Mange mennesker er fanget under sammenstyrtede bygninger.
Foto: Rebecca Blackwell/AP

Mange mennesker er fanget under sammenstyrtede bygninger.

Internationalt

Dødstallet vokser: Mindst 226 er omkommet under kraftigt jordskælv i Mexico

Dødstal efter jordskælv, der ramte Mexico tirsdag aften dansk tid, bliver ved med at stige.

Internationalt

Artiklen er opdateret onsdag 20. september kl. 8.03

Mindst 226 personer meldes omkommet, efter at et kraftigt jordskælv tirsdag aften dansk tid ramte det centrale Mexico.

Det oplyser lederen af Mexicos civile beredskab, Luis Felipe Puente, på Twitter onsdag morgen dansk tid.

I hovedstaden Mexico City er 117 døde. Og i delstaten Morelos, der ligger syd for hovedstaden, er 55 døde.

Blandt de omkomne er 20 børn samt to voksne, der er fundet dræbt i en sammenstyrtet skole i Mexico City.

Det oplyser den mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto, ifølge den mexicanske avis El Universal.

Desuden savnes 30 børn og otte voksne, fremgår det af avisens hjemmeside.

Frivillige og redningsarbejdere leder i murbrokkerne

Adskillige bygninger er ødelagt og kollapset i den tætbefolkede hovedstad, Mexico City.

Byens borgmester, Miguel Angel Mancera, oplyser, at mindst 44 bygninger i storbyen er blevet ødelagt under jordskælvet.

Blandt de kollapsede bygninger er flere lejlighedskomplekser, en skole, en fabrik og et supermarked.

Min kone er der. Jeg har ikke været i stand til at komme i kontakt med hende. Hun svarer ikke...

Hundredvis af frivillige og redningsarbejdere arbejder stadig på at finde overlevende i murbrokkerne.

»Min kone er der. Jeg har ikke været i stand til at komme i kontakt med hende. Hun svarer ikke, og nu siger de, at vi skal slukke vores mobiltelefoner på grund af risikoen for en gaslækage«, siger 33-årige Juan Jesus Garcia i Mexico City.

Tusindvis af mennesker løb i panik ud på gaden, da jordskælvet, der havde en beregnet størrelse på 7,1, ramte området.

Det er det andet kraftige jordskælv, der rammer Mexico i denne måned.

7. september blev 98 dræbt under et jordskælv i den sydlige del af landet.

Ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce