siger Timo Lochocki.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce